Hesselager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hesselager
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Svendborg Kommune
Sogn: Hesselager Sogn
Postnr.: 5874 Hesselager
Demografi
Hesselager by: 862[1] (2017)
Kommunen: 58.510[1] (2017)
 - Areal: 417,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.svendborg.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°10′21″N 10°44′24″E / 55.17250°N 10.74000°Ø / 55.17250; 10.74000

Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Hasselager.

Hesselager er en lille by på det sydøstlige Fyn med 862 indbyggere (2017)[1]. Hesselager ligger i Hesselager Sogn 18 kilometer nord for Svendborg og 17 kilometer syd for Nyborg. Byen ligger i Svendborg Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Hesselager er delt i 2: Ny Hesselager er oprettet i 1802 i forbindelse med udskiftningen og er udbygget ved grundlæggelsen af landevejen: Den var stationsby ved Svendborg-Nyborg Banen fra 1897 til 1964.[2] med et blomstrende handelsliv. Gammel Hesselager eller Hesselager er den oprindelige landsby omkring Hesselager Kirke.

Hesselagers Historie[redigér | redigér wikikode]

Hesselager er nævnt første gang 1183 i formen Heslaker. Forleddet er navneordet hæsli, som betyder hasselbevoksning. Efterleddet er ’-ager’, der betyder dyrket jord i almindelighed.

Hesselager ("Gamle Hesselager") er opstået tæt på et sted, hvor Stokkebæk Å havde et forløb, der var oplagt til en vandmølle.

Hesselager dækkede fra middelalderen 1057 ha, og under enevælden i 1688 var 57% opdyrket. Hesselager havde da trevangsbrug og takseredes til 199 tdr. hartkorn, mens byens skove (typisk ved havet) vurderedes til 301 svins olden.

Byen hørte til det tidligere Gudme Herred og lå i Gudme Kommune.

Hesselager Kirke[redigér | redigér wikikode]

Hesselager Kirke er bygget omkr. 1100 og har Danmarks ældste altertavle. Også kirke for nabobyen Vormark.

Hesselager Forsamlingshus – Hesselager Hotel[redigér | redigér wikikode]

Da Hesselager fik sit hotel midt i 1800-tallet, fungerede det med sin store sal som forsamlingshus. Salen var biograf indtil ca. 1940, da Hesselager Bio blev bygget (nedlagt omkring 1980).

Nabobyen Vormark havde sit eget forsamlingshus lige som Gudme, Gudbjerg og Oure.

Udskiftningen i 1802[redigér | redigér wikikode]

Ved udskiftningen i 1802 var størstedelen af gårdene ejet af det nærliggende Hesselagergård; men også herregården Broholm havde gårde og huse.

25-30 gårde (af formodentlig 35-40) blev udflyttet med (formentlig) et tilsvarende antal huse. NB: I hele Hesselager Sogn (som omfatter nabolandsbyen Vormark og flere mindre bebyggelser) var der ca. 80 gårde, ca. 40 helgårde og 40 halvgårde ifølge Det Danske Landbrugs Historie bind 2, 1988.

Gårdene lå indtil udskiftningen i et særpræget mønster på fire "parallelle gader" nord for kirken (se kort) – nærmest som et moderne parcelhuskvarter.

Udskiftningen var en blokudskiftning: store, men ret uregelmæssige blokke. Øst for byen dog stjerneudskiftning.

Herremanden til Hesselagergård fra 1798 til 1802, Johan Frederik Friis en efterkommer til Johan Friis, har formentlig haft en finger med i spillet på følgende område:

En række arbejderhuse blev udlagt i tre rækker ca. to km fra Hesselager på vejen mod herregården. Det var grunde på en tønde hartkorn og velegnede for arbejdere til godset: kort vej til herregården. Dermed sikrede herregården sig en bekvem tilgang af arbejdere/husmænd. Dette arbejderboligområde blev dog aldrig rigtig udbygget.

Ny Hesselager grundlagt, landevej og jernbane[redigér | redigér wikikode]

Ved udskiftningen kom en "aflægger" til Hesselager, Ny Hesselager, en km fra Kirken i Gl. Hesselager og ved krydset ved den vej, som formentlig blev landevej omkring 1850-1870.

Ny Hesselager oplevede senere vækst: først på grund af landevejen og i 1897 ved anlægget af jernbanen, Svendborg-Nyborg Banen. Hesselager station blev tegnet af arkitekten Heinrich Wenck.

I 1844 blev Hesselager og omegn vurderet til 220 tdr. hartkorn.

Da handelen blev givet fri i 1857 med Loven om Næringsfrihed, havde Hesselager en fordel, da byen lå mere end de to mil fra en købstad og derfor ikke var omfattet af læbælte-loven som gjaldt frem til 1920. Måske derfor blev Hesselager den største handelsby med oplandstjeneste ikke bare på Sydøstfyn, men i hele området mellem Nyborg og Svendborg, og byen holdt positionen som midtvejsby helt frem til 1980'erne.

Omkring 1870 beskrives byen således: "Hesselager med Kirke, Præstegaard, Skole, Apothek (oprettet 1870) og Vand- og Veirmølle".[3]

Der blev i bydelen Ny Hesselager bygget såvel Hesselager Hotel, slagteri, mejeri og decideret flødeis-mejeri: "Hesselager Flødeis" som en række mindre, men driftige virksomheder.

Hesselager fik elektricitet i 1911

Stokkebæk Å og vandmøllen[redigér | redigér wikikode]

Af væsentlig betydning for en landsby i gamle dage var en å, der kunne drive en vandmølle, som kunne male mel af kornet.

Hesselagers vandmølle er nævnt bl.a. i 1503, hvor kansler Jesper Friis til Hesselagergård ejede det meste af området.

Stokkebæk Å, der har sit udspring i Gudbjerg og løber gennem Gudme ved teglværket, krydser landevejen ved Hesselager Apotek og Plejehjem, inden den løber forbi Hesselager Kirke.

Åen fortsætter gennem Vormark, hvor endnu en vandmøller fik kraft fra dens vand.

Gadekær[redigér | redigér wikikode]

Indtil midten af 1800-tallet var der betydeligt flere "vandhuller" i landsbyen end i dag. Tre store, aflange gadekær nord til syd lå midt i landsbyen. I dag er kun ca. halvdelen af det nordligste bevaret.

Hesselagers rolle i lokalområdet[redigér | redigér wikikode]

Som driftig handels- og stationsby var Hesselager Gudme Kommunes handelsby. Gudme by var "hovedstaden", Lundeborg var havnebyen, Oure var højskolebyen og Gudbjerg berømt for de religiøse mindesmærker, bl.a. Gudbjerglund.

Hesselager var indtil 1970'erne kendt for Hesselager Flødeis[4]

Hesselager Skole er fra 2011 en afdeling af Stokkebækskolen.

Hesselagers omegn[redigér | redigér wikikode]

Ud over smuk natur og Stokkebækken, der løber tværs gennem området med udspring vest for nabobyen Gudbjerg, er der en række bemærkelsesværdige historiske steder.

  • Hesselager Stenen eller Damestenen er Danmarks største sten og vejer over 1000 ton.
  • Hesselagergaard er en af landets ældste, ejendommeligste og smukkeste herregårde med voldgrav etc. Selve huset er ikke åbent for offentligheden. Hesselagergaard var oprindelig en hovedgård i Hesselager, og lå som sådan i selve landsbyen. Den er nævnt i 1200-tallet i Kong Valdemars Jordebog, men blev formentlig i 1400-tallet flyttet til dens nuværende plads ca. fire km fra landsbyen.

Herregårde[redigér | redigér wikikode]

  • Glorup – berømt (og kanoniseret) herregård med park (åben for offentligheden i ulige år).
  • Rygård – smuk lille herregård med voldgrav etc. Ses i forbindelse med Glorup.

Andre steder – nabolag[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]