Hesteofringen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bjørn Nørgaard 2010

Hesteofringen (i udstillingskataloget benævnt Stald (eller dissektion)[1]) var en opsigtvækkende aktion, arrangeret af Bjørn Nørgaard i protest mod Vietnamkrigen. Den foregik 30. januar 1970 på en mark ved Kirke Hyllinge i Hornsherred i forbindelse med udstillingen TabernakelLouisiana. Aktionen, der var Bjørn Nørgaards kunstneriske gennembrud[2][3] var arrangeret i samarbejde med Henning Christiansen og Lene Adler Petersen, og blev filmatiseret. Efter slagtningen blev dele af hesten systematisk lagt i sylteglas med formalinvæske, og kan i dag ses på kunstmuseet ARoS i Århus og Statens Museum for Kunst i København.[2]

Forløbet[redigér | rediger kildetekst]

Stald (eller dissektion) var Bjørn Nørgaards bidrag til udstillingen Tabernakel på Louisiana i januar-februar 1970.[4] På udstillingen deltog en række andre kunstnere fra Danmark: Poul Gernes, Per Kirkeby, Peter Louis-Jensen og Arthur Køpcke, sammen med skikkelser fra den europæiske avant-garde, ikke mindst tyskeren Joseph Beuys.[5] Nørgaards planlagte ofring og dissektion af en levende hest var tænkt som en rituel handling, en symbolsk protest rettet mod volden og blodsudgydelserne der fandt sted under Vietnamkrigen.[6]

Bjørn Nørgaard havde til sin aktion indkøbt en 12-årig hoppe og døbt den Røde Fane. I udstillingen havde han opført en stald til hesten, og der var opstillet 400 sylteglas. Justitsministeriet og politimesteren i Helsingør nedlagde imidlertid forbud mod udstilling af levende dyr på museet, og museet modsatte sig at lægge rum til dissektionen af hesten.[7]

Hesteofringen kom derfor til at finde sted på en mark ved Kirke Hyllinge i Hornsherred 30. januar 1970.[6] Aktionen blev udført som et ritual, hvilket blev understreget af de symbolske dragter og handlinger: Bjørn Nørgaard iført en tidløs, brun kjortel skar hesten op, mens kunstneren Lene Adler Petersen, klædt i en hvid og rød dragt, vandrede i kreds om hesten. Lene Adler Petersen bar på et kors svøbt i sort klæde, og fremførte en kærlighedssang til den døde hest på en melodi hun selv havde komponeret akkompagneret af Fluxus-komponisten Henning Christiansen på en grøn violin.[8]

Da Louisiana havde modsat sig at vise ofringen, blev museet erstattet af et samarbejde med Ekstrabladet, Danmarks dengang største dagblad. Den 31. januar kunne Ekstrabladet derfor bringe fotografen Jørgen Schyttes billeder og anmelderen Alex Steens reportage.[9] Det rejste en storm af protester i medierne, fra læserbreve til ledere. Kommentatorer i samtiden mente dog, at det var paradoksalt, at medierne ikke kunne få mobiliseret samme forargelse over de menneskelige ofre i Vietnam.[10]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Da Louisiana stjal billedet, side 156, ISBN 9788702046045
  2. ^ a b For 50 år siden parterede han en hest og puttede den i glas: 'Det har opnået kultstatus' Morten Bjerregaard 30. jan 2020 på dr.dk
  3. ^ Bjørn Nørgaards hesteofring fejres med stele Agnete Vistar på sn.dk 17. januar 2020
  4. ^ Louisiana Revy, 10. årgang, nr. 3, januar 1970
  5. ^ Anders Kold, "Knud W. Jensens Louisiana-chok. Tabernakel som udstillingen, der ledte museet og Poul Gernes til en skillevej" (Webside ikke længere tilgængelig), i Poul Gernes. Jeg kan ikke alene - vil du være med? (udstillingskatalog) Louisana 2016
  6. ^ a b "Om ofringen på arosinspiration.dk". Arkiveret fra originalen 24. april 2010. Hentet 23. juni 2010.
  7. ^ Hesteofringen Aktion, 30 Jan 1970 på bjoernnoergaard.dk
  8. ^ Filmen "Hesteofringen" Henning Christiansen's Archive på youtube.com
  9. ^ "Skar hestens hoved af og satte det på en lang stage", reportage ved Alex Steen. Ekstrabladet 31. januar 1970.
  10. ^ "Den døde hest – omkring Bjørn Nørgaards medie-aktion" kommentar ved Hans-Jørgen Nielsen, Information 4. februar 1970