Hilary Page
| Hilary Page | |
|---|---|
| Fulde navn | Hilary Fisher Page |
| Kæle-/øgenavn | Harry |
| Født | 20. august 1904 Sanderstead, Surrey, England |
| Død | 24. juni 1957 (52 år) Det Forenede Kongerige |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Legetøjsmager, opfinder, forfatter |
| Kendt for | Grundlægger af Kiddicraft; opfinder af selvlåsende byggeklodser |
| Kendte værker | Improvements in Toy Building Blocks (GB529580A), 2x4 stud brick patent (GB587206A), Side-slot brick patent (GB633055A), Baseplate patent (GB673857A) |
| Information med symbolet | |
Hilary "Harry" Fisher Page (født 20. august 1904, død 24. juni 1957) var en britisk legetøjsmager, opfinder og forfatter. Han grundlagde legetøjsmærkerne Kiddicraft og British Plastic Toys Ltd (Bri-Plax) og er kendt som opfinderen af den selvlåsende byggeklods, den direkte forløber for legoklodsen. Mellem 1939 og 1957 erhvervede han mere end 30 britiske patenter for legetøj og plastikprodukter.[1]
Tidligt liv
[redigér | rediger kildetekst]Hilary "Harry" Fisher Page blev født den 20. august 1904 i Sanderstead (en) i Surrey, England. Han var det første barn af Samuel Fisher og Lillian Maude Page. Som barn lavede han trælegetøj og opfandt spil med hjælp fra sin far, der arbejdede med tømmerhandel.[2]
Page gik på Shrewsbury School (en) fra 1918 til 1923, hvor han begyndte at vise evner for iværksætteri. Han var interesseret i fotografering og etablerede en virksomhed, der fremkaldte fotografier for andre elever. Efter sin skolegang arbejdede han i flere år ligesom sin far inden for tømmerhandel. Han giftede sig i 1929 med Norah Harris. Parrets eneste datter Jill blev født i maj 1932.[1] Sammen med sin anden kone Oreline adopterede han to tvillingepiger i 1946.[1]
Kiddicraft
[redigér | rediger kildetekst]

Page besluttede sammen med flere partnere at gå ind i legetøjsbranchen i 1932 med en startkapital på blot £100. Partnerne åbnede en lille legetøjsbutik ved navn Kiddicraft på Godstone Road i Purley (en), Surrey. Oprindeligt importerede Page trælegetøj fra Rusland, men begyndte senere at introducere sine egne designs.[3] Page tilbragte hver onsdag i en anden børnehave: "sitting on the floor and playing with the children" ("sad på gulvet og legede med børnene"); han omsatte disse iagttagelser direkte til produktdesign.[1]
I 1936 begyndte han at fremstille Kiddicraft "Sensible"-legetøj ved hjælp af ny sprøjtestøbningsteknologi, og i 1937 blev disse solgt under mærket Bri-Plax af det nydannede firma British Plastic Toys Ltd. Efter en konkursbehandling (1937) omstrukturerede han virksomheden. Efter 2. verdenskrig voksede Kiddicraft til en international virksomhed med datterselskaber i Frankrig (1950), Tyskland (1954) og Spanien (1954).[1]
Batima som forgænger
[redigér | rediger kildetekst]Pages design for sammenlåsende byggeklodser byggede videre på det tidligere belgiske byggesystem Batima, opfundet af Louis Cousin (belgisk patent BE 311029, juni 1923), den tidligst dokumenterede noppestensopstilling i historien, 16 år før Kiddicraft.[4]
Den selvlåsende byggeklods
[redigér | rediger kildetekst]I 1939 patenterede Page sine "Interlocking Building Cubes" i Det Forenede Kongerige (patent GB 529.580, meddelt 1940).[5] Efter 2. verdenskrig designede og producerede Page Kiddicraft selvlåsende byggeklodser,[6] der er blevet beskrevet som den "originale LEGO".[7]
Yderligere patenter fulgte for 2×4-klodsen (GB 587.206, 1947), siderilserne (GB 633.055, 1949) og, som verdens første, bundpladen (GB 673.857, 1952): en flad bundplade med cylindriske projektioner, som byggeklodserne klikker fast på.[8]
Kiddicrafts selvlåsende byggeklodssæt blev markedsført første gang i 1947. Victoria and Albert Museum of Childhood i London nævner klodserne som et af 1940'ernes "must-have"-legetøj.[9]
LEGOs kopi og Privy Council-afgørelsen
[redigér | rediger kildetekst]Godtfred Kirk Christiansen fortalte i 1987 til avisen Mail, at han i 1947 modtog prøveklodser fra "en londoner, Mr. Hillary Page".[10] I 1949 markedsførte LEGO sin egen version, "The Automatic Binding Brick", der i 1953 blev til legoklodsen. Fordi Page kun havde patenteret sine klodser i Storbritannien, Frankrig og Schweiz, men ikke i Skandinavien, var der ingen juridisk hindring for, at LEGO kunne producere en næsten identisk klods uden at betale royalties.[1]
I 1981 opkøbte LEGO-gruppen for £45.000 brugsrettighederne til det resterende Kiddicraft-stendesign fra Hestair-Kiddicraft, ikke varemærket Kiddicraft selv, som Hestair først solgte videre til Fisher-Price omkring 1989-90. Den retslige bekræftelse af den historiske linje fulgte i 1988: Judicial Committee of the Privy Council fastslog i Interlego AG v Tyco Industries Inc [1988] UKPC 3, at LEGOs tidlige klods var en direkte strukturel kopi af Kiddicraft.[11]
LEGO har selv bekræftet denne oprindelse. I selskabets interne 1997-udgivelse Developing a Product skrev man, at de "automatiske sammenlåsningsklodser" var inspireret af nogle britiske plastikbyggeklodser fra Kiddicraft-firmaet, som kun blev solgt i Storbritannien. Ifølge citatet ændrede LEGO designet ved blandt andet at gøre de runde hjørner firkantede og omregne tommer til centimeter og millimeter, hvilket ændrede størrelsen med cirka 0,1 mm i forhold til Kiddicraft-klodsen, og ved at gøre noppernes overside flad.[12]
Publikationer
[redigér | rediger kildetekst]- Playtime in the First Five Years. Watson & Crossland, Croydon 1938.
- Toys in Wartime. US Department of Labor Children's Bureau, 1942.
- Playtime in the First Five Years. 2. udgave. Allen & Unwin, London 1953.
Posthum anerkendelse
[redigér | rediger kildetekst]Page blev anerkendt som en innovator inden for børneopdragelse og legetøjsdesign i 2007 med en Lifetime Achievement Award fra British Toy and Hobby Association (BTHA). Prisen blev modtaget af hans tre døtre Jill, Geraldine og Vivienne.[13]
Død
[redigér | rediger kildetekst]Plaget af presset på forretningen begik Page selvmord den 24. juni 1957.[1] I 1987 udtalte hans enke: "Han døde før Lego lancerede produktet i Storbritannien. Han kendte ikke til det."[14]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 Jim Hughes, Chas Saunter: Hilary Fisher Page & Kiddicraft (2008). hilarypagetoys.com, læst 14. juli 2020.
- ↑ "Hilary Fisher Page and Kiddicraft". OrnaVerum. Hentet 22. maj 2020.
- ↑ "Hilary Page and Kiddicraft". The Plastics Historical Society. Hentet 11. oktober 2018.
- ↑ "BE 311029 — Système de construction avec briques emboîtables (Batima)". Espacenet / EPO. Hentet 2026-07-24.
- ↑ Page, Hilary. "Improvements in Toy Building Blocks" UK patent 529,580. 17. april 1940.
- ↑ Maaike Lauwaert, Playing outside the box – on LEGO toys and the changing world of construction play, History and Technology, Volume 24, 221-237, 2008
- ↑ Mimoso, João (12. februar 2010). "Kiddicraft, LEGO before LEGO". www.inverso.pt. Hentet 11. oktober 2018.
- ↑ BTMM Eric. "Self-Locking Building Bricks, Set No.1 (Kiddicraft)". Brighton Toy and Model Museum. Hentet 11. oktober 2018.
- ↑ "Must Have Toys 1940s - V&A Museum of Childhood". Victoria and Albert Museum, London. Hentet 11. oktober 2018.
- ↑ Adrian Lithgow: "Astonishing secret behind the world's most famous toy". I: Mail, 1987. Citeret efter Maaike Lauwaert: The Place of Play: Toys and Digital Cultures. Amsterdam University Press, 2009, ISBN 978-90-8964-080-2, s. 51.
- ↑ "Interlego AG v Tyco Industries Inc [1988] UKPC 3". BAILII. Hentet 2026-07-24.
- ↑ Maaike Lauwaert: The Place of Play: Toys and Digital Cultures. Amsterdam University Press, Amsterdam 2009, ISBN 978-90-8964-080-2, kapitel 7 "LEGO Toys: from Wooden Blocks to Plastic Bricks", s. 51.
- ↑ Lee Davies (21. februar 2015). "Hilary Page Lifetime Achievement Award".
- ↑ Chung, Frank (12. juli 2018). "Absolute rip-off: The billion-dollar empires built on lies". NZ Herald.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hilary Page Toys (officielt historisk arkiv)
- BAILII: Interlego AG v Tyco Industries Inc [1988 UKPC 3]