Hissène Habré

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hissène Habré

Hissene Habre.jpg

Personlig information
Født 13. september 1942 (78 år)
Faya-Largeau Rediger på Wikidata
Nationalitet Tchad Tchadisk
Politisk parti Front de Libération Nationale du Tchad, Nationale Union for uafhængighed og revolution Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Università della Valle d'Aosta,
école nationale de la France d'outre-mer,
Institut d'études politiques de Paris Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Politiker Rediger på Wikidata
Fængslet i Cap Manuel Fængsel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hissène Habré (også stavet Hissen Habré) (født 1942 i Faya Largeau, Tchad) var Tchads præsident i perioden 7. juni 1982 til 1. december 1990. Før det var han regeringschef i perioden 29. august 1978 til 23. marts 1979. Habré blev styrtet i et militærkup i 1990, og blev erstattet af Tchads nuværende præsident Idriss Déby.

Habré konsoliderede sit diktatur gennem et magtsystem baseret på korruption og vold, og anslagsvis 40.000 mennesker er blevet dræbt under hans styre.[1][2] Habré lever i dag i eksil i Senegal. I september 2005 blev han begæret udleveret af en belgisk domstol for at stilles for retten for forbrydelser mod menneskeheden.

I maj 2016 blev han af en domstol i Senegal fundet skyldig i forbrydelser mod menneskeheden, herunder voldtægt, menneskehandel med sexslaver og for at have givet ordre til drab på 40.000 mennesker, og blev idømt fængsel på livtid.[3] Han er det første statsoverhoved, der er blevet dømt for krænkelse af menneskerettighederne af et andet lands domstol.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ S. Macedo, Universal Jurisdiction, 133–134
  2. ^ "Chad: the Habré Legacy"
  3. ^ "Hissene Habre: Chad's ex-ruler convicted of crimes against humanity". BBC. 30. maj 2016. Hentet 27. marts 2017. 
  4. ^ "Chad's former president has been found guilty of crimes against humanity. Who's next?". The Economist. 1. juni 2016. Hentet 2. juni 2016.