Historia Norvegiæ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Historia Norvegiæ er en kort latinsk krønike om norsk historie, som blev skrevet af en ukendt norsk munk i slutningen af 1100-tallet.

Fortællingen var skrevet for udlændinge, ikke nordmænd, og ville være gået tabt hvis ikke en kopi afskrevet i 1400-tallet var blevet genfundet af P. A. Munch i Skotland i 1849.[1] Værket var dedikeret til en engelsk magister Angellus. Værket er skrevet på "dårlig og affektert latin" ifølge brødrene Beyer.[2], men det indeholder en del information, som ikke findes i andre værker, blandt andet at dronning Gunnhild var datter af Gorm den Gamle, hvilket viser, at der fandtes norske traditioner, som islandske forfattere ikke kendte til.

En af kilderne, som den ukendte forfatter har benyttet, er Thjodolf den Hvinverske, en norsk skjald som tilhørte Harald Hårfagres hird, og dennes kvad Ynglingatal som fremstår som en uafhængig version af det tilsvarende digt som Snorre Sturlason gengiver i Heimskringla.

Historia Norvegiæ indeholder også en del unikke, etnografiske detaljer, blandt andet en beskrivelse af en samisk noaide og dennes magiske seanec, et af de allertidligste vidnesbyrd som bekræfter samernes eksistens og deres religion. Der står, at han har en tromme med tegninger af en søhest, rensdyr, snesko og en båd. Disse siges at være bindemiddel for shamanens sjæl.[3][4]

Værket nævner også papar, det vil sige irske munke på Orkneyøerne og Island, noget som viser at disse blev husket i den nordlige tradition, selvom det ikke var uden mærkelige legendariske tilføjelser. Teksten nævner også Skotlands urbefolkning piktere, ‘peti’, som boede på Orknøeyerne, da nordmændene kom dertil:

Disse lande var først beboet af piktere (Peti) og irske munker (Papae). Af disse, den ene rase, pikterne, små mænd i legning, de gjorde underværk om morgenen og om aftenen i at bygge (sten) byer, men midt på dagen mistede fuldstændig alle deres kræfter, og lurede omkring i frygt i deres små huse under jorden. Men på den tid var øerne ikke kaldt Orchades, men Piktland (terra Petorum).[5]

Dette er også den eneste skriftlige information, som findes fra middelalderen om pikterne og ‘Papar’ på de nordligste skotske øer, og som sandsynligvis har sin kilde i den lokale tradition på øerne og vidner om, at de tidligere indbyggere fortsat blev husket i 1100-tallet.

Historia Norvegiæ opstillet som følgende:

  • En kort krønike om Norge
  • Genealogi for jarlerne på Orkneyøerne
  • Genealogi for kongerne i Norge

Det vil sige, at værket begynder med en kort beskrivelse af Norge med Orknøeyerne, Færøerne og Island. Det giver et kort oprids af Norges historie fra Ynglingekongerne til Olav den Helliges ankomst til Norge. Resten har gået tabt.

Sammen med Ágrip af Nóregskonungasögum og Theodoricus Monachus' værk er Historia Norvegiæ et vigtigt sammendrag af norsk historie, måske et af de allerførste som blev skrevet. Teksten blev antageligvis skrevet en gang mellem 1160 og 1175. Det kan være blevet skrevet af en nordmand, som opholdt sig i Danmark på kong Sverre Sigurdssons tid, eller af en nordmand et sted i det østlige Norge. Teksten kan være blevet taget med til Skotland i forbindelse med, at Norge havde flere diplomatiske ærinder i Skotland i slutningen af 1200-tallet, muligvis i forbindelse med at den Margaret af Skotland, der stammede fra Norge, var dronning i Skotland.

Efter at P. A. Munch udgav værket i 1850, er der kommet en ny kritisk version i 2003.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Munch, P. A.,Symbolæ ad historiam antiqviorem Norvegiæ 1850.
  2. ^ Beyer, Harald og Edvard, Norges litteraturhistorie, Oslo 1978
  3. ^ Tolley, C. 1994. The Shamanic Séance in the Historia Norvegiae. «Shaman – Journal of the International Society for Shamanistic Research», Vol. 2, No. 2, 135-156.
  4. ^ Avsnittet om samene fra HN; pdf fra Lenvik museums samling tekster fra samisk historie
  5. ^ Oversættelse på baggrund af ekstern henvisnin af Barbara E. Crawfords tekst.

Nye udgaver[redigér | redigér wikikode]

  • Historia Norvegiae Inger Ekrem, Lars Boje Mortensen (red.); Peter Fisher (oversetter). Museum Tusculanum Press, 2003. ISBN 87-7289-813-5 . Latinsk og engelsk tekst (engelsk)
  • Norges historie. Historien om de gamle norske kongene. Historien om danenes ferd til Jerusalem. Oversat af Astrid Salvesen. Aschehoug, 1969. (Thorleif Dahls kulturbibliotek). Ny udgave 1990. ISBN 82-03-03388-1 . Bokmål (engelsk)
  • Den eldste Noregs-historia; med tillegg: Meldingane frå Noreg hjå Adam af Bremen. Oversat fra latin ved Halvdan Koht. Samlaget, 1921 (Norrøne bokverk; 19). Ny utgåve 1950. Nynorsk (engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]