Hittitter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Hittitterne)
Gå til: navigation, søg
Hittitterriget (blåt) i Mellemøsten 1400 fvt. sammenlignet med de andre store bronzealderkulturer, den minoiske kultur i Grækenland (lyserød), det egyptiske rige (orange), og det assyriske rige (gul), Mitanni-riget (brunt), og kassiternes Babylon og Elamitternes Susa - Susa, Babylon og Mitanni riget blev senere inkorporeret i Assyrerriget.
Hittiterrigets udstrækning under Suppiluliuma I (ca. 1350–1322 fvt) og Mursili II (ca. 1321–1295 fvt) -

Hittitterne eller hettitterne var et oldtidsfolk i Anatolien i det 2. årtusinde fvt. De grundlagde et stort rige, med hovedstad i Hattuša og konkurrerede med Egypten og det Assyriske rige. Hittiterne talte hittittisk, som tilhører den anatolske gren af de indoeuropæiske sprog. Hittitterriget grundlagdes omkring 1600 fvt. og nåede sit højdepunkt under Suppiluliuma I omkring 1450 fvt. Efter ca. 1180 fvt. mindskedes hittiternes betydning og hittiterriget splittedes til flere små ny-hittitiske bystater, som overlevede indtil omkring 800 fvt.

Navne[redigér | redigér wikikode]

På hittittisk bruges navnet Hatti ikke om hittitterne selv, men om den hattisk-talende urbefolkningen i landet Hattuša, som hittiterne overvandt og inkorporerede i deres rige. Hittiterne kaldte sig selv og deres sprog Nešili, efter byriget Kaneš som de anså for deres oprindelsessted.

Bibelske kilder[redigér | redigér wikikode]

I det Det gamle testamente, beskrives de som efterkommere af Noah's søn Heth (hty / חתי) og er et af de folk, israelitterne må nedkæmpe, hvor de kommer til Kana’ans land. Den bibelske Urias, som Kong David forbrød sig imod, menes at have været hittit.

Kileskriftskilder[redigér | redigér wikikode]

Hittiterne var et skriftfolk og nedskrev store mængder af tekster i kileskrift som de lærte af Assyrerne. Hitternes kultur og historie kendes i mange detaljer igennem de ca. tredivetusinde kileskriftstavler som er fundt i Hattusas og andre hittitiske byer. Studiet af hittitterne begyndte omkring år 1900 da de første udgravninger fra Hattusas blev gjordt og vandt større betydning da Bedřich Hrozný havde held til at tyde det hittitiske sprog som han indså var indoeuropæisk. Det tæt beslægtede luviske sprog taltes på ægæerhavskysten og blev skrevet med hieroglyffer.

Herskere[redigér | redigér wikikode]

Hittitterriget inddeles i tre perioder, det gamle rige, det mellemste rige og det ny rige hvor riget nåede sin største udstrækning som imperium. Hattuša var oprindeligt Hattiernes hovedstad, men byen destrueredes i det 17. århundrede fvt. af kongen Anitta fra Kuššar, som muligvis var Hittit. En skrifttavle fra periode skriver at Anitta lagde den følgende forbandelse over byen Hattuša: "Lad Himlens Stormgud nedslå hvem der måtte blive konge over Hattuša efter mig". Hittitterriget grundlagdes dog af få år efter da Labarna som også fra Kuššar som genopbyggede Hattuša og erobrede området syd for byen. Efter en tumultarisk periode med mange korte herskerperioder endte det med Telepinus regeringstid omkring 1500 fvt. Telepinu allierede sig med det hurriske rige imod Mitanni-riget. Vi ved kun lidt om de mellemste rige hvor hittitterne indgik i tætte alliancer med hurriterne, og overtog flere af deres guder. Det ny rige started med Tudhaliya I som indledte en periode af militær ekspansion, hvor hurritterne og mitanni-riget overvandtes af hittitterne. I denne periode tog kongen en mere guddommelig status, og blev blandt andet tiltalt som "min sol". Efter Tudhaliya I's sejre lykkedes det hittitternes fjender at erobre og ødelægge Hattuša, men byen blev genopbygget af Suppiluliuma I (ca. 1350 fvt.) som igen besejrede Aleppo, Mitanni-riget og Karkemis. Suppiliuliuma satte sine sønner på tronen i de besejrede bystater og kunne snart måle sig med Babylon i politisk magt. Hans søn Mursili II blev konge i 1330 fvt. og fortsatte erobringstogterne med nye erobringer på Tyrkiets vestkyst.[1]

Slaget ved Kadesh[redigér | redigér wikikode]

I ca. 1274 stod slaget ved Kadesh mellem de angribende egypterne under Ramses II og hittiterriget under Muwatalli II som forsvarede byen KadeshOrontes floden, tæt på søen Homs på vore dages Syrisk-libanesiske grænse. Slaget kendes fra detaljerede beskrivelser i de egyptiske kilder, og regnes for det første velbeskrevne slag i historien. Slaget var primært et stridsvognsslag, og involverede måske op til 6,000 stridsvogne. [2] Egypterne havde udviklet en ny og lettere, mere manøvredygtigstridsvogn, som viste sig at være de tunge hittitiske tremandsvogne overlegen. Hittiterne overrumplede dog først Ramses IIs styrker som var uforberedte, men blev selv overrumplede da de var igang med at hærge fjendens lejr, og måtte flygte tilbage over floden. Der var således ingen vinder af slaget, men Kadesh faldt ikke i egypternes hænder - og både egyptere og hittitter beskrev slaget som en sejr. Femten år senere sluttedes en endelig fred imellem egypterne og hittiterne, og traktaten som beskriver fredens betingelser kendes både fra egyptiske og hittitiske kilder.

Hittitisk kultur i billeder[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Collins, B. J. (2007). The Hittites and their world. Society of Biblical Literature.
  2. Eggenberger, David (1985). An Encyclopedia of Battles. Dover Publications. s. 214. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]