Denne side hed tidligere "Wikipedia:Kildeangivelser", men fik i forbindelse med oversættelsen af den engelske en:Wikipedia:Citing sources navnet "Hjælp:Kildeangivelser for nybegyndere", for at bevare indholdet. I en sammenligning med en forløber til den nye Wikipedia:Referencer (samt med Wikipedia:Verificerbarhed#Pålidelige_kilder) i Wikipedia-diskussion:Referencer#Sammenskrivning eller ny selvstændig side, nævnte jeg at nogle afsnit overlappede hinanden, så noget kunne undværes. Derfor har jeg tænkt mig (med mindre der er indvendinger) at fjerne hovedparten af de tre første afsnit. På den måde kommer siden mere til at leve op til sit navn ("for begyndere"). Muligvis sætter jeg noget af teksten ind her på diskussionssiden, så den eventuelt nemmere kan genbruges på andre sider.--Weblars (diskussion) 6. apr 2019, 17:03 (CEST)
For min skyld kan du bare gå i gang:) mvh Tøndemageren (diskussion) 6. apr 2019, 18:25 (CEST)
Her er en del af den tekst som blev fjernet, men som måske kan genbruges andre steder (klik på "vis" yderst til højre, for at se den):
Hvornår kilder skal angives, kan oplistes således:
Når man opretter en ny artikel. For at godtgøre at artikelemnet er velkendt og opfylder Wikipedias kriterier for hvad som er relevant for en egen artikel.
Når der er sat spørgsmålstegn ved et udsagn, ekempelvis med skabelonen {{kilde mangler}}.
Når tal/statistik angives. Tal er ofte forskellige i forskellige værker, især om kontroversielle emner. På den måde ved andre læsere, hvorfra din oplysning kommer og kan tilføje alternative oplysninger.
Når noget vurderes. Når du skriver, at solsorten er Danmark almindeligste ynglefugl, vil læseren vide hvem som har foretaget denne vurdering.
Når noget tolkes. Wikipedia er ikke stedet for din tolkning af kunstværker og statistik. Når vigtige tolkninger præsenteres, bør den som står for tolkningen angives.
Når man skriver om en levende person. Det er vigtigt at tænke på den personlige integritet og ikke publicere information om nogens privatliv, der ikke allerede er offentligt kendt. Se også Biografier af levende personer.
Obskur information. Alt som er uventet og ikke almindeligt kendt bør styrkes med en kildehenvisning. Ellers er risikoen stor for at informationen slettes.
Ved citater for at kreditere ophavsmanden og undgå krænkelse af ophavsretten. Bemærk at teksten ofte ændres med tiden og til sidst kan adskille sig fra hvad som står i originalteksten, hvorfor et citat anbefales som en del af kildehenvisningen.
Hvor artiklen indeholder modstridende information. Inden for eksempelvis videnskab og politik er det ikke usædvanligt med modstridende oplysninger og påstande.
Den vigtigste regel: Når din egen mavefornemmelse siger dig, at det du skriver kan blive betvivlet eller slettet.
Artiklen skal opgive kilder for størstedelen af dens indhold, og helst anvende referencer i løbende tekst for tydeligt at knytte specifikke oplysninger i artiklen til deres kilder. Visse undtagelser kan tænkes, specielt fra kravet om specifikke referencer: I indledningen er det ikke nødvendigt med kildehenvisninger, hvis teksten er en sammenfatning af kildebelagt tekst senere i artiklen. Indledningen bør være lettilgængelig for en bred skare, og kildehenvisninger kan forstyrre læseligheden for personer med læsevanskeligheder.
Der findes mange forskellige killder, for eksempel:
Bøger, især lærebøger og monografier udgivet på et akademisk forlag. Meget smalle studier og studier der er pålagt et krav om at præsentere ny forskning bør man forholde sig kritisk til. Opslagsværker er anvendelige, men skal næsten altid suppleres med andre kilder – vi må af ophavsretsmæssige årsager ikke kopiere deres artikler.
Videnskabelige publikationer. Nye såkaldte metastudier, som sammenfatter et større antal studier, er mere troværdige end enkelte studier. Studier som refereres i mange andre studier anses som betydningsfulde. Ældre studier kan være forældede og kan senere have fået status som pseudovidenskab.
Avisartikler er brugbare til at vise hvad som har offentlighedens interesse og hvad som er relevant for Wikipedia, men er ikke altid troværdige som faktakilder. Wikipedia bør undgå oplysninger om nulevende personer som kan betragtes som usaglig sladder. Journalister arbejder under tidspres og har sjældent tid til nøjere granskning, og skriver ofte om ting de ikke har specialviden om og kan misforstå eksempelvis hvad som egentligt er blevet vist i et videnskabeligt studie.
Internet, overvej udgiverens hensigt, objektivitet og troværdighed. Blogge og private hjemmesider accepteres sjældent som troværdige kilder til andet end information om ophavsmanden selv. For avisers hjemmesider gælder det samme som for aviser, nævnt ovenfor.
Materiale på Wikipedia, artikler eller andet materiale på andre sprogversioner af Wikipedia eller andre danske Wikipedia-artikler accepteres normalt ikke i kildehenvisninger. Ved oversættelser skal kilderne fra den oversatte artikel medtages eller erstattes af danske og man skal i beskrivelsesfeltet huske at skrive hvilken sprogversion der er oversat fra, se Hjælp:Oversættelser.[a]
For at sikre en høj kvalitet af den danske Wikipedias artikler, forventes det at bidragsydere benytter pålidelige kilder, når de skriver bidrag til artikler, og at man sætter sig ind i emnet man skriver om ved hjælp af research og kildekritik.
Finder du oplysninger i en artikel, som du har en mistanke om ikke er rigtige, så gør opmærksom på det på artiklens diskussionsside, eller, endnu bedre: Undersøg selv sagen, ret artiklen, og angiv i artiklen en god kilde til rettelsen. Både bøger og vedligeholdte hjemmesider kan som ovenfor nævnt bruges som kilder.
Vær især opmærksom på fejl ved oversættelser. Det kan for eksempel være vanskeligt at oversætte fagsprog korrekt. Hvis man ikke har den nødvendige indsigt i artiklens emne, skal man være forsigtig med at oversætte. Det er bedre at udelade passager, man ikke helt forstår, end at forsøge at oversætte dem.
For at gøre brødteksten af wikikoden mere læselig under redigeringen, kan man placere kildehenvisningernes fuldstændige tekst i afsnittet Referencer. Dér hvor henvisningen til kilden skal være i artiklen skriver man blot <ref name="kildenavn"/>, og den fuldstændige kildehenvisning placeres i afsnittet Referencer:
↑I beskrivelsesfeltet ved oversættelser fra en anden af Wikipedias sprogversioner kan det for senere bidragydere være en fordel, hvis man angiver præcist hvornår versionen er fra. Normalt går man dog ud fra, at den stammer fra den version, der eksisterede på tidspunktet for redigeringen.
Dele af teksten kan måske alligevel bruges her, hvis nogen synes.--Weblars (diskussion) 20. apr 2019, 17:39 (CEST)