Hjælp:Øvrige spørgsmål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Velkommen  Guide  Snydeskema  Hjælp  Ofte stillede spørgsmål  Øvrige spørgsmål  Ordliste  Nybegynderforum  Mentorprogrammet

Wikipedia-logo-question.png Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

Generelt om Wikipedia[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmål: Hvilke sprog er (fra et teknisk eller socialt synspunkt) de mest ønskede?

Svar: På den danske Wikipedia, dansk! Vi har også Wikipedia på mange andre sprog (se listen på forsiden).
Et godt råd i den forbindelse: lad være med at redigere på sprog, du ikke behersker. De forskellige sprog har forskellige måder at gøre tingene på, ligesom de lokale oftest har bedre viden om egne forhold, så du risikerer at gøre mere skade end gavn.

Spørgsmål: Hvis det her er dansk Wikipedia, hvorfor er der så en masse artikler om X'ere i Y-land? Det har danskere da ikke interesse i.

Svar: Dansk Wikipedia skal forstås som det danske sprogs Wikipedia, ikke Danmarks. Der er dansksprogede overalt i verdenen, som har gavn af informationer på deres eget sprog. Og for den sags skyld også mange danskere der ikke er så sprogkyndige men alligevel gerne vil vide noget om verdenen udenfor Danmark.

Spørgsmål: Hvorfor er dansk Wikipedia mindre end tilsvarende sprog som svensk og norsk?

Svar: Det er der ikke noget entydigt svar på. Men en af årsagerne er formentlig, at svenskere og nordmænd i højere grad har haft fokus på egne sprog, hvor danskere i højere grad er tilbøjelige til at benytte engelsk. For svensk Wikipedia hører det dog også med til historien, at 50-60 % af deres artikler er automatisk oprettede artikler baseret på databaser, hvorfor der ikke kan sammenlignes direkte.

Spørgsmål: Hvem skriver Wikipedia?

Svar: Som udgangspunkt kan stort set alle redigere stort set alle sider. Du kan også bidrage til artikler, hvis du har lyst, og foretage rettelser, hvis der er nødvendigt. Til gengæld må du så også være indforstået med, at det kan alle andre også, ligesom vi har nogle politikker og normer, som både de og du bedes overholde.
Lidt mere personligt så er Wikipedias brugere en broget forsamling af mennesker fra alle verdenshjørner, aldersklasser og samfundslag og af begge køn. Folk der har valgt at bruge en større eller mindre del af deres fritid at skrive om ting, de har forstand på, og udbrede viden om alverdens ting. At mange er amatører og en del er nørder på respektive områder lader sig i den forbindelse ikke benægte. Men Wikipedia er åben for alle seriøse bidragsydere, også dig.
Derimod er der generelt ikke tale om, at artiklerne skrevet af de omhandlede, for det vil vi faktisk af flere årsager helst have os frabedt. Så nej, artiklerne er ikke en mulighed for at skaffe sig selv opmærksomhed eller efterspørge reservedele (jo, der er faktisk folk, der har kontaktet os om reservedele!).

Spørgsmål: Når nu alle kan redigere en hvilken som helst side, hvordan kan man så stole på oplysningerne?

Svar1: Du bør ikke stole på nogen af oplysningerne her.
Svar2: Selvfølgelig sker det af og til, at nogle bevidst eller ubevidst skriver noget forkert. Meget bliver fanget indenfor kort tid, men det kan ikke undgås, at noget smutter igennem. Så hvis du opdager noget, der er forkert, må du meget gerne rette det eller gøre opmærksom på det på artiklernes diskussionssider. Men derudover kan vi kun råde dig til at bruge din egen sunde fornuft og bedømme artiklerne ud fra indholdet og ikke forfatterne.

Spørgsmål: Er Wikipedia-artiklerne open content? Hvilken ophavsret er Wikipedia omfattet af?

Svar: Ja, alle Wikipedia-artikler er open content og de er licenseret under Creative Commons-licensen "Navngivelse-Del på samme vilkår" (CC-BY-SA), se mere under ophavsret.

Spørgsmål: Jeg er bekymret for skalerbarhed. Hvad sker der hvis Wikipedia bliver invaderet af mange nye brugere, som ikke forstår hvad der sker og skaber en masse rod?

Svar: Vores frivillige administratorer, patruljanter og mange almindelige brugere holder løbende øje med de redigeringer der sker. Hvis der er noget galt, vil de så vidt muligt rette, markere eller om nødvendigt slette det. Brugere der gentagne gange kommer med hærværk eller nonsens vil desuden blive blokeret.

Spørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe Wikipedia?

Svar: Helt grundlæggende er du altid velkommen til at skrive eller oversætte artikler eller rette og udvide de eksisterende. Men se dog lige vores politikker og normer først. Vi tillader ikke alt, så sørg for at du ikke uforvarende kommer i karambolage med dem. Du må også meget gerne hjælpe med at bekæmpe hærværk og nonsens. Vi har også mange oprydningsopgaver med artikler, der trænger til en kærlig hånd, skal kategoriseres eller slet ikke er skrevet endnu. Og mange artikler venter bare på, at nogle tager billeder eller laver tegninger, der kan bruges som illustrationer.
Vil du støtte os økonomisk, så er vores ejer, Wikimedia Foundation, altid åbne for små og store bidrag.

Spørgsmål: Jeg har et problem på en anden wiki. Kan I hjælpe mig?

Svar: Hvis der er tale om et af Wikipedias søsterprojekter (Wiktionary, Wikisource, Wikiquote, Wikibooks, Wikinews, Wikispecies, Wikimedia Commons og Wikivoyage), bør du henvende dig på dette. I praksis er der dog et vist overlap blandt brugerne, så det er ikke udelukket, at en henvendelse her på Wikipedia alligevel vil føre til hjælp. Men som udgangspunkt skal hjælpen findes lokalt hos det pågældende projekt.
Andre wikier som Spademanns leksikon, Wookiepedia, Wikitravel osv. kan vi derimod ikke hjælpe med. Der er tale om private wikier underlagt deres egne regler, og henvendelser skal foretages til dem.

Bestemmelser og bestemmende[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Wikipedia:Politikker og normer

Spørgsmål: Hvor fri er Wikipedia egentlig?

Svar: Wikipedia er fri i den forstand, at vi er uafhængige af myndigheder, firmaer, organisationer og privatpersoner, der således ikke har mulighed for at diktere hvad der skal stå og ikke stå i artiklerne. Der er heller ingen redaktion eller redaktører, der bestemmer over skribenterne og kan afvise indhold. Ligeledes er der heller ingen begrænsninger på hvem, der kan og må bidrage – tværtimod er både du og alle andre mere end velkomne til at bidrage hvor I kan indenfor rammerne.
Derimod er vi ikke frie i den forstand, at man bare kan skrive løs om hvad som helst. Dels skal emnerne være notable, dvs. at de skal have en vis relevans og interesse for andre end de direkte involverede. Og dels skal artiklerne skrives fra et neutralt synspunkt, dvs. at der også skal være plads til dem, der mener noget andet end en selv. Sig selv og ting man har et tæt forhold bør man også undlade at skrive om. Og endelig skal det skrevne så vidt muligt være dækket af uafhængige troværdige kilder, dvs. at private teorier og førstehåndsforskning frabedes.

Spørgsmål: Hvem bestemmer på Wikipedia?

Svar: Helt overordnet gør vores ejer Wikimedia Foundation, men de blander sig normalt ikke til daglig. I stedet træffes langt de fleste beslutninger lokalt af brugerne, i det der så vidt muligt tilstræbes konsensus. Det vil sige at de fleste helst skal være enige, men også at en enkelt bruger ikke er nok til at blokere. I enkelte tilfælde hvor uenigheden er stor og en beslutning ønsket, afgøres sagen ved afstemning, men det er sidste udvej, der helst undgås. Til daglig findes derudover administratorer, der er valgt af brugerne, og som har mulighed for at blokere brugere, der ikke opfører sig ordentligt, og slette sider. Det skal dog understreges, at administratorerne ikke er "overbrugere" i øvrigt, deres meninger vægter ikke mere end andres. I diskussionerne tæller ting som fornuft, gode argumenter, indsigt i sagerne, ærlighed og ordentlig opførsel, ikke position og baggrund.

Spørgsmål: Er Wikipedia demokratisk?

Svar: Både og. Til daglig vil vi helst undgå afstemninger men istedet forsøge at diskutere os frem til løsninger og konsensus. Et simpelt flertal er ikke nok til at gennemtrumfe ting, ligesom der kan ses bort fra organiserede forsøg på at påvirke diskussioner. Til gengæld har alle seriøse brugere lige meget at skulle have sagt uanset status og hvor aktive de er.

Spørgsmål: Er der en lille lukket klike af smagsdommere der bestemmer?

Svar: Nej, alle diskussioner foregår åbent, og alle seriøse brugere har lov at give deres besyv med. Når nogle dog af og til alligevel får en anden opfattelse, skyldes det typisk, at de ikke har læst vores politikker og normer og derfor ikke forstår, at vi ikke uden videre godtager hvad som helst. Indimellem sker det dog også, at der er enkelte, der ikke kan kapere, at de ikke altid kan få deres vilje, og at andre nogle gange simpelthen har en anden mening end dem.

Spørgsmål: Hvilke regler gælder på Wikipedia, og hvem laver dem?

Svar: Der er dels nogle overordnede (ofte globale) politikker, der i reglen betragtes som ufravigelige, og som sjældent ændres. Og dels er der et antal normer, der afspejler almindelig skik og brug, praktiske forhold, almindelig konsensus blandt brugerne og i enkelte tilfælde direkte beslutninger ved afstemning. De er lidt mere fleksible, og der sker derfor af og til ændringer og tilføjelser. I almindelighed foretrækkes det dog at man følger dem for at undgå problemer og forvirring hos læserne.
Selve skrivningen foretages af både administratorer og almindelige brugere. Alt efter behov kan flere forskellige desuden have foretaget rettelser, ændringer og tilføjelser.
Se også Wikipedia:Politikker og normer hvor alle gældende politikker og normer for dansk Wikipedia er listet op.

Spørgsmål: Er reglerne ens på alle sprog?

Svar: Mange politikker og normer findes på mange sprog, men de formuleres lokalt, og der er derfor af og til forskelle sprogene imellem alt afhængig af de lokale holdninger, traditioner og erfaringer. Man kan derfor ikke altid gå ud fra, at fordi noget gælder på for eksempel engelsk Wikipedia, så gælder det også på dansk.

Spørgsmål: Hvorfor er der så mange regler?

Svar: I enhver større gruppe er det nødvendigt med nogle spilleregler, så vi ikke ødelægger tingene for hinanden. Nogle afspejler grundliggende principper om for eksempel neutralitet. Andre har praktiske formål, så som hvordan en artikel skal bygges op. Mens atter andre afspejler diskussioner og erfaringer, herunder desværre også med brugere, der ikke kan administrere den frihed Wikipedia tilbyder.

Spørgsmål: Jeg synes I virker utroligt konservative?

Svar: Wikipedia står ikke stille, og der sker skam af og til ændringer. Men Wikipedia er heller ny længere, så nogle ting er forlængst blevet til indarbejdede vaner og traditioner. Men derudover gælder desværre også, at mens antallet af artikler vokser støt, så er antallet af brugere der for alvor er aktive nogenlunde konstant. Det er altså mere eller mindre de samme, der skal tage hånd om stadig mere, og så kniber det altså nogle gange med ressourcerne til yderligere initiativer. Men derfor er forslag og ideer naturligvis alligevel altid velkomne. Men du skal altså være forberedt på, at vi andre ikke altid har overskud til at omsætte dem i praksis. Og navnlig bedes du tænke dem igennem først. Vi har oplevet flere gange, at folk er kommet med forslag og initiativer, som de slet ikke havde overvejet konsekvenserne af, og som reelt blot ville blive til mere besvær end gavn.

Spørgsmål: Er det rigtigt at I skræmmer nye brugere væk?

Svar: Det sker af og til, at der er brugere, der smækker med døren. Ofte skyldes det dog, at de ikke har sat sig ind i vores politikker og normer og derfor ikke forstår, at vi ikke uden videre godtager hvad som helst. I nogle tilfælde skyldes det dog også simpelthen mangel på respekt og forståelse for, at andre faktisk har lov at mene noget andet, og at man af og til risikerer at blive udsat for påpegelser og kritik. Mens atter andre ikke forstår, at de ikke kan bestemme enerådigt over artikler, og at andre har lov til at redigere det skrevne, så det netop passer med politikker og normer.

Teknik[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmål: Hvorfor bruger vi ikke HTML?

Svar: Godt spørgsmål. Det korte svar er: For at gøre det simpelt og sikkert. Desuden er der mange, der slet ikke behersker HTML.

Spørgsmål: Hvad med ikke-ASCII-tegn og særlige symboler?

Svar: Blot fordi symbolerne er defineret i HTML version 4, betyder det ikke at de virker i en almindelig browser. På siden hvordan redigerer jeg en side kan du se de mest brugte symboler.

Spørgsmål: Hvad med matematiske emner der kræver mange særlige symboler, skrifttyper og grafik?

Svar: Det er muligt at bruge TeX, se TeX markup og hvordan redigerer jeg en side.

Spørgsmål: Er det muligt at hente Wikipedias indhold og konvertere det til andre formater?

Svar: Ja, hele indholdet på Wikipedia kan hentes. Se database-download.

Spørgsmål: Det er forvirrende med alle de koder og formater.

Svar: Indrømmet, for nybegyndere kan det være svært at finde rundt i det altsammen, og selv for erfarne kan tingene nogle gange drille. Men bare rolig, til daglig har man som regel kun brug for otte-ti koder, som fremgår af vores snydeskema. Mange af de koder der bruges løbende kan du også finde i den såkaldte staveplade under redigeringsfeltet sammen med mange specielle tegn. Trykker du på en af dem, bliver den indsat i artiklen. Skabeloner kan godt være lidt sværere, men dem vil du ofte kunne kopiere fra tilsvarende artikler og eventuelt rette til.

Brugerkonti[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmål: Hvad er ideen i at få et brugernavn? Og hvordan bliver jeg bruger?

Svar: Det behøver man ikke, men det gør det muligt for dig at gemme dine personlige indstillinger og dermed få Wikipedia til at se ens ud hver gang du besøger siden.
Du får også dit navn på siden med seneste ændringer (så andre kan se hvad du har skrevet), når du foretager en ændring, i stedet for et meningsløst IP-nummer. Desuden kan du markere dine ændringer som mindre ændringer.
Kig på siden log på for at oprette dit eget brugernavn eller også klikker du bare på linket oppe i højre hjørne hvor der står "Opret en konto eller log på".

Spørgsmål: Hvem kan blive bruger på Wikipedia?

Svar: Alle kan oprette sig som bruger (med mindre IP-adressen er blokeret, typisk grundet hærværk). Har du lyst til at komme med seriøse, informative og neutrale bidrag til vores fælles encyklopædi, og er du åbensindet, forstående og konstruktiv, ja så er du hjertelig velkommen.

Spørgsmål: Jeg har en konto på et sprogs wiki – kan jeg bruge den på andre sprogs wiki?

Svar: Ja, man kan få globale kontoer. Hvis dine brugernavne på Wikimedia wikier er ens, og der ikke er andre med det samme brugernavn, kan du samle dem på Speciel:MergeAccount. Hvis det lykkedes kan du logge ind på samtlige Wikimedias wikier med et brugernavn og på en gang.
Obs! I september 2014 blev der igangsat en proces, der skal ende med at gøre alle brugerkonti globale. Hvis din brugerkonto endnu ikke er global, kan det få betydning for dig, for eksempel ved at dit brugernavn bliver omdøbt, hvis andre har samme brugernavn.

Spørgsmål: Hvordan ændrer jeg mit brugernavn?

Svar: Følg vejledningen på Wikipedia:Anmodning om ændring af brugernavn.

Spørgsmål: Er der særlige krav ved oprettelse som bruger – alder, betaling etc.?

Svar: Stort set ikke. Det er gratis at oprette sig som bruger, og vi spørger ikke om alder, baggrund, erfaringer etc. Til gengæld må brugernavnet ikke være anstødeligt.

Spørgsmål: Må man have flere brugerkonti?

Svar: Nej, da det kan bruges til manipulation og omgåelse af blokeringer. Sådanne sokkedukker bliver blokeret permanent og kan også føre til (forlænget) blokering af din primære brugerkonto. En undtagelse er dog bots, programmer som visse brugere har fået lov til at bruge til at foretage rutineopgaver.

Spørgsmål: Må flere dele den samme brugerkonto?

Svar: Nej, brugerkonti skal være personlige, så vi er sikre på, at vi altid har med den samme person at gøre. Af samme årsag bedes du også lade være med at bruge navnet på din arbejdsplads eller forening som brugernavn, da den ellers vil fremstå som deres og ikke din.

Spørgsmål: Hvordan får jeg min brugerkonto slettet?

Svar: Det er desværre ikke muligt at slette brugerkonti. Så hvis du ikke længere ønsker at redigere på Wikipedia, er det bedste du kan gøre simpelthen bare at lade være. Til gengæld vil din brugerkonto så altid stå klar, hvis du en dag skulle ønske at vende tilbage.

Spørgsmål: Hvor meget skal man lave som bruger?

Svar: Det er helt op til dig selv. Nogle er aktive mange gange om dagen, andre noget mindre, og atter andre kan der gå uger eller måneder imellem vi ser. Men uanset om du opretter snesevis af artikler eller bare retter et par stavefejl i ny og næ, så er alle seriøse bidrag hjertelig velkomne.

Spørgsmål: Hvad skal man begynde med?

Svar: Det er op til dig selv. Det er dog en god ide at starte med at kigge på vores normer og koder, så du får en ide om hvordan tingene fungerer. Derefter er det også en god ide at starte med at redigere eksisterende artikler. Her kan du se, hvordan andre har gjort, og få en fornemmelse af hvordan Wikipedia fungerer. Og skulle det gå helt galt, kan vi altid rulle tilbage til en tidligere version. Du kan selvfølgelig også oprette artikler, men det er ofte bedst at vente med det, til du har fået styr på tingene.

Spørgsmål: Kan andre se hvad jeg laver, og kan jeg se hvad de laver?

Svar: Ja, alle brugere har en historik, hvor man kan se, hvad de har ændret hvor og hvornår. Tilsvarende har alle sider (undtagen specialsider) en historik, hvor man kan se hvem, der har ændret hvad og hvornår. Under Seneste ændringer kan man desuden se de seneste ændringer foretaget på hele Dansk Wikipedia.

Spørgsmål: Hvad sker der med en bruger, der ikke opfører sig ordenligt?

Svar: I første omgang vil brugeren normalt få et par advarsler. Fortsætter adfærden vil en administrator blokere brugeren, så vedkommende ikke kan bidrage til artikler og diskussioner. Første gang vil blokeringen typisk være på et par timer eller et døgn. Gentager det sig derefter, vil brugeren blive blokeret igen i stadig længere tidsrum rækkende fra tre døgn og op til et år. I de allerværste tilfælde kan det desuden ende med en bandlysning, der er en permanent blokering af brugeren.
Typiske årsager til advarsler og blokeringer er hærværk, indsættelse af nonsens, sidetømning, indsættelse af andres tekst og billeder uden tilladelse, personangreb og oprettelse af ekstra brugerkonti uden saglig grund (såkaldte sokkedukker). Lejlighedsvis kan brugere, der ignorerer gentagne henstillinger om for eksempel brug af forhåndsvisning, også blive blokeret ganske kortvarigt for at fange deres opmærksomhed og gøre dem klart, at det faktisk er alvorligt ment.
Bandlysning sker efter afsteming blandt administratorerne og sker typisk, når en bruger trods gentagne henstillinger, advarsler og blokeringer stadig ikke vil ændre adfærd og må skønnes udenfor almindelig pædagogisk rækkevidde.

Spørgsmål: Jeg har ikke gjort noget galt, men alligevel står der at jeg er blokeret?

Svar: Hvis det er rigtigt, skyldes det typisk en af følgende: internetudbyderne flytter løbende rundt på computernes IP-adresser, så du kan være uheldig at have fået en fra en person, der ikke har kunnet opføre sig ordenligt. Alternativt skriver du fra en fælles computer på en skole eller lignende. Den slags er ofte blokeret permanent, da de erfaringsmæssigt ofte bruges til hærværk.

Spørgsmål: Jeg har et problem med en given bruger. Hvordan får jeg fat i vedkommende?

Svar: Skriv et indlæg om det på vedkommendes brugerdiskussionsside. Husk dog at holde en pæn tone og lad være med at blive sur bare fordi de har redigere noget, du har skrevet i en artikel, for det må de nemlig godt. Er der imidlertid tale om grove forhold, der kan berettige blokering, for eksempel gentagent hærværk eller personangreb, bør du dog henvende dig på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance.
Obs! Hvis du er sur over, at en administrator har slettet en side, du har oprettet eller lignende, så læs venligst de relevante politikker og normer først. Der er de fleste typiske spørgsmål og indvendinger allerede besvaret.

Spørgsmål: Må jeg slette indlæg på min brugerdiskussionsside?

Svar: Nej, man skal (med enkelte strengt sagligt begrundede undtagelse) holde fingrene fra andres indlæg på alle diskussionssider. Sletning eller redigering af andres indlæg er ikke tilladt, da det kan være tegn på, at en bruger har noget at skjule (f.eks. advarsler eller tidligere blokeringer) eller ikke bryder sig om andres meninger. Sletning eller redigering af egne indlæg er heller ikke tilladt, efter at andre har svaret, da det kan give et misvisende indtryk af diskussionens forløb.
Til gengæld kan man arkivere de ældste diskussioner, hvis siden bliver meget lang.
Bemærk i øvrigt venligst at selvom din brugerdiskussionsside primært er beregnet til kommunikation med dig, så er den ikke din ejendom. Du har ikke mulighed for at bestemme, hvem der må skrive, eller hvad der må eller skal stå i deres indlæg.

Spørgsmål: Hvor mange brugere har Wikipedia?

Svar: Antallet af registrerede brugere stiger konstant, men det er kun en beskeden del af dem, der er aktive i større omfang. Ved udgangen af 2013 var der 7.422 brugere på dansk Wikipedia, der havde lavet mindst 10 redigeringer, siden de kom. I en gennemsnitlig måned i 2013 lavede 262 brugere mindst fem redigeringer hver, mens 37 brugere lavede mindst 100 redigeringer hver. Da der imidlertid var lidt over 184.000 artikler ved udgangen 2013 ses det tydeligt, at det er en lille gruppe, der skal trække det store læs. Af samme årsag sker rettelser og opdateringer heller ikke altid i det ønskede omfang, simpelthen på grund af manglende frivillige.

Spørgsmål: Hvorfor har nogle brugere sådan nogle underlige navne? Hvorfor skriver de ikke deres rigtige navne?

Svar: Ligesom på internetfora kan der være flere årsager til, at nogle brugere ikke ønsker at benytte deres rigtige navne, selv om de i øvrigt er fuldstændig ærlige. Det kan for eksempel være:
  • Brugeren har allerede et brugernavn i en anden sammenhæng, som så genbruges for nemheds skyld.
  • Alle kan læse med her, også familiemedlemmer, kollegaer og arbejdsgivere. Personer man måske ikke vil delagtiggøre i alt hvad man synes, tænker og laver, men som man til gengæld gerne vil kunne omgås bagefter.
  • Ikke alle forstår at det der sker på Wikipedia som udgangspunkt alene vedrører Wikipedia. Man kan således risikere at blive taget til indtægt for sine skriverier andre steder, også selvom det måske er uvedkommende i den aktuelle sammenhæng.
  • Nogle personer kan blive særdeles ubehagelige og personlige, når de ikke kan få deres vilje, eller andre benytter deres ret til at mene noget andet. Gentagne personangreb, udhængning på og udenfor Wikipedia og oversvømning med henvendelser i forlængst afgjorte sager er blot nogle eksempler på utilstedelig opførsel, der har fundet sted og været til stor gene og ubehag for dem det gik udover.
Modsat bør det dog også bemærkes, at blot fordi et navn lyder ægte, er der ingen garanti for at det også er det. Tværtimod har vi oplevet eksempler på useriøse brugere, der har benyttet navne på kendte personer.

Spørgsmål: Er der brugernavne, der ikke er tilladte?

Svar: Ja, for selvom der er vide rammer, så er der også grænser. Vulgære udtryk er således udelukkede, så en bruger der f.eks. kalder sig Penis eller Vagina vil blive blokeret omgående. Brugernavne der giver urigtig indtryk af at have tillidsposter, f.eks. at være administrator, er også udelukkede. Brugernavne der har karakter af personangreb, opfordringer til ulovligheder, politiske budskaber og lignende skal man heller ikke forvente vil blive accepterede.

Administratorer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Wikipedia:Administratorer

Spørgsmål: Hvad er administratorer?

Svar: Administratorer er erfarne personer valgt blandt og af brugerne til at holde orden og patruljere. Det kan almindelige brugere for så vidt også, men administratorerne har nogle ekstra værktøjer, der gør det lettere. De har desuden mulighed for at blokere brugere og slette sider, der ikke skønnes at overholde vores politikker og normer. Derudover kan de skrivebeskytte udsatte sider og i modsætning til almindelige brugere også redigere dem, hvis det er nødvendigt.

Spørgsmål: Er administratorer en form for redaktører eller overbrugere?

Svar: Nej, det er en misforståelse. Wikipedia har ingen redaktion som sådan. Tværtimod har stort set alle lov til at redigere stort set alt, og tilsvarende tæller alle seriøse brugeres mening med, når der skal diskuteres. Administratorer har således ikke mere at skulle have sagt end andre. Til gengæld har de muligheder for at foretage sletninger, der ikke skønnes behov for at diskutere, og blokere brugere der ikke kan opføre sig ordenligt.

Spørgsmål: Er administratorer ikke bare almindelige brugere med et par ekstra værktøjer?

Svar: Nej, det er også en misforståelse. For dels har de primære af disse værktøjer, sletning af sider og blokering af brugere, meget vidtrækkende konsekvenser. Og dels bruger administratorerne meget tid på at hjælpe og vejlede nybegyndere og til tider også på at håndtere konflikter.

Spørgsmål: Skal man være administrator for at redigere på Wikipedia?

Svar: Nej, administratorposten har ikke noget med det at gøre. Tværtimod kan alle umiddelbart redigere næsten over alt. Jævnføre kapitlet om brugerkonti ovenfor anbefaler vi dog, at man opretter sig som bruger.

Spørgsmål: Hvordan bliver jeg administrator?

Svar: Skriv en anmodning ved at følge vejledningen på Wikipedia:Anmodning om administratorstatus. Hvis der er konsensus blandt brugerne (både hidtidige administratorer og almindelige brugere), vil en bureaukrat tildele dig status som administrator.
Der er dog visse forudsætninger, du bør opfylde, før du ansøger. Du skal have vist forståelse for Wikipedias opbygning, politikker og normer, du skal have deltaget i hærværksbekæmpelsen med gendannelser og indsættelse af relevante skabeloner, og du bør have deltaget i diskussioner og helst med mere end bare en enkelt sætning i ny og næ. Derudover bør du have været her i mindst et halvt år og foretaget minimum 1.000 redigeringer. Dels for at vi andre kan nå at få et indtryk af dig, og dels for at du selv kan nå at blive fortrolig med Wikipedia.

Spørgsmål: Jeg synes at det er utrolig svært at blive administrator.

Svar: Det at være administrator er en tillidspost, hvor man får adgang til værktøjer med ret så vidtrækkende betydning, herunder sletning af sider og blokering af brugere. Det er derfor nødvendigt at stille krav og forventninger for at sikre, at dem der bliver administratorer kan vurdere hvornår det er nødvendigt og forstår rækkevidden af det. Noget ikke alle kandidater skønnes at kunne, f.eks. fordi de mangler erfaring, tålmodighed eller situationsfornemmelse. For nogle er det også et problem, at deres deltagelse i diskussioner oftest kun består af "Det synes jeg også" uden nærmere begrundelse, hvorefter andre efterhånden begynder at spekulere på, om de overhoved sætter sig ind i de enkelte sager eller bare reagerer pr. automatik.

Spørgsmål: Jeg har brug for hjælp fra en administrator. Hvor henvender jeg mig?

Svar: Du kan få hjælp ved at oprette en anmodning på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance.

Spørgsmål: Hvor klager jeg over en administrator?

Svar: Inden du klager over nogen, bedes du venligst læse de relevante politikker og normer. I langt de fleste tilfælde har den pågældende handlet med baggrund i dem, og der er mange typiske spørgsmål også besvaret. Har du ikke fået dit spørgsmål besvaret, kan du henvende dig på den pågældendes diskussionsside. Løser det ikke sagen, kan du efterfølgende oprette en anmodning på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance for at få andre til at gå ind i sagen.
Bemærk dog at en klage ikke nødvendigvis ændrer sagen. Wikipedia er ikke åbent for alt, og du kan ikke enerådigt bestemme over artikler. Derudover bedes du holde en pæn tone og lade være med at angribe andre.

Spørgsmål: Hvor længe sidder en administrator?

Svar: Som udgangspunkt for altid. Det er ingen slutdato eller regelmæssige valg, så når en administrator først har fået sine rettigheder, kan vedkommende i princippet fortsætte så længe, han eller hun har lyst og i øvrigt er aktiv.

Spørgsmål: Kan en administrator afsættes?

Svar; Ja, men det sker for det meste kun på grund af manglende aktivitet. Har en administrator ikke været aktiv i seks måneder, vil vedkommende få en henvendelse om det. Hvis vedkommende ikke reagerer inden for en måned derefter, vil rettighederne bliver frataget.
Bliver en administrator suspenderet, eller hvis en eller flere brugere ønsker, at en administrator bør have frataget sine rettigheder, oprettes der en diskussion om det på Wikipedia:Landsbybrønden eller Wikipedia:Anmodning om administratorassistance. Hvis 6 registrerede brugere ønsker det, oprettes en formel afstemning på Wikipedia:Afstemninger. Når der er gået mindst en uge, konkluderer en bureaukrat og foretager derefter de nødvendige skridt. Fratagelse kræver dog, at mindst 2/3 af de registrerede brugere der deltager i afstemningen støtter fratagelse.
Det skal dog understreges, at det hidtil kun har været aktuelt med en enkelt afstemning om afsættelse. Det er dog af og til sket i anden sammenhæng, at en enkelt bruger har villet af med en bestemt administrator, men som oftest har problemet reelt været brugerens egen mangel på vilje til at underkaste sig gældende politikker og normer og almindelig konsensus, hvorfor vedkommende ingen støtte har mødt.

Artikler og redigering[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Wikipedia:Stilmanual

Oprettelse af artikler[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmål: Hvem kan oprette artikler?

Svar: Det kan alle som udgangspunkt. Man behøver ikke at være registreret som bruger, om end vi dog anbefaler at man er. Forudsætningen for at oprette nye artikler er dog, at det har et seriøst formål og ikke bare er nonsens, tests eller reklamer.

Spørgsmål: Bliver nye artikler godkendt?

Svar: Både og. Når man trykker på "Gem side" bliver den nye artikel offentliggjort med det samme, og der er således ingen formel forhåndsgodkendelse. Men efterfølgende vil en administrator, patruljant eller en almindelig bruger se på artiklen og vurdere, om den er i orden, skal slettes, eller om der er problemer, der skal løses. Nogle problemer bliver løst med det samme, men andre gange bliver der måske indsat en skabelon, der markerer problemets karakter.

Spørgsmål: Kan jeg skrive en artikel i et eksternt program, f.eks. Word, og derefter uploade det?

Svar: Nej, det er ikke muligt at uploade artikler på den måde. Du kan dog godt skrive teksten i et eksternt program og derefter kopiere det ind i redigeringsfeltet. I så fald skal du dog huske at indsætte de nødvendige koder, for de funktioner, der benyttes i f.eks. Word til fed, kursiv, understreget osv., virker nemlig ikke på Wikipedia.

Spørgsmål: Findes der en wiki-editor som man kan bruge på sin egen computer uafhængig af Wikipedia og internetforbindelse?

Svar: Desværre ikke. Mange kunne utvivlsomt have glæde af det, men indtil videre er der ikke andre alternativer end almindelige skriveprogrammer som Word og lignende.

Spørgsmål: Jeg kan ikke nå at skrive det hele på en gang.

Svar: Hvis de grundlæggende ting som indledning, basale oplysninger, kilder og kategori er på plads, kan du godt oprette siden og så udvide den senere. Alternativt kan du skrive teksten i en privat sandkasse som underside til din brugerside eller kopiere teksten over i skriveprogram, så du har den liggende til senere.

Spørgsmål: Er der et sted jeg kan se, hvilke artikler jeg har oprettet?

Svar:http://tools.wmflabs.org/xtools/pages/ kan du søge på hvilke artikler, du eller andre brugere har oprettet på et givent sprog.

Spørgmål: Er der et sted hvor man kan efterspørge nye artikler? Jeg vil gerne kigge dem igennem og skrive nogle af dem, hvis jeg kan.

Svar: Siden efterspurgte artikler er stedet, hvor man kan efterspørge artikler, man ønsker skrevet. Kig også på Ønskede artikler, der er en liste over artikler, der ikke findes, men der allerede er henvisninger til. En del kategorier har også ønskelister på deres diskussionssider med ønsker om artikler indenfor de givne emner.

Spørgsmål: Hvornår er et emne værd at skrive om?

Svar: Det kan man ikke svare entydigt på. Som udgangspunkt skal emnet have interesse for flere personer udover dine nærmeste. Du kan læse mere her: Wikipedia:Kriterier for artikler, men siden giver ikke et udtømmende svar. Se dog også gerne Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er og Wikipedia:Selvbiografier, der fortæller om forskellige emner, man helt bør lade være med at skrive om.

Spørgsmål: Er der noget man ikke må skrive om?

Svar: Der er ingen emner, der er direkte forbudte, heller ikke selvom de er kontroversielle. Men Wikipedia er en encyklopædi og forventes at indeholde artikler, der har varig interesse for en større kreds. Det er hverken beregnet til brug som avis, kogebog, linksamling, diskussionsforum eller socialt netværk. Tilsvarende bedes du også lade være med at skrive om dig selv og noget du har et nært forhold til, da det let kan blive meget svært eller umuligt at være neutral.

Spørgsmål: Hvorfor må man ikke bare skrive om hvad man har lyst til?

Svar: Fordi vi så bare ville drukne i artikler, ingen gider læse. Naboens kat og bageren henne om hjørnet har altså ikke helt samme interesse og betydning som for eksempel statsministre og landsdækkende banker.

Spørgsmål: Hvorfor må man ikke skrive om sig selv og noget man er tæt på?

Svar: Der er der flere årsager til. Det er meget ofte utrolig svært at være neutral i sådanne tilfælde, og ofte ender det med at blive ensidigt positivt. Det sker også ofte, at folk overvurderer sig selv og deres betydning. Af og til oplever vi desværre også folk, der bliver særdeles ubehagelige og personlige, når andre påpeger fejl og problemer. Derudover ses det jævnligt, at opretterne reelt kun er interesserede i den ene artikel, der vedrører dem, og derfor ikke gør noget videre for at forstå, hvordan Wikipedia fungerer.

Spørgsmål: Må man skrive om et firma eller en forening? Er det ikke reklame?

Svar: Artikler om firmaer og foreninger er velkomne, så længe de opfylder de almindelige krav. Det vil sige at de skal være notable, artiklerne skal være neutrale, og de må ikke være skrevet af nogle med økonomisk eller personlig interesse i dem.

Spørgsmål: Hvor meget skal man skrive i en artikel?

Svar: Det afhænger af emnet og hvor meget du har lyst til. Generelt bør du dog som minimum skrive en definition, så folk der ikke lige kender dit fagområde også kan få en ide om, hvad artiklen handler om. Men helst bør du skrive noget mere end bare lige "X er en Y fra Z", så folk der ved det i forvejen også kan blive lidt klogere. Har du imidlertid en masse ting, hvor du har ikke har så meget at skrive om de enkelte, kan det være en ide at samle dem i enkelt samleartikel eller liste. Har du omvendt rigtig meget at skrive, kan det dog modsat være en ide at dele stoffet op i flere mere overskuelige artikler.

Spørgsmål: Min nye artikel er lige blevet slettet.

Svar: Der har formentlig været et eller flere væsentlige problemer. Det kan være, at emnet ikke er tilstrækkelig relevant, at det ikke passer til en encyklopædi, eller at indholdet havde karakter af reklame. Men det kan også skyldes, at du havde oprettet artiklen, før den var værd at vise frem. Tekster revet ud af sammenhæng og artikler der er mere skitse end indhold, kan man altså ikke bruge til ret meget. Så selvom det er fristende så hold fingrene fra Gem side-knappen, indtil du faktisk har noget, der er værd at vise frem. For når du først har trykket på den, kan alle se hvad du har lavet.
Hvis du ikke umiddelbart kan gennemskue, hvorfor artiklen blev slettet, kan du spørge den administrator, der foretog sletningen. Bemærk dog venligst at du ikke har noget ejerskab til artiklen og derfor ikke kan kræve den gendannet. Ligeledes bedes du respektere, at vi har nogle politikker og normer og ikke accepterer alt.
Se i øvrigt afsnittet om sletninger længere nede.

Redigering[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmål: Bliver nye redigeringer godkendt?

Svar: Både og. Når man trykker på "Gem side", bliver ens redigering offentliggjort med det samme, og der er således ingen formel forhåndsgodkendelse. Men efterfølgende vil en administrator eller patruljant kontrollere redigeringen og vurdere, om den er i orden eller skal fjernes. Brugere hvis redigeringer normalt er i orden bliver dog markeret som patruljeret automatisk, så kræfterne i højere grad kan koncentreres om nybegyndere og hærværk.

Spørgsmål: Der er nogen, der bliver ved med at ændre i min artikel.

Svar: Ingen her ejer nogle som helst artikler eller andre sider. Hverken du eller andre kan diktere hvad der skal stå på en bestemt side. Tværtimod er alle i deres gode ret til at redigere, hvad andre har skrevet i artikler, hvad enten det handler om fejl, eller det skrevne ikke overholder vores politikker og normer.
Indimellem kan redigeringerne også skyldes, at andre ikke kan se, at du ikke er færdig. Hvis du vil have umiddelbar ro til at arbejde, kan du sætte skabelonen {{ibrug}} øverst i artiklen, men det er dog ikke meningen, at den skal stå der i flere dage. Alternativt kan du oprette en privat sandkasse som underside til din brugerside, hvor du kan arbejde uforstyrret. Bagefter kan resultatet flyttes ud som rigtig artikel, men herefter må du så også være indforstået med, at alle andre kan og vil redigere i den.

Spørgsmål: Er der sider man ikke kan eller må redigere?

Svar: Der er et lille antal sider, der er stærkt udsat for hærværk, som er semibeskyttede, så uregistrerede og nyligt registrerede brugere ikke kan redigere dem. Enkelte sider er desuden fuldstændig skrivebeskyttede, typisk på grund af redigeringskrige, hvor to eller flere brugere ikke kan enes, om hvordan siden skal se ud. Visse meget benyttede skabeloner er også skrive- eller semibeskyttede. Derimod er brugersider normalt ikke beskyttede, men det henstilles dog, at man undlader at redigere andre brugersider end sin egen.

Spørgsmål: Hvad sker der hvis to eller flere personer redigerer den samme side samtidig?

Svar: Person nummer to (og alle efterfølgende personer) der gemmer siden vil få besked om en redigeringskonflikt, og får mulighed for at flette sine ændringer ind i den senest gemte version. Der vil også blive kontrolleret, hvis man laver en forhåndsvisning af siden. Flere på hinanden følgende konflikter vil også blive noteret, med en lidt anden besked.
Hvis to eller flere brugere redigerer hver deres afsnit i den samme artikel kan de dog gemme uafhængig af hinanden. Beskeden om "redigeringskonflikt" ses kun, hvis to brugere samtidig forsøger at redigere det samme afsnit i den samme artikel.

Spørgsmål: Er der en måde at søge efter alle de redigeringer jeg selv har lavet i Wikipedia? For eksempel hvis jeg har bidraget til en række af artikler i længere tid, og to år senere får brug for en måde at finde ud af om nogle andre har tilføjet noget til de emner, jeg engang arbejdede med.

Svar: På din egen brugerside er der en henvisning til "Brugerbidrag" i menuen.

Spørgsmål: Hvor ser man hvem der har bidraget til en artikel?

Svar: Vælg fanen "historik" over artiklen. Der kan du finde frem til hvem, der har ændret hvad og hvornår, og hvordan artiklen tidligere har set ud.

Spørgsmål: Hvordan sætter man en infoboks ind i en artikel?

Svar: Gå ind i Kategori:Infoboksskabeloner og underkategorierne og find den relevante skabelon. Der vil som regel være gengivet den kode, der skal indsættes øverst i artiklen, hvorefter du blot skal udfylde de parametre du kan. Alternativt kan du kopiere koden fra en tilsvarende artikel, hvor du også kan se hvordan den udfyldes.

Spørgsmål: Hvordan henviser man til og fra tilsvarende artikler på andre sprog?

Svar: Det gør man ved hjælp af databasen Wikidata. Her har hvert emne en side med links til artikler om emnet på de forskellige sprog, og disse links vises så samtidig forneden til venstre ved de enkelte artikler. F.eks. er der på artiklen om Folketinget en liste med links til artikler om det på andre sprog, f.eks. Føroyskt for den færøske artikel, og nedenunder listen et links til siden på Wikidata, her http://www.wikidata.org/wiki/Q209151#sitelinks .
Tilsvarende links findes også på de andre sprog, så har man f.eks. oversat en artikel fra engelsk til dansk, vil der ofte være et link på den engelske artikel til Wikidata, hvor man så kan tilføje den nye artikel. Herefter vil linket til den fremkomme på de enkelte sprog, ligesom den nye artikel også selv får en liste med links til de andre sprog. For det meste vil der kun gå nogle få minutter før linksene kommer, men indimellem kan der dog godt gå nogle timer eller dage, før det slår igennem overalt, så bliv ikke bekymret hvis du ikke umiddelbart oplever noget resultat.
For yderligere hjælp se: Hjælp:Henvisninger til andre sprog.

Spørgsmål: Hvorfor er listen over sprog ikke alfabetisk?

Svar: Sprogene er sorteret efter sprogkode, men de passer ikke altid med sprogenes egne navne for sig selv. F.eks. har finsk sprogkoden fi men fremstår som Suomi indimellem español (es, spansk) og français (fr, fransk). Traditionelt har det imidlertid været praktisk, da sprogkoderne er entydige, ligesom de tager højde for sprog skrevet med ikke-latinske skrifttegn, som mange ikke kan læse, f.eks. 日本語 (japansk), 한국어 (koreansk) eller русский (russisk).

Fejl og problemer[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmål: Der er fejl i den og den artikel. Hvor henvender jeg mig for at få det rettet?

Svar: Hvis du har viden om emnet, er du hjerteligt velkommen til selv at rette fejlene med det samme. Er du usikker på hvordan man gør eller hvad der er det rigtige, kan du skrive et indlæg om det på artiklens diskussionsside. Det samme bør du under alle omstændigheder gøre, hvis artiklen handler om dig selv eller noget du har et nært forhold til, da du ikke vil kunne bedømme indholdet neutralt.
Bemærk i øvrigt at dansk Wikipedia desværre lider af kronisk mangel på stabile bidragsydere, og at rettelser og opdateringer derfor ikke altid sker i det ønskede omfang. Men vil du hjælpe, er du som nævnt hjertelig velkommen.

Spørgsmål: Hvorfor må jeg ikke rette fejl i artikler om mig selv og nogen jeg kender?

Svar: Som nævnt fordi du ikke vil kunne bedømme indholdet neutralt. Risikoen for at der ikke bare fjernes fejl men også korrekte men måske mindre behagelige oplysninger er betydelig. Er der tale om åbenlyse småfejl eller opdateringer må du dog gerne rette dem.

Spørgsmål: Jeg har slettet noget, men det bliver ved med at komme tilbage.

Svar: Hvis store mængder stof bliver fjernet uden synlig begrundelse, vil det typisk blive betragtet som hærværk og efterfølgende gendannet. Vi oplever desværre jævnligt, at hærværksfolk på den måde forsøge at ødelægge andres arbejde uden hensyn til indholdet. Er der imidlertid stof du mener bør fjernes med rette, f.eks. fordi det er irrelevant eller direkte forkert så begrund hvorfor i redigeringsfeltet eller på diskussionssiden.

Spørgsmål: Jeg er ikke enig i indholdet i en artikel. Hvad gør jeg?

Svar: Hvis der er fejl, eller indholdet strider mod vores politikker og normer, kan du godt rette det selv med det samme. Er det derimod i orden, bør du henvende dig på artiklens diskussionsside og forklare, hvad du mener er galt, og hvad der bør ændres. Bemærk dog at artikler skal skrives fra et neutralt synspunkt og være baseret på fakta – de skal ikke afspejle din personlige verdensopfattelse.

Spørgsmål: Den og den artikel er fuldstændig ubrugelig som den står. Hvad gør man ved det?

Svar: I første omgang bør du tage det op på artiklens diskussionsside, så der kan opnås enighed om hvad der skal ske, f.eks. omskrivning af afsnit, nyskrivning af hele artiklen eller i værste fald sletning. Hvis nyskrivning er påkrævet, bør du først lave en skitse i en underside til din brugerside, som andre kan kommentere på, før den eksisterende tekst erstattes. Du kan også oversætte den tilsvarende fra et andet sprog, hvis der er en der er bedre der.
Er emnet imidlertid ikke en artikel værd, eller er der tale om nonsens, reklame eller lignende, kan du dog indstille den til sletning med det samme. Se afsnittet om sletninger længere nede.

Spørgsmål: Hvorfor er så mange artikler plastret fuldstændig til med skabeloner? Det er demotiverende.

Svar: Skabelonerne tjener forskellige formål men påpeger typisk, at der skal gøres noget ved artiklen. En del påpeger at der er væsentlige problemer med artiklen, for eksempel at den er subjektiv, eller der er sproglige problemer. Andre er mere praktiske som for eksempel stubskabelonerne, der opfordrer til at udvide korte artikler. Efterhånden som de forskellige problemer bliver løst, bliver skabelonerne fjernet.
Hvis du generelt føler dig demotiveret af skabelonerne, bør du dog nok også overveje, om Wikipedia egentlig er noget for dig. For så tyder det på, at du enten har misforstået hvad Wikipedia er eller har et problem med kritik og andres meninger.

Spørgsmål: Der er en artikel med et forkert navn. Hvordan omdøber man den?

Svar: Registrerede brugere får efter fire dage eller ti redigeringer mulighed for at flytte artikler til andre navne ved hjælp af flyt-fanen over artiklen. Det er dog en forudsætning, at der en klar begrundelse for flytningen. Det kan for eksempel være stavefejl, officielle navneskift, at det gamle navn ikke følger vores norm om navngivning, eller at det nye navn er væsenligt mere brugt. Derimod er det ikke acceptabelt at flytte, blot fordi du mener, at en given ting burde kaldes noget bestemt. For yderligere information, se Hjælp:Flytning.

Andre spørgsmål om artikler[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmål: Hvorfor er der ikke noget om X, og hvorfor er der så lidt om Y?

Svar: Oftest simpelthen fordi ingen har skrevet noget (mere). Men hvis emnet er relevant, og du ikke har tilknytning til det, er du velkommen til selv at skrive.

Spørgsmål: Hvorfor er der så mange artikler om Z? Det har ingen da interesse i?

Svar: At du ikke lige interesserer dig for eller kender til et givent emne er ikke ensbetydende med, at andre heller ikke gør. Tværtimod er der masse af emner, der appellerer til mindre grupper, og dem skal der også være plads til. Og du interesserer dig sikkert også selv for noget, som andre synes er gabende uinteressant.

Spørgsmål: Hvorfor er der så mange artikler fra gamle leksika?

Svar: Ophavsretten for de gamle leksika er udløbet, så derfor er det muligt at genbruge artikler fra dem i stedet at skulle skrive det hele fra bunden. Desuden rummer de en del stof, der ikke fremgår af nyere opslagsværker.

Spørgsmål: Artiklerne fra de gamle leksika er da fuldstændig forældede.

Svar: De gamle leksika bærer præg af den tid, hvor de blev skrevet, og rummer i sagens natur ikke nyere oplysninger. Men til gengæld rummer de som ovenfor stof, som nyere opslagsværker ikke har med. Det ændrer dog ikke ved, at artiklerne stadig skal opdateres både indholdsmæssigt og sprogligt.

Spørgsmål: hvor ser man artiklernes besøgstal og hvilke der er de mest besøgte?

Svar: Statistikker for de enkelte sider pr. måned kan søges på http://stats.grok.se/ . F.eks. viser http://stats.grok.se/da/201012/Forside hvor mange, der besøgte dansk Wikipedias forside i december 2010. Top 100 over de mest besøgte artikler på dansk Wikipedia og en række andre sprog for 2013 kan findes på http://tools.wmflabs.org/wikitrends/2013.html .

Spørgsmål: Der er to eller flere artikler, der bør slåes sammen. Hvordan gør jeg?

Svar: Hvis sagen ikke er oplagt, bør du indledningsvis sikre dig, at der er støtte til eller ingen protester mod en sammenlægning. Skabelonerne {{SammenskrivesTil}} og {{SammenskrivesFra}} bør derfor indsættes øverst i de relevante artikler. Hvis ingen efter et stykke tid har protesteret kan artiklerne så sammenskrives. Det sker ved at indsætte det relevante stof i den artiklel, hvis navn fortsat skal bruges, og foretage de nødvendige rettelser og tilpasninger, så de samme ting ikke kommer til at stå der to gange. Derefter erstattes indholdet i den eller de andre artikler med en omdirigering (redirect) til den overlevende artikel.
For yderligere hjælp: se Hjælp:Sammenskrivning.

Spørgsmål: hvorfor er årstal og bynavne i artikler ofte forsynet med link til andre artikler, selvom de ikke har noget med sagen at gøre?

Svar: Fordi det sætter ting i sammenhæng og er en hjælp til folk, der ikke er så stive i historie og/eller geografi. Det er ikke meningen, at de skal supplere den aktuelle artikel, de er bare en praktisk hjælp. Af samme årsag skal de ikke fjernes, heller ikke selvom de måske umiddelbart føles uvedkommende.

Spørgsmål: Der er en masse røde links, der ingen vegne fører. Hvorfor fjerner man dem ikke bare?

Svar: Linksene er indsat der, hvor der er en forventning om, at der kan komme en artikel om emnet senere. Når den så kommer, er linksene parate og behøver således ikke oprettes efterfølgende. Og indtil da vil de stå som en åben invitation til alle om at oprette den pågældende artikel.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmål: Hvad er eksterne henvisninger?

Svar: Eksterne henvisninger er links til andre websteder, der har med emnet at gøre. Det modsatte er interne links, der er links til andre artikler og sider på Wikipedia.

Spørgsmål: Hvad skal eller bør man henvise til?

Svar: Hvis emnet har en officiel hjemmeside, skal der altid henvises til denne. Indenfor en del emner vil det desuden være naturligt at henvise til anerkendte databaser. Derudover kan man henvise til særligt informative sider, der giver væsentlig flere oplysninger, end der vil kunne medtages i artiklen.

Spørgsmål: Hvad må eller bør man ikke henvise til?

Svar: Sider der bryder ophavsretten eller anden lovgivning, må der normalt ikke henvises til, da Wikipedia ikke ønsker at eksponere den slags. Derudover gælder at hvis der ikke står mere på en given side, end hvad der står eller kunne stå i artiklen, vil den som regel ikke være værd at henvise til. Er der mange sider om et emne vil det oftest være bedst helt at lade være med at linke til nogen af dem, da det oftest ikke vil være rimeligt at fremhæve den ene frem for den anden.

Spørgsmål: Hvorfor må man ikke linke til hvad som helst?

Svar: Wikipedia er ikke en linksamling. Vi ville drukne, hvis vi skulle henvise alle de sider, der tilfældigvis har lidt med et givent emne at gøre. Derudover findes der i forvejen masser af søgemaskiner på internettet, der er langt bedre til den slags.

Spørgsmål: Må jeg linke til min egen hjemmeside?

Svar: Som udgangspunkt, nej. Dels vil det reelt bare fungere som reklame, hvilket under alle omstændigheder frabedes. Og dels vil der ofte være mange andre sider om samme emne, hvorfor det ikke vil være rimeligt, at du fremhæver lige din. Har andre indsat et link til din side, må du dog godt rette det, hvis det er forkert, eller siden er flyttet.

Spørgsmål: Må jeg linke til et YouTube-klip eller tilsvarende?

Svar: Rigtig mange af de klip, der ligger på YouTube og andre videodelingssider, gør det i strid med ophavsretten, og dem må man ikke henvise til. I andre tilfælde gælder, at der findes mange tilsvarende klip, hvorfor det ikke vil være rimeligt at fremhæve den ene frem for den anden. Mens rigtig mange hjemmevideoer simpelthen er så dårlige, at de ikke er værd at vise frem og oftest heller ikke har interesse udenfor en snæver kreds.
Er der tale om historiske klip, eller gør usædvanlige forhold sig gældende, kan links derimod godt komme på tale. Har artiklens emne en officiel YouTube-kanal eller tilsvarende, kan links til den også være oplagt.

Spørgsmål: Må man linke til sider på andre sprog end dansk?

Svar: Ja, hvis de øvrigt overholder krav og normer jvf. ovenfor. Blot bør angive hvilket sprog den pågældende side er på, så læserne er klar over det, før de klikker på et link til en side på et sprog, de måske ikke kan. Angivelse kan sket ved hjælp af Skabelon:Sprogikon. Vil man for eksempel angive, at en hjemmeside er på engelsk, skrives {{sprogikon|engelsk}} efter linket, hvilket vil give (engelsk).

Spørgsmål: Det er en god artikel på et andet sprogs Wikipedia. Må jeg linke til den?

Svar: Nej, den vil alligevel fremgå af listen med Interwiki-links til venstre for artiklen. Her vil det også være markeret, hvis brugerne på det pågældende sprog selv synes, at den pågældende artikel er god eller fremragende.

Spørgsmål: Er det overhoved nødvendigt med eksterne henvisninger?

Svar: Det kan diskuteres om de forøger brugbarheden af Wikipedia. Nogle Wikipedianerer føler endda meget stærkt for at Wikipedia-artikler ikke bare må bestå af eksterne henvisninger, og at Wikipedia ikke bare skal blive til et nyt Internet-katalog. Eksterne henvisninger skal derfor jvf. ovenfor være relevante for artiklens emne. Det vil sige hvis de kan bidrage med yderligere oplysninger, er matchende undersider i anerkendte databaser, eller der er tale om en officiel hjemmeside for artiklens emne. Derimod skal de ikke indsættes på alle mulige artikler, der tilfældigvis har en smule med emnet at gøre. Det vil blive betragtet som spam.

Kildeangivelser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Wikipedia:Kildeangivelser

Spørgsmål: Hvorfor skal der være kildeangivelser i artikler?

Svar: Først og fremmest for at sikre troværdigheden og for at læserne kan kontrollere indholdet. Desuden ønskes at undgå førstehåndsforskning og stridigheder om indholdet. Derudover er det altid høfligt at kreditere sine kilder.

Spørgsmål: Hvad skal der være kildeangivelser til?

Svar: Groft sagt til alt hvad der kan rejses tvivl om. Hvad du selv mener og tror er ikke tilstrækkeligt, der skal henvises til troværdige kilder. Mere bredt bør der også i almindelighed henvises til, hvor informationerne stammer fra, som sikkerhed for at tingene er i orden. Endelig skal der altid angives kilder ved citater.

Spørgsmål: Hvornår er kildeangivelser ikke nødvendige?

Svar: Ved grundlæggende ubestridelige fakta. At Odense er en by på Fyn, og at H.C. Andersen blev født der i 1805, er det ikke nødvendigt med kildeangivelser til. I artikler om bøger, film etc. behøver man heller angive kilder ved handlingsreferater, for det er i sagens natur bøgerne, filmene etc. selv.

Spørgsmål: Hvilke kilder kan bruges?

Svar: En kilde skal være pålidelig og offentligt tilgængelig, evt. gennem biblioteker. Gode eksempler kan være akademiske afhandlinger, opslags- og referenceværker, undervisningslitteratur, offentlige myndigheders publikationer og fagtidsskrifter. Undgås bør derimod normalt ting som mundtlige oplysninger, ugeblade og private hjemmesider, blogs, osv, hvor forfatteren og vedkommendes faglige baggrund er ukendt. Aviser og elektronisk presse er mere problematiske, da de kan være fine kilder til en sags forløb og citater men ofte er fejlbehæftede, når det gælder faglige oplysninger. Se i øvrigt Wikipedia:Pålidelige kilder.

Spørgsmål: Kan en anden Wikipedia-artikel benyttes som kilde?

Svar: Nej, Wikipedia kan ikke være kilde til sig selv. Du kan dog godt genbruge stof og oversætte fra andre sprog, men så skal du sørge for at medtage de originale kilderangivelser.

Spørgsmål: Kan jeg selv fungere som kilde?

Svar: Nej, for du kunne jo i princippet bilde os hvad som helst ind. Vi er nød til at have andre steder som dokumentation for, at du faktisk har sagt og skrevet de pågældende ting.

Spørgsmål: Må jeg tolke kilderne?

Svar: Nej, den slags får alt for nemt karakter af forskning, og resultatet bliver helt givet subjektivt. Har andre tolket dem, kan deres fortolkninger derimod godt være relevante, naturligvis med behørig kildeangivelse. Er der deciderede fejl eller usandheden hos kilden, bør du dog gøre opmærksom på det og gerne med dokumentation for, hvad der så er rigtigt.

Spørgsmål: Hvordan indsættes kildeangivelser i en artikel?

Svar: Generelle kilder der er benyttet flere steder i artiklen angives i et særligt Kilder-afsnit nederst i artiklen. Ved enkelte oplysninger indsættes noter i form af <ref>kildeangivelse</ref> efter oplysningen. Nederst i artiklen indsættes efterfølgende et Referencer-afsnit (også kaldet Noter) med koden {{Reflist}}. Herefter vil et nummer i teksten henvise til den tilsvarende note i Referencer-afsnittet.

Spørgsmål: Hvad gør man hvis der ikke er nogen kilder?

Svar: Hvis det er hele artiklen, der mangler kilder, kan du indsætte skabelonerne {{Kilder}} eller {{Ingen kilder}} i den. Hvis det er bestemte påstande, der mangler kilder, kan du indsætte {{Kilde mangler}} efter dem. Kender du imidlertid selv til kilder, der kan be- eller afkræfte oplysningerne, er det bedste dog selvfølgelig at angive dem med det samme.

Oversættelser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Wikipedia:Oversættelser

Spørgsmål: Må man godt oversætte artikler fra andre sprogs Wikipedia og sætte dem ind på dansk – eller omvendt?

Svar: Ja, det sker faktisk ofte. Dog er der nogle enkelte ting, du lige bør være opmærksom på, inden du går i gang: Wikipedia:Oversættelser.

Spørgsmål: Jeg har oversat en artikel, men infoboksen virker ikke.

Svar: Skabeloner som infobokse oprettes lokalt på de enkelte sprog, dels for at de også kan benyttes af folk, der ikke er gode til fremmedsprog, og dels fordi der kan være særlige behov og ønsker til dem. Så du er nød til at indsætte den tilsvarende danske infoboks i stedet.

Spørgsmål: Der er en oversættelse, der er fuld af fejl. Hvad gør man ved det?

Svar: Hvis du har kendskab til både emnet og de sprog der oversættes fra og til, vil det i en række tilfælde være oplagt selv at rette fejlene eller om nødvendigt erstatte artiklens indhold med noget bedre. Vær dog opmærksom på at der af og til optræder maskinoversættelser, hvor artikler er oprettet som spam på mange sprog og derfor oftest bare skal slettes.

Spørgsmål: Hvorfor må man ikke bruge oversættelsesprogrammer?

Svar: Fordi sådanne maskinoversættelser oftest er fyldt med fejl. Selvom programmerne bliver stadigt bedre, tager de jævnligt fejl af ordstillinger og ordenes betydninger. Og navnlig ved sprog, der ikke ligner hinanden, kan resultatet hurtigt blive fuldstændig uforståeligt.

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hjælp:Valg af billedlicens

Spørgsmål: Hvordan indsætter man billeder i artikler?

Svar: Billeder til brug på dansk Wikipedia skal være uploaded til vores fælles billededatabase Wikimedia Commons. I menueen i venstre side er det et link med "Læg en fil op", der fører til en uploadside med en vejledning, hvis du vil uploade billeder. Der er dog allerede uploaded flere millioner billeder, så du vil ofte finde noget der kan bruges bare ved at søge på Commons.
I selve artiklerne indsættes billeder med koden [[File:''Billedets navn''|thumb|Billedetekst]], i det der istedet for "file" også kan stå "fil" eller "billede". Thumb angiver at billedet gengives i formindsket format, som standard med bredden 220px.

Spørgsmål: Hvilke billeder må uploades?

Svar: Alle billeder der tjener et seriøst formål, og som er under en fri licens. Derimod må man ikke man ikke kopiere og uploade andres billeder, hvis der ikke er givet lov til fri og uindskrænket brug. Det samme gælder, hvis man taget billeder af ting, der er beskyttet af ophavsret, for eksempel statuer, malerier, plakater, tegneserier, film og tv-udsendelser.

Spørgsmål: Er der billeder man ikke må uploade?

Svar: Jvf. ovenfor må man ikke uploade billeder, hvor de eller motivet er omfattet af ophavsret, og der ikke er givet lov til fri og uindskrænket brug. Tilsvarende gælder hvis billedet på anden måde er i strid med gældende lovgivning. Derudover er det ikke meningen, at Commons skal fungere som privat fotoalbum, så lad venligst familiebillederne blive i skuffen. For visse motiver gælder i øvrigt, at vi har mere end rigeligt med billeder af dem, hvorfor det bør overvejes, om yderligere billeder overhoved vil bidrage med noget nyt.

Spørgsmål: Hvorfor må man ikke uploade et billede af Den lille Havfrue?

Svar: Fordi skulpturen stadig er omfattet af ophavsret. Den danske lov om ophavsret fastsætter, at ophavsretten for værker varer til og med 70-året for skaberens død. Den lille Havfrues skaber Edvard Eriksen døde i 1959, så ophavsretten for alle hans værker gælder til og med 2029.

Spørgsmål: Hvad vil det sige, at noget er under en fri licens?

Svar: Det vil sige, at andre kan bruge, redigere og gengive materialet stort set frit og uindskrænket inden for lovens rammer ikke bare på Wikipedia, men også andre steder, herunder kommercielt og uvedkommende. Alt afhængig af den valgte licens kan der desuden være krav om kreditering. Hvis du eller den der har rettighederne til billedet eller motivet ikke er indforstået med det, skal du ikke uploade billedet.

Spørgsmål: Hvorfor går Wikipedia så meget op i ophavsret?

Svar: Det er et grundlæggende princip på Wikipedia, at alt stof her kan bruges, redigeres og gengivet stort set uindskrænket ikke bare her men også andre steder, herunder kommercielt og uvedkommende. Det er mange indehavere af ophavsret imidlertid ikke indforstået med. Bliver ophavsretten alligevel brudt, kan indehaverne indlede retsforfølgelse, hvilket Wikipedia selv sagt ikke er interesseret i.

Spørgsmål: Hvor længe gælder ophavsretten?

Svar: Der er lidt forskellige regler afhængig af sagen. For almindelige billeder hvem som helst kunne have taget gælder ophavsretten ifølge dansk lovgivning til og med 50-året for optagelsen, idet billeder taget før 1. januar 1970 dog er frie uanset tidspunktet for optagelsen. Har billedet værkshøjde, dvs. andre kunne ikke tage et tilsvarende, så gælder ophavsretten til og med 70-året for fotografens død. For mere konkrete regler se Hjælp:Valg af billedlicens.

Spørgsmål: Hvor stor bør et billede være?

Svar: Billeder bør altid uploades i originalformatet, hvis det ikke er nødvendigt at redigere dem i øvrigt. Softwaren sørger selv for at vise billederne i mere håndterlige størrelser bagefter, i det den originale størrelse dog altid vil være tilgængelig også. I selve artiklerne vil brug af thumb i koden, jvf. ovenfor automatisk give billederne en standardbredde på 220px. Anden bredde kan angives, men det bør normalt kun benyttes, hvis der skal fremhæves detaljer.

Spørgsmål: Bliver nye billeder godkendt?

Svar: Hvis de krævede parametre er udfyldt korrekt, vil billedet blive offentliggjort, så snart det er gemt. Har man glemt at angive en fri licens, vil man dog efterfølgende få besked om at angive det. Senere kan en administrator se på billedet, ligesom andre kan angive eventuelle brud på ophavsretten.

Spørgsmål: Kan og må man benytte billeder fra et sprog på et andet?

Svar: Hvis billederne ligger på den fælles billededatabase Wikimedia Commons, kan de bruges på alle sprog, og man skal så bare indsætte den relevante kode i artiklen. Næsten alle billeder på dansk Wikipedia ligger for eksempel på Wikimedia Commons, hvortil det også anbefales at uploade nye billeder. Nogle andre sprog har dog en del billeder liggende lokalt. De kan uploades til Wikimedia Commons, hvis de er under en fri licens. Hjælp:Redigering#Billeder
Visse sprog har imidlertid særlige regler, der gør at billeder beskyttet af ophavsret kan benyttes hos dem men ikke af andre. Engelsk Wikipedia gør det for eksempel med henvisning til begrebet fair use, der imidlertid ikke accepteres på hverken dansk Wikipedia eller Wikimedia Commons.

Spørgsmål: Jeg har forsøgt at indsætte et billede, der bruges på en anden Wikipedia, men det virker ikke.

Svar: Det er som regel fordi, billedet er uploaded lokalt på det pågældende sprog og ikke på den fælles billededatabase Wikimedia Commons, som dansk Wikipedia benytter. Nogle sprog, herunder engelsk, har særlige regler, der gør det muligt for dem at gengive billeder, der er beskyttet af ophavsret, hvis der ikke er tilsvarende frie billeder tilgængelige. Wikimedia Commons og de fleste andre sprog, herunder dansk, kræver derimod at billeder skal være frie for at kunne gengives, og derfor kan de pågældende billeder ikke benyttes her.

Spørgsmål: Jeg har forsøgt at indsætte et billeder, der bruges på en anden hjemmeside, men det virker ikke.

Svar: Billeder skal være uploaded til den fælles billededatabase Wikimedia Commons for at kunne bruges i artiklerne. At bruge andres billeder vil være at stjæle deres båndbredde og ofte også brud på ophavsretten.

Spørgsmål: Må man uploade film eller lydklip?

Svar: Ja, hvis det er relevant, og det ikke er brud på andres ophavsret. Har du selv optaget noget af interesse, kan det godt uploades. Er der derimod tale om f.eks. tv-klip eller koncertoptagelser, vil det oftest være omfattet af ophavsret, og så er upload ikke tilladt. Bemærk i den forbindelse at for musik har både komponist, tekstforfatter og musiker(e) ophavsret af forskellig varighed.

Spørgsmål: Må man uploade et kort uddrag som citat?

Svar: I princippet kan man godt citere film og musik, men på Wikipedia vil det hurtigt få karakter af en samling eller sampling og derved langt overstige citatrettens grænser. Så nej, lad være.

Fremmed stof på Wikipedia[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Wikipedia:Kilder og Wikipedia:Ophavsret

Spørgsmål: Jeg har, eller kan få, særlig tilladelse til at kopiere et billede eller en artikel til Wikipedia. Er det i orden at gøre det?

Svar: Indholdet på Wikipedia er dækket af Creative Commons-licensen "Navngivelse-Del på samme vilkår" (CC-BY-SA), se mere under ophavsret og valg af billedlicens. Med mindre indhold er dækket af den samme licens, eller en lignende ophavsret, så kan det ikke bruges i Wikipedia. Så du er nødt til at spørge indehaveren af ophavsretten, om det er i orden at udgive det under CC-BY-SA-licensen.
Bemærk at CC-BY-SA-licensen betyder at alt tekst og billeder kan kopieres, redigeres og gengives stort set ubegrænset indenfor lovens rammer, herunder også kommercielt og uvedkommende, uden at indehaveren af ophavsretten skal spørges først. Vær derfor sikker på at indehaveren er indforstået med det.

Spørgsmål: Jeg har fundet et billede eller artikel på en hjemmeside eller i en avis eller bog. Må jeg indsætte det?

Svar: Nej, med mindre det er under en fri licens, jvf. ovenfor, eller ophavsrettet er udløbet. Bemærk at ophavsretten altid gælder automatisk, også selvom der ikke står noget. Til gengæld kan ophavsrettens varighed variere afhængig af forskellige faktorer. Se Hjælp:Valg af billedlicens for detaljer.

Spørgsmål: Hvor meget skal man ændre i en kopieret tekst, før ophavsretten ikke gælder længere?

Svar: Ophavsretten gælder lige så længe den originale tekst kan genkendes. Så det går ikke at kopiere en tekst og så lige ændre tre ord. I stedet bør man altid skrive artiklerne med sine egne ord fra starten. Så vil man til gengæld også kunne tilpasse den Wikipedias behov og standarder med det samme, hvor en kopieret tekst ofte vil skrevet under ganske andre forudsætninger og kan indeholde uvedkommende eller indforstået indhold.

Spørgsmål: Er der et standardbrev jeg kan bruge hvis jeg har fundet en side på nettet med nogle oplysninger, jeg gerne vil overføre til Wikipedia?

Svar: Ja. Der er både et til tekst og et til billeder. Se også Wikipedia:Kilder.

Henvisninger til og brug af stof fra Wikipedia[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Wikipedia:Ophavsret

Spørgsmål: Hvad er den bedste måde at henvise til Wikipedia fra et andet websted?

Svar: De fleste af os vil sandsynligvis foretrække at du henviser til forsiden ( http://da.wikipedia.org ) så folk kan få en klar idé om hvad webstedet går ud på, og (håber vi) bliver intereseret i at bidrage. Hvis du meget gerne vil henvise til et specifikt emne, så er der ikke nogen der forhindrer dig i det, men hvorfor ikke også medtage en henvisning til forsiden, med en beskrivelse af hvad webstedet handler om? Wikipedia er altid interesseret i nye brugere, som kan bidrage til den fortsatte, hurtige udvikling.
Hvis du gerne vil have et banner som du kan bruge som henvisnig, så har en af vores bidragere lavet nogle bannere. Du kan selvfølgeligt også selv lave nogle bannere, og hvis du ønsker at de skal være frit tilgængelige, hvorfor så ikke sende os en kopi så vi kan vise dem her på webstedet?
Mellem wikier er standard-MeatBall:InterWiki-præfikset WikiPedia. Dette websted er også blevet føjet til MeatBall:MetaWiki.

Spørgsmål: Kan jeg spejle en hel sektion af Wikipedia til mit websted? (måske ændret en smule) Hvor meget må jeg citere?

Svar: Du må spejle eller citere så meget du har lyst til så længe du overholder betingelserne i Creative Commons-licensen "Navngivelse-Del på samme vilkår" (CC-BY-SA).

Spørgsmål: Hvis jeg lader et ord på min side henvise til Wikipedia, er det så nødvendigt at jeg bruger Creative Commons-licensen "Navngivelse-Del på samme vilkår" på mit websted? Hvad hvis jeg bruger et kort citat? Hvad hvis jeg citerer en hel artikel?

Svar: Svaret på det første spørgsmål er "nej". Korte tekstcitater kræver normalt ikke licensangivelse, men længere citater næsten altid. I tvivlstilfælde er det naturligvis bedre at opfylde alle licensens betingelser. God skik for citering jf. gældende lovgivning skal naturvis overholdes, uanset om der citeres fra Wikipedia eller fra et andet sted.

Spørgsmål: Hvordan citerer jeg en Wikipedia-artikel i en artikel?

Svar: Citér det som du vil gøre det med andre websider, medtag hele webadressen i artiklen, i overensstemmelse med den normale praksis for citering indenfor det område du sender artiklen til. Det vil være en god idé, også at medtage det revisionsnummer af artiklen du citerer (brug "Permanent link" fra venstrekolonnen eller gå til "Se historik" og skriv det seneste nummer) og den dato du så den (det sidste burde alligevel være standard når man citerer websteder).

Spørgsmål: Der er en tekst eller et billede på en hjemmeside, der er helt eller delvist identisk med en på Wikipedia.

Svar: Jf. ovenfor må andre som udgangspunkt gerne genbruge tekster og billeder fra Wikipedia og vel at mærke uden at spørge. Det forventes dog, at de skriver hvor det stammer fra og krediterer fotograferne, hvilket en del imidlertid desværre glemmer. I visse tilfælde kan det dog også skyldes, at forfatteren eller fotografen er den samme eller har givet lov til fri brug af sin tekst eller billeder.
Imidlertid sker det også jævnligt, at brugere tilføjer tekst eller billeder, der er beskyttet af andres ophavsret og uden deres tilladelse. Hvis det sker, må du meget gerne gøre opmærksom på, f.eks. ved at indsætte skabelonen {{copyvio}}.

Sletninger[redigér | redigér wikikode]

Spørgsmål: Er det muligt for en vandal at slette alle siderne i Wikipedia?

Svar: Ikke rigtigt. Man skal være administrator på Wikipedia for at kunne slette en side fuldstændigt og permanent (og selv da kan den gendannes fra en sikkerhedskopi). Enhver bruger kan fjerne al tekst fra en side, men enhver anden bruger kan ligeså let gendanne teksten fra "historie"-arkivet. Hvis nogen laver et omfattende angreb, så kan de blive blokeret fra at lave ændringer på Wikipedia af en administrator.

Spørgsmål: Er der censur på Wikipedia?

Svar: Ikke i gængs forstand. Der er ingen enkeltpersoner, firmaer, myndigheder eller andre, der dikterer hvad der må stå og ikke stå i artiklerne. Men der er nogle grundlæggende politikker og normer om blandt andet notabilitet og neutralitet, som gælder for alle artikler, og som derfor kan medføre indgreb. Se også punkterne om sletninger nedenfor.

Spørgsmål: Jeg synes den og den artikel burde slettes. Hvad gør jeg?

Svar: Hvis der er tale om åbenlyst nonsens eller andet uvedkommende stof, vil det som regel være nok at indsætte en af skabelonerne {{nonsens}}, {{reklame}} eller {{uencyklopædisk}} i toppen af artiklen, hvorefter en administrator senere vil tage sig af den. Hvis emnet imidlertid er relevant men indholdet galt, bør du overveje, om du ikke selv kan erstatte indholdet med noget bedre eller alternativt tage det op på diskussionssiden. Er emnet derimod irrelevant efter din bedste overbevisning, bør du indsætte skabelonen {{slet}} og oprette et sletningsforslag på Wikipedia:Sletningsforslag. Læs nærmere i vejledningen der.

Spørgsmål: Kan jeg selv slette en artikel?

Svar: Nej, det er kun administratorer, der kan det. Synes du en artikel bør slettes, må du indstille den sletning jvf. punktet ovenfor. Derimod må du ikke bare tømme siden for indhold, for dels vil det blive betragtet som hærværk, og dels sletter det ikke artiklen, der stadig vil kunne gendannes fra historikken.

Spørgsmål: Der er en artikel om mig, men jeg synes den burde slettes. Hvad gør jeg?

Svar: Som udgangspunkt kan du ikke kræve en artikel slettet eller forhindre, at andre skriver om dig. Men flere andre forhold kan alligevel gøre en sletning aktuel. Hvis artiklen for eksempel helt eller delvist består af chikanerier, personangreb, uunderbyggede påstande eller decideret løgn vil der normalt ikke være noget i vejen for en sletning eller barbering af artiklen, for den slags har intet at gøre på Wikipedia. Hvis artiklen derimod er sagligt og fagligt i orden, vil spørgsmålet om notabilitet komme ind i billedet. For opfylder du vores kriterier, bør vi nemlig have en artikel om dig, også selv om det måske ikke er med din gode vilje, at du er blevet en kendt person i offentligheden.
Hvis du stadigvæk mener, at artiklen bør slettes, bedes du indsætte skabelonen {{slet}} i toppen af den og begrunde hvorfor artiklen bør slettes på diskussionssiden. Så vil en administrator tage stilling til den og om nødvendig slette den. Derimod må du ikke bare tømme siden for indhold, for dels sletter det ikke artiklen (den vil kunne gendannes fra historikken), og dels frabeder vi os generelt, at man skriver eller redigerer artikler om sig selv.

Spørgsmål: Der er en boks i min artikel om at den er indstillet til sletning. Hvordan får jeg den væk?

Svar: Boksen er indsat af en bruger, der ikke mener at artiklen lever op til normerne, typisk af en eller flere af de årsager der omtales længere nede. Du må ikke fjerne boksen selv, det vil blive betragtet som hærværk. Sørg derimod for at bringe de kritiserede ting i orden hvis du kan, og spørg gerne hvis du er usikker på, hvad der er galt. Eller argumenter for at tingene er i orden men sørg for at læse de relevante politikker og normer først så du forstår problemstillingen. Hvis tingene så er eller bliver bragt i orden, vil boksen blive fjernet.
Bemærk i øvrigt venligst at ingen her ejer nogen som helst artikler, uanset hvor meget man har arbejdet på. Tværtimod har stort set alle lov til at redigere stort set alt, så længe det har et sagligt formål. Du kan derfor ikke forhindre, at andre redigerer i artikler, du har oprettet, eller at de slettes, hvis de ikke skønnes at leve op til vores politikker og normer.

Spørgsmål: Min artikel er indstillet til sletning eller blevet slettet på grund af manglende notabilitet. Hvordan gør jeg den mere notabel?

Svar: Ordet notabilitet er ikke møntet på artiklen men på emnet og handler om, hvor vidt det er tilstrækkeligt relevant og bemærkelsesværdigt. Ændringer i artiklen kan ikke i sig selv gøre emnet mere notabelt, men de kan vise hvorfor det eventuelt er.

Spørgsmål: Jeg er ikke færdig med artiklen.

Svar: I princippet bliver en artikel aldrig færdig. Men når du trykker på Gem side, kan alle se hvad du har lavet. De bedømmer ikke artiklen ud fra, hvordan den måske kan komme til at se ud, men hvordan den er nu, og så duer det selvsagt ikke, hvis artiklen allerede fra starten ligner en byggeplads. Her vil det typisk være bedre at oprette en underside til din brugerside som en privat sandkasse, hvor du kan arbejde med artiklen i ro og mag, til den er klar til at blive præsenteret. Men se dog også lige de relevante politikker og normer. Hvis emnet for eksempel ikke er relevant eller artiklen reelt er reklame, bliver den slettet uanset hvor meget du har skrevet.

Spørgsmål: Hvorfor er min nye artikel blevet slettet?

Svar: Det kan der være flere grunde til:
  • Afgjort på Wikipedia:Sletningsforslag – I tvivlstilfælde og mere principielle sager foreslås sletning her. Hvis der er klart flertal blandt diskussionsdeltagerne, bliver artiklen slettet.
  • Hærværk/nonsens – Wikipedia er beregnet til information – ikke fis og ballade.
  • Ingen notabilitet – Artiklernes emner skal have en vis relevans for andre end de involverede og deres nærmeste, og det kan f.eks. skoleelever, garagebands, lokale butikker og nystiftede foreninger sjældent byde på.
  • Indforstået – Wikipedias artikler er tilgængelige for alle og skal derfor kunne forstås af andre end en snæver kreds.
  • Interwikispam/crosswikispam - Artikler skal være skrevet dedikeret til de enkelte sprog. Oprettelse af maskinoversatte artikler på mange sprog fungerer reelt blot som ubrugeligt spam.
  • Maskinoversættelse – Artikler fra andre sprog skal oversættes manuelt, ikke af et oversættelsesprogram. Den slags går alt for ofte fejl af ords betydninger og sætningskonstruktioner og fører meget nemt til misvisende eller direkte uforståelige oversættelser.
  • Opdigtet indhold/hoax - Artikler om virkelige ting og det andre har skrevet om. Ens egne opdigtede ting er ikke tilladte, da folk kan blive narret til at tro, at de er ægte.
  • Overtrædelse af ophavsret – Indsættelse af kopieret tekst, billeder etc. uden tilladelse. Med enkelte undtagelser gælder at alt stof på Wikipedia skal kunne kopieres, redigeres og bruges frit i enhver sammenhæng, herunder også kommercielt og uvedkommende. Det skal skaberne udtrykkeligt have givet deres tilladelse til, da det ellers vil være en overtrædelse af "Lov om ophavsret", hvilket er strafbart og medfører erstatningsansvar. Bemærk i den forbindelse også at ophavsretten altid gælder automatisk, også selvom den ikke er påberåbt.
  • På andet sprog end dansk – På dansk Wikipedia er sproget dansk og artikler på andre sprog, hvor interessante de end måtte være, frabedes derfor. Oversæt hellere til dansk med det samme eller skriv på det relevante sprogs Wikipedia.
  • Reklame/tæt på – Det er uhyggelig svært at skrive neutralt om sig selv og sine nærmeste, arbejdsplads, forening eller andet man har et tæt forhold til. Endnu sværere er det at vurdere om andre overhovedet er interesseret i at læse om én/dem. Resultatet bliver derfor meget nemt ensidigt positivt og/eller mangelfuldt, hvorfor det frabedes.
  • Subjektivt – Alle artikler skal skrives fra et neutralt synspunkt. Det betyder at de forskellige synspunkter i en sag skal medtages i passende vægtet omfang – også dem man ikke kan lide. Fakta skal desuden være ubestridelige og/eller dækket af troværdige kilder.
  • Uencyklopædisk – Wikipedia er en encyklopædi, dvs. et leksikon. Det er hverken beregnet som talerstol, ordbog, anmeldelser eller profiler a la Facebook.
  • Den er måske slet ikke slettet men er bare blevet flyttet til et mere korrekt navn eller er blevet sammenskrevet med en anden artikel om samme emne – eller er måske bare oprettet under et andet navn end du lige troede og husker.

Spørgsmål: Kan jeg få min artikel gendannet, hvis den er blevet slettet?

Svar: Måske. På Wikipedia:Gendannelsesforslag kan du oprette et forslag om gendannelse af artiklen. Hvis du kan argumentere for at artiklen er blevet slettet uretmæssigt, eller der er sket afgørende ændringer i mellemtiden, kan artiklen gendannes. Men hvis ikke, vil artiklen ikke blive gendannet.

Spørgsmål: Hvorfor er det billede jeg har uploaded blevet slettet?

Svar: En typisk årsag vil være, at billedet eller motivet er omfattet af ophavsret. Du kan for eksempel ikke bare kopiere et billede fra en hjemmeside eller bog og uploade det, uden at fotografen har givet lov til fri og uindskrænket brug, kopiering og redigering af det, med mindre ophavsretten er udløbet. Tilsvarende gælder hvis motivet er kunst eller andet med værkshøjde. Alternativt kan det være fordi, at du ikke har valgt en godkendt billedlicens, der giver lov til fri og uindskrænket brug, kopiering og redigering. Begge dele er beskrevet nærmere i Hjælp:Valg af billedlicens.

Nye spørgsmål[redigér | redigér wikikode]

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål her, på andre hjælpesider eller i vores politikker og normer, kan du spørge i Nybegynderforummet eller på Landsbybrønden. Du må også gerne skrive på denne sides diskussionssider, hvis der er spørgsmål og svar, du synes mangler.


Tilbage til sektionen Ofte stillede spørgsmål.