Hjælp:Lad være med at oprette hoaxes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wikipedia-logo-question.pngDenne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

En hoax er et forsøg på at vildlede folk til at tro, at noget, der ikke findes, er ægte. Siden Wikipedia er en "encyklopædi, som alle kan redigere", er der desværre nogen, der misbruger den til at lave hoaxes.

Lad være med at oprette hoaxes[redigér | redigér wikikode]

Vær venlig ikke at putte misinformerende indhold på Wikipedia bare for at teste, hvor gode vi er til at opdage og fjerne det. Det er blevet gjort før med varierende resultater, de fleste hoaxes bliver sendt til sletning, få timer efter de er blevet oprettet.

Det er blevet gjort, testet, og bekræftet. Det er muligt at indsætte hoaxes på Wikipedia, fuldstændigt som det er muligt at indsætte skældsord. Dette er en nødvendig konsekvens, når man er en fri encyklopædi som alle kan redigere. En hoax er bare en mere obskur og mindre åbenlys form for hærværk. Hoaxes bliver anset som hærværk, og brugere som indsætter hoaxes bliver blokeret og i værste tilfælde bandlyst.

Misinformation på Wikipedia misleder læseren, hvilket kan få dem til at lave fejl med konsekvenser i det virkelige liv. Det kan føre til sårede følelser, offentlig ydmygelse, dårlige karakterer på skoleopgaver og så videre. Og med nogen artikler, for eksempel dem om medicin og sundhed, kan det føre til fatale konsekvenser. (Se Wikipedia:Lægelige forbehold). Derudover gør hoaxes, at brugere skal bruge ressourcer og tid på at fjerne dem igen, tid som de kunne bruge på at oprette brugbare artikler. Selv om det er vigtigt at være kritisk, når man læser Wikipedia, er det bedre at udtrykke dette direkte i stedet for at mislede folk.

Skolelærere har også forsøgt at oprette hoaxes på Wikipedia for at lære deres elever om kildekritik. Sådanne lærere udviser et dårligt eksempel for eleverne. Lær hellere eleverne om kildekritik på andre måder end ved selv at sprede misinformation på Wikipedia.

Hvis du er interesseret i hvor faktuelt korrekt Wikipedia er, kan du finde ud af det på en mere konstruktiv måde. Find misinformation der allerede er på Wikipedia, og ret det!

Verificerbarhed[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia kræver, at alt materiale skal være verificerbart ved hjælp af en pålidelig kilde. På den måde ligger alle eventuelle fejl hos forfatteren af kilden.

Hvad så med artikler om hoaxes?[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia har artikler om hoaxes. Disse artikler udtrykker klart og tydeligt, at de er hoaxes, for eksempel artiklen om Dihydrogenmonooxid-hoaxen. Den er tydeligt forskellig fra en artikel, som præsenterer hoaxen som var den faktuel.

Dette er en hoax:

Dihydrogenmonoxid er en farveløs, smagsløs substans som er årsagen til tusinde af dødsfald hvert år, for det meste på grund af uhensigtsmæssig inhalation. Kontakt med substansen skaber alvorlig hudskade.

Mens dette er en artikel om ovenstående hoax:

Dihydrogenmonoxid er en kemisk betegnelse for vand, der er blevet brugt i spøgende sammenhæng. Ved at bruge et meget fremmedartet navn for vand og samtidig nævne en række negative effekter, kemikaliet kan have, har det været muligt at overbevise folk om, at brugen af kemikaliet stringent skal reguleres, mærkes som farlig eller forbydes. Spøgen er udviklet til at illustrere, hvordan manglen på videnskabelig læsefærdighed og overdreven analyse kan føre til ubegrundet frygt.

Forskellen er, at det andet eksempel ikke fremstiller informationen som faktuel, men nærmere analyserer hoaxen og dens baggrund. Artikler om hoaxes bør dog stadigvæk følge reglerne for notabilitet.

Håndtering af hoaxes[redigér | redigér wikikode]

Hvis du finder en hoax, og det er ekstremt tydeligt (ingen information om emnet nogen andre steder), at det en hoax, kan du sætte skabelonen {{hurtigslet}} på artiklen. Hvis du er i tvivl om hvorvidt artiklen er en hoax, kan du indstille artiklen til en sletningsdiskussion. Husk at det også kan være tilfældet, at artiklen beskriver en person eller ting fra et fiktivt univers på en måde så det lyder som om at det er virkelighed, her skal du blot rette artiklen til, så det er tydeligt, at der er tale om et fiktivt univers.

Se også[redigér | redigér wikikode]