Hjælp:Omdirigeringer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wikipedia-logo-question.png Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne. Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne sides diskussionside.
Genvej:
WP:OMD

At omdirigere en side eller artikel, vil sige at man sender alle henvisninger til et givent søgeord videre til et andet. Dette gælder både når man skriver et ord eller en tekst i søgefeltet og når der vælges en henvisning i en artikels tekst.

Hvordan laver jeg en omdirigeringsside?[redigér | redigér wikikode]

Siden påbegyndes på normal vis, enten ved at redigere en eksisterende side eller oprette en ny side, mens selve omdirigeringen opsættes med kommandoen:

#REDIRECT [[navn på siden]]

- helt øverst på siden og i begyndelsen af linjen. Se for eksempel Amter.

Al tekst efter henvisningen til omdirigeringsmålet bliver ignoreret og kan kun ses ved redigering[1] og forskelsvisning[2], men ikke når man ellers ser omdirigeringssiden[3]. Eventuelle kategorilink virker dog fortsat, og vil placere selve omdirigeringssiden (og ikke omdirigeringsmålet) i kategorien. Dette kan udbyttes som forklaret i afsnittet kategorisering af omdirigeringer nedenfor.

Ligesom ved almindelige interne henvisninger kan man også ved omdirigeringer angive et bestemt afsnit på målsiden som skal vises først:

#REDIRECT [[navn på siden#navn på afsnit]]

Som navn på afsnit bruges teksten i afsnitsoverskriften.

Hvordan redigerer man en omdirigeringsside?[redigér | redigér wikikode]

Når du vælger et link til en omdirigeringsside, så bliver du automatisk omdirigeret til den nye side. Men hvad nu hvis du vil ændre omdirigeringssiden, for eksempel til at omdirigere til noget andet? For at gøre det, skal du vælge linket "(Omdirigeret fra GammeltSidenavn)" i toppen af den nye side.

Hvad bruges omdirigeringer til?[redigér | redigér wikikode]

Her er nogle eksempler på, hvordan vi anvender omdirigeringer. Listen er ikke udtømmende og der er for de fleste eksemplers vedkommende ingen fasttømrede regler, endnu.

Omdøbninger og sammenlægninger[redigér | redigér wikikode]

Vi prøver at undgå ødelagte henvisninger, fordi de er til irritation for brugerne. Ændres navngivningen af en række beslægtede artikler, eller sammenlægges to artikler om det samme emne, efterlader vi altid omdirigeringer på de gamle placeringer, pegende på den nye placering, da søgemaskiner og brugerne måske har lavet links til siderne på den pågældende adresser. Hvis siderne er blevet slettet, vil potentielle nye brugere havne i et redigeringsvindue, og det samme gælder alle der tidligere har føjet siderne til deres foretrukne links.

Bemærkning vedrørende flertalsformen[redigér | redigér wikikode]

I den danske udgave af Wikipedia bruger vi flertalsformen af artikelnavne til lister med relevans for emnet, hvorfor eksempelvis Amter ikke omdirigerer til Amt, men fra "Amter" linkes der dog til "Amt". I de sjældne tilfælde, hvor det anses for absolut nødvendigt at lade flertalsformen af et artikelnavn omdirigere til entalsformen, kan omdirigeringen oprettes og man kan, hvis det er aktuelt, finde på et andet passende navn til en liste med relevans for emnet.

Kategorisering af omdirigeringer[redigér | redigér wikikode]

Man kan udnytte at omdirigeringer kan kategoriseres i 2 tilfælde:

  1. Når det som en artikel handler om, kendes under flere vidt forskellige navne - det kan for eksempel være en forfatters borgelige navn og vedkommendes forfatterpseudonym(er) - skal artiklen som hovedregel navngives efter det mest brugte navn, mens der oprettes omdirigeringer til artiklen fra de øvrige navne. I sådanne tilfælde er det normalt en god ide at kategorisere omdireringerne i de samme kategorier som selve artiklen, så man også kan finde de alternative navne i de alfabetiske kategorilister.
  2. Der findes kategorier som er specielt beregnet til og kun bruges til omdirigeringer. Et eksempel er Kategori:Omdirigeringer af fejlstavninger som muliggør at man automatisk kan finde henvisninger som er skrevet forkert i artikler og få dem rettet.

Se også[redigér | redigér wikikode]