Hjælp:Upload

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wikipedia-logo-question.png Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp.

Billedmateriale som du gerne vil uploade og bruge i en artikel kan lægges på Wikipedia på to måder:

Brug Commons[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia har et fælles mediearkiv, Commons, som er tilgængeligt for alle sprogvarianterne. Her lægges materiale som også kunne tænkes at være interessant for andre end den danske Wikipedia. På Commons er der restriktioner for hvilke licenser materialet er udgivet under - bl.a. accepteres materiale under GFDL og Public Domain - og en lang række andre licenser. Alt materiale skal mærkes med en licens, så før du uploader dertil skal du afgøre hvilken licens dit materiale skal registreres under.

Fremgangsmåde[redigér | redigér wikikode]

  • På Commons skal du, som på den danske Wikipedia, først oprette dig som bruger og logge ind. Ofte vil en bruger oprettet på den danske Wikipedia også fungere i Commons.
  • Upload derefter dit materiale. I menuen til venstre findes et link til "Upload file" eller "Læg en fil op" (Afhængigt af hvilket sprog du har valgt i dine indstillinger). På siden der dukker op findes en vejledning til hvordan du gør dette.
  • Når du har lagt filen op kommer du til filens side. Her skal du sikre dig at der er oplysninger om hvem der har ophavsretten på filen og en beskrivende tekst - gerne på engelsk.
  • Herudover skal licensen være angivet på filens side. Der findes en side på Commons, der beskriver koderne for at angive de forskellige licenser. GFDL angives f.eks. ved teksten: {{GFDL}} eller hvis du selv har fotograferet {{GFDL-self}}
  • Filen skal som minimum tilknyttes en kategori i Commons. Der findes en lang liste over de oprettede kategorier i Commons (hint: skriv 5000 i stedet for 50 i adresselinjen, hvor der står 50 når du bladrer igennem listen, ellers tager det forbistret lang tid før du kommer til de sidste bogstaver i alfabetet). Man tilknytter filen en kategori med denne tekst: [[Category:Kategorinavn]]
  • I øjeblikket kører et tosidet kategoriseringssystem på Commons, så hver fil skal helst både registreres i en kategori som beskrevet ovenfor og på en almindelig side.

Tips og tricks[redigér | redigér wikikode]

  • Uploader du filer til Commons er det en god ide at lave link til siderne med "dine" filer et sted på din brugerside. På den måde har du overblik og du kan bruge linket til at oprette den side, hvor din fil skal indsættes. Først kan det dog betale sig at kikke i kategorien som din fil hører til - måske er der allerede oprettet en side som du kan indsætte filen på. Filen indsættes på en side således:

<gallery> Image:Billedfilnavn.jpg|Billedbeskrivelse </gallery>

  • Der kan være mange filer i hvert <gallery>.
  • Det er en god ide at angive sprogkategorier på ens brugerside. Det gøres sådan:
{{user da}} Brugeren har dansk som modersmål
{{user en-3}} Brugeren læser/skriver flydende engelsk

Bemærk, at der skelnes mellem store og små bogstaver. Skabelonerne giver et 'sproglogo' og placerer brugersiden i passende kategorier.

  • Filer der er uploadet til Commons kan indsættes i en dansk artikel på præcis samme måde som en fil der er uploadet lokalt hertil:

[[Fil:Billedfilnavn.jpg|thumb|en størrelse angivet i px f.eks. 200px|Billedbeskrivelse]]

  • Når du først har lagt et billede på Commons og tilføjet licens, kategori, kilde og beskrivelse, kan indholdet af billedets beskrivelse med fordel bruges som skabelon for senere uploads. Med et billede på plads kan du ved fremtidige uploads gøre følgende:
    • Vælg din brugerside
    • Vælg et billede med passende licens og kategori
    • Vælg rediger/edit og kopier teksten
    • Følg beskrivelsen ovenfor for at lægge billedet op, men brug den kopierede tekst som udgangspunkt for beskrivelsen.

Læg billederne på den danske Wikipedia[redigér | redigér wikikode]

Du har også mulighed for at uploade materiale direkte til den danske Wikipedia, men vi opfordrer til at man så vidt muligt benytter Commons, så vi får samlet mediefilerne der. Vil du uploade materiale direkte hertil kan du klikke på linket "Læg en fil op" i menuen til venstre, under punktet "Værktøjer". På siden der dukker op findes en vejledning.

  • Billedet indsættes på en side således:

[[Fil:Billedfilnavn.jpg|thumb|en størrelse angivet i pixel fx 200px | Billedbeskrivelse]]

  • Eller således:

[[Fil:Billedfilnavn.jpg|frame|Billedbeskrivelse]]

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

SAS-logo. Klik for stort foto

Med koden [[Fil:Wikipedia-logo-question.png|thumb|200px|Wikipedia. Klik for stort foto]] får du dette billede.


Wikipedia. Klik for billedinformation

Bruger du i stedet [[Fil:Wikipedia-logo-question.png|frame|Wikipedia. Klik for billedinformation]], får du billedet i fuld størrelse.


Fuldstændig beskrivelse af syntaksen for [[Fil:]][redigér | redigér wikikode]

Der er også flere måder at indsætte billedet på. Syntaksen er foreløbig kun beskrevet på engelsk, se: en:Wikipedia:Extended image syntax

Licens[redigér | redigér wikikode]

Når du lægger dine billeder op på Wikipedia skal du huske at angive hvilken licens billedet er under. Hvis du selv har taget billedet skal du huske at licensere det under en fri licens for at billedet skal kunne bruges på Wikipedia.

Se også[redigér | redigér wikikode]