Hjadningakampen
Hjadningakampen (norrønt Hjaðningavíg "slaget mellem heodenningerne"[1]), legenden om Heðinn og Hǫgni eller Hilds saga er en germansk heltesagn om et uendeligt slag, som er dokumenteret i Sörla þáttr, Ragnarsdrápa, Gesta Danorum, Skíðaríma og i Skáldskaparmál. Den menes også at være afbildet på billedstenene ved Stora Hammar på Gotland[2] (se illustration). Desuden hentydes der til den i de oldengelske digte Deor[1] og Widsið,[3] samt i det oldnordiske Háttalykill inn forni, og en version overlevede helt til 1700-tallet i den traditionelle nornske ballade "Hildina".[4] En ændret version af sagaen findes i det middelhøjtyske digt Kudrun, som en prolog til fortællingen om Kudrun selv. Endnu en version findes i det gamle jiddische Dukus Horant.
Ligesom navnene Heðinn (oldengelsk (OE) Heoden) og Hǫgni (oldengelsk Hagena), menes legenden at have kontinentale germanske rødder.[5]
Edda og Ragnarsdrápa
[redigér | rediger kildetekst]I Skáldskaparmál og i Ragnarsdrápa fortælles det, at mens Hǫgni var bortrejst, blev hans datter Hildr bortført af en prins ved navn Heðinn, søn af Hjarrandi (OE Heorrenda). Da Hǫgni vendte tilbage, begyndte han straks at lede efter hende. I det ældre digt Ragnarsdrápa fandt Hǫgni til sidst hende og den ø, hvor Heðinn ventede med sin hær. Denne ø forklares som øen Hoy i Orkneyøerne af Snorri Sturluson i Skáldskaparmál.
Hildr bød sin far velkommen og tilbød ham fred og et halsbånd på vegne af Heðinn. Hǫgni havde imidlertid allerede trukket sit sværd Dáinsleif, som gav sår, der aldrig helede, og som ligesom Tyrfing altid dræbte en mand, når det først var draget. Et slag fulgte, og de kæmpede hele dagen, og mange døde. Om aftenen vendte Heðinn og Hǫgni tilbage til deres lejre, men Hildr blev på slagmarken. Hun genoplivede de faldne med besværgelser, og soldaterne begyndte at kæmpe igen, og dette fortsatte indtil Ragnarök.
Sörla þáttr
[redigér | rediger kildetekst]Sörla þáttr er en kort fortælling i Flatøbogen, en samling af historier om norske konger skrevet af to kristne præster i 1400-tallet, ejet af en familie fra øen Flatey. Sörla þáttr handler om kong Olav 1. af Norge (Olaf Tryggvason), som var den første til at fremme kristendommen i Norge og Island.
Fortællingen låner dele fra Heimskringla, dele af digtet Lokasenna (om Gefion, der sover med en dreng for et halsbånd), dele af digtet Húsdrápa (om Loke, der stjæler Brisingamen), samt det evige slag Hjaðningavíg. Til sidst i fortællingen opløser kristendommens ankomst den gamle forbandelse, som traditionelt skulle vare indtil Ragnarok.
Skíðaríma
[redigér | rediger kildetekst]I Skíðaríma truer krigen med at ødelægge selve Valhal, og derfor sender Odin Thor for at hente Skíði, en ynkelig tigger, så han kan stoppe krigen. Skíði lykkes med at standse kampen ved at bede om at gifte sig med Hildr, og hun accepterer.
Gesta Danorum
[redigér | rediger kildetekst]Saxo Grammaticus fortæller, at Hithinus var prins over en norsk stamme og en lille mand. Hithinus forelskede sig i Hilda, datter af Höginus, en kraftigt bygget jysk høvding. Hithinus og Hilda havde faktisk været så imponerede over hinandens ry, at de var blevet forelskede, før de mødtes.
Om foråret drog Hithinus og Höginus på plyndringstogt sammen, og Höginus forlovede sin datter med Hithinus og lovede gensidigt, at de ville hævne hinanden, hvis noget skulle ske.
Dog spredte onde tunger rygter om, at Hithinus havde rørt ved Hilda før forlovelsen. Höginus troede på det falske rygte og angreb Hithinus, men Höginus blev besejret og vendte tilbage til Jylland.
Kong Frotho af Danmark forsøgte at mægle, men måtte beslutte, at sagen skulle afgøres ved en holmgang. Under kampen blev Hithinus alvorligt såret og begyndte at forbløde. Höginus besluttede at vise nåde, fordi det blandt de gamle skandinaver blev anset som skamfuldt at dræbe en svagere mand, og derfor blev Hithinus bragt hjem af sine mænd.
For i gamle dage blev det anset som skamfuldt at berøve en, der var svag eller ikke fuldt udvokset, livet; så nøje tog fortidens krigeriske tapperhed hensyn til alt, hvad der kunne tilskynde til mådehold. Således blev Hedin, med hjælp fra sine mænd, ført tilbage til sit skib, reddet af sin fjendes barmhjertighed.[6]
Efter syv år begyndte de to mænd at kæmpe igen, men begge døde af deres sår. Men Hilda elskede dem begge så højt, at hun hver nat brugte trolddom til at vække de døde til live, og således fortsatte slaget uden ende.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Malone, Kemp. "An Anglo-Latin Version of the Hjadningavig". Speculum, Vol. 39, No. 1 (Jan., 1964), pp. 35-44.
- ↑ Dutton, Douglas Robert. "Narratives: Hjaðningavíg". The Skaldic Project. Hentet 5. maj 2020.
Hjaðningavíg (The Battle of the Heodenings) fortæller legenden om to dødelige krigere, Heðinn og Hǫgni, samt den kvindelige skikkelse Hildr Hǫgnadóttir. I en konflikt mellem de to mænd om Hild mødes de i kamp på en ø og tvinges/forbandes til at rejse sig og kæmpe igen hver dag i al evighed. Legenden findes dokumenteret i adskillige kilder i vikingetidens digtning og videre ind i middelalderlitteraturen, med eksempler som Sǫrla þáttr, Ragnarsdrápa, Gesta Danorum og Skáldskaparmál. Afbildninger af fortællingen kan også identificeres på to gotlandske billedsten, Lärbro Stora Hammars I og Stenkyrka Smiss I.
- ↑ The Home of the Eddic Poems with Especial Reference to the Helgi-Lays Arkiveret 2007-09-27 hos Wayback Machine, af Sophus Bugge i oversættelse af William Henry Schofield, London 1899. s. 3.
- ↑ Kershaw, N. (1921). Stories and Ballads of the Far Past. Cambridge: Cambridge University Press. s. 39-41, 219. Hentet 7. juni 2015.
- ↑ [http://www.sofi.se/servlet/GetDoc?meta_id=1017 Peterson, Lena. (2002). Nordiskt runnamnslexikon, ved Institutet för språk och folkminnen, Sverige.] Arkiveret 2013-10-14 hos Wayback Machine
- ↑ Saxo book 5,2
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Online publication of Gesta Danorum
- Henrikson, Alf: Stora mytologiska uppslagsboken.
- A translation of Sörla þáttr in English
- A translation of the legend from Skáldskaparmál Arkiveret 2005-11-03 hos Wayback Machine