Hjarbæk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hjarbæk
Vorde Kirke Hjarbæk trinbræt
Vorde kirke (Viborg).jpg ViborgAalestrup39Vordevej.JPG
HjarbækKro.JPG
Hjarbæk Kro
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Viborg Kommune
Sogn: Vorde Sogn
Grundlagt: 1600-tallet
Postnr.: 8831 Løgstrup
Demografi
Hjarbæk by: 232[1] (2018)
Kommunen: 96.883[1] (2018)
 - Areal: 1474,05 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.viborg.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°31′50″N 9°19′8″Ø / 56.53056°N 9.31889°Ø / 56.53056; 9.31889 Hjarbæk er en by i Midtjylland med 232 indbyggere (2018)[1], beliggende 3 km nord for Løgstrup og 12 km nordvest for Viborg. Hjarbæk hører til Viborg Kommune og ligger i Region Midtjylland. Tidligere hørte den til Nørlyng Herred.

Byen ligger ved sydbredden af Hjarbæk Fjord, der er en del af Limfjorden. Hjarbæk hører til Vorde Sogn. Vorde Kirke ligger i landsbyen Vorde 1 km øst for Hjarbæk

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Bynavnet stammer fra ordene hiord (en flok dyr) og baek (bæk), som senere blev til Hiardbaek.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hjarbæk var i 1600-tallet en lille landsby med 3 gårde, 2 huse med jord og 4 huse uden jord. Det dyrkede areal var blot 82,3 tønder land, skyldsat til blot 8,34 tønder hartkorn.[2] Hjarbæk var ladeplads for Viborg købstad.[3] Midt i 1800-tallet anlagde Viborg en landevej til Hjarbæk og udvidede havnen. Udførslen fra havnen var langt større end indførslen, og udenrigsskibsfarten var langt større end den indenrigske skibsfart.[4] Hjarbæk havde toldbod, pakhus og landingsbro.[5] Toldstedet var på kroen i Kongsgården. Den nuværende kro er opført i 1867, og pavillonen er bygget til i 1912. Hjarbæk bevarede sin position som ind- og udførselssted for Viborg indtil jernbanen gjorde fjordsejladsen overflødig.

Jernbanen[redigér | redigér wikikode]

Hjarbæk havde fra 1928 et trinbrætHimmerlandsbanernes strækning Viborg-Aalestrup, der var anlagt i 1893. I 1916 blev der projekteret en Hjarbæk Havnebane, men den blev ikke til noget. Viborg fik senere sin "havnebane" i form af Mariagerbanen, og efter at den var nedlagt, fortsatte godstrafikken fra Viborg-Aalestrup til havnen i Løgstør indtil 1999. Sporet blev taget op i 2006, og nu går Himmerlandsstien på den nedlagte banestrækning godt 1 km sydøst for byen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 270
  3. ^ Berntsen, s. 154 f.: "Handelen til Søes at fortsette hafver denne Byes (Viborgs) Borgerskab oc Leilighed til eftersom paa en halff Miil nær Byen er Indseigling fra Limfjorden til Hierbeck hvor de hvis fremede Vare de behøffve uden stor Besværing kunde opskibe oc der igien udskibe hvis de af Landsens Vare hafve at affhende".
  4. ^ Trap, s. 275 f.: "Viborgs Beliggenhed som en Landstad, der er c. 1¼ Miil fjernet fra sin Ladeplads og Havn, Hjarbæk ved Liimfjorden, er ikke heldig for Handelsvirksomheden, som derfor væsentligst er indskrænket til Omsætning af de for Landmanden nødvendigste Forbrugsgjenstande.
    De Bestræbelser, Byen i de senere Aar har viist for Indretningen og Udvidelsen af Havnen i Hjarbæk tilligemed Anlæget af en ny Landevei dertil have dog i Forbindelse med Tidens for Landbostanden hidtil gunstige Vilkaar bidraget ikke ubetydeligt til Handelens og Skibsfartens Fremme, ligesom det er at vente, at de i de seneste Aar tildeels fuldførte Chausseer fra Viborg til Randers og til Holstebro samt Forbedringen af Amtets øvrige Landeveie ville yttre en gavnlig Indflydelse paa at tilveiebringe en livligere Forbindelse med Byens vidtstrakte, om end noget tyndtbefolkede, Opland.
    ...Paa Hjarbæk Havn var Skibsfarten i Aaret 1857 følgende: i indenrigsk Fart: indgaaet 18 Fartøier af 293¼ Clstrs. Drægtighed med 122¾ Clstrs. Bestuvning, udgaaet 6 Fartøier af 49½ Clstrs. Drægtighed med 3 Clstrs. Bestuvning; i udenrigsk Fart, indgaaet 72 Fartøier af 1189½ Clstrs. Drægtighed med 1028½ Clstrs. Bestuvning, udgaaet 46 Fartøier af 553½ Clstrs. Drægtighed med 101½ Clstrs. Bestuvning
    ".
  5. ^ Trap, s. 354

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Arent Berntsen: Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed (1656, genoptryk København 1971),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
  • Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark ved J.P.Trap. Speciel Deel, Andet Bind (Kjøbenhavn 1859),
  • Hjarbæk Kro: Et historisk hus