Hjerneflugt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Den teoretiske fysiker Albert Einstein, der emigrerede til USA for at undslippe nazisterne er et eksempel på hjerneflugt som følge af politiske ændringer.

Hjerneflugt eller Brain drain (erobring af "hjerner") er udvandring af højtuddannede. Tendensen ses på bl.a. nationalt plan, hvor personer med høj intelligens eller teknisk kunnen emigrerer. Det vil sige, at et geografisk afgrænset område mister sine højtuddannede. Brain gain, altså erobring af højtuddannede, er den modsatte udvikling. Ved dette forstås, at højtuddannede (og personer med høj intelligens, kreativ- eller teknisk kunnen) immigrerer til et land. Som udgangspunkt anskues brain drain/gain i forhold til ud- og indvandring mellem lande. Dog definerer den anerkendte amerikanske udgiver af opslagsværker, Merriam-Webster, Brain Gain som:

Citat the departure of educated or professional people from one country, economic sector, or field for another usually for better pay or living conditions [1] Citat

Det vil altså sige (løst oversat), udvandringen af højtuddannede eller beskæftigede fra et land, en sektor eller et område til et andet land, sektor eller område – typisk med højere løn eller bedre levebetingelser. Størstedelen af, hvad man kan kalde vandrere, altså højtuddannede personer, som ind- eller udvandrer, vandrer fra eller til et vestligt land.

Forskning viser, at der er signifikante økonomiske fordele for migranterne selv og for det land der modtaget migranterne.[2][3][4][5][6] Effekten på oprindelseslandet er mindre ligetil at beskrive, men noget forskning tyder på, at det kan være positivt,[7][8][9][10][11][12][13] negativ[14][15][16][17][18] eller en blanding.[19][20][21] Forskning viser også et emigration og tilbagemigration kan have positiv effekt på demokratisering og på kvaliteten af de politiske institutioner i oprindelseslandet.[22][23][24][25][26][27][28][29][30]

Globalisering[redigér | rediger kildetekst]

Brain drain/gain er i høj grad en konsekvens af globalisering. I takt med stigende globalisering bliver de nationale grænser for arbejdsmarkederne og uddannelsesmulighederne nedbrudt. Dels giver den teknologiske og uddannelsesensartetmæssige udvikling mulighed for, at jobsøgende kan søge på tværs af landegrænser. Virksomheder og uddannelsessteder søger ligeledes medarbejdere og studerende internationalt.

Brain drain eller gain har stor økonomisk betydning for et land. Idet befolkningerne i i-lande generelt aldres og arbejdsstyrken dermed mindskes, bliver produktiviteten i højere grad ikke blot afgørende for den internationale konkurrenceevne men simpelthen for landets overleven (groft sagt). Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og produktivitet. Højtuddannede er derfor afgørende for fremtidens velstand. Der er selvsagt fra politisk side fokus på at fastholde højtuddannede (undgå brain drain) samt tiltrække udenlandske højtuddannede (opnå brain gain).

World economic forum udgiver hvert år rapporten "The Global Competitiveness Report", hvor landes konkurrenceevner sammenlignes. Blandt en masse kriterier, som medregnes er Brain drain. Dette er altså en afgørende faktor for et lands konkurrenceevner. I rapporten får hvert land en karakter mellem 1 og 7, hvor den højeste karakter gives til landene, som er bedst til at holde på sine højtuddannede. Det er altså landene med lav tendens til brain drain.

Brain drain ranking og karakter for udvalgte lande:

Land: Ranking: Karakter (1-7)
Schweiz 1 6,29
USA 3 5,73
Sverige 6 5,43
Chile 14 5,03
Malaysia 19 4,82
Taiwan 22 4,74
Danmark 29 4,46
Spanien 54 3,55
Tanzania 75 3,24
Grækenland 119 2,51
Haiti 142 1,70

World economic forum, The Global Competitiveness Report 2011 – 2012

Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Som det ses i tabellen er Danmark ranket som nr. 29 bedst i verden blandt de 142 lande, som er sammenlignet, til at undgå brain drain. Schweiz er på 1. pladsen og har en karakter på 6,29. Haiti ligger isoleret i bunden, og får kun en karakter på 1,70, mens et at de nederst placerede europæiske lande er Grækenland på en 119. plads. Danmark får 4,46 i karakter. Det skal bemærkes at rapporten kun sammenligner evnen blandt landene til at undgå brain drain. Landenes evner til at opnå brain gain er ikke sammenlignet. Det anslås at 2000-2500 med en kandidatuddannelse udvandrer fra Danmark. Der er altså en forholdvis høj tendens til brain drain i Danmark. Samtidig indvandrer omtrent 2500 med en kandidatuddannelse dog til Danmark. Brain gain er ligeledes høj for Danmark. Samlet set er der dermed et lille plus på den danske balance mellem brain drain og brain gain. Dog er der et langt flere med ph.d.-grad som indvandrer, end højtuddannede med en ph.d-grad, som udvandrer. Her er altså langt mere brain gain end brain drain. Samlet set udvandrer omkring 125 med en ph.d.-grad fra Danmark, mens ca. 1100 indvandrer.[kilde mangler]

I forhold til disse tal kan det konkluderes, at Danmark har en god balance mellem brain drain og brain gain. Selvom antallet af højtuddannede som indvandrer til Danmark er højt, udlignes det af det høje antal, som udvandrer. Dog er de højtuddannede, som udvandrer lavere uddannet, end de højtuddannede som indvandrer.

Årsager til brain drain[redigér | rediger kildetekst]

Årsagerne til udvandringen kan som udgangspunkt opdeles i to grupper; samfundsmæssige årsager og personlige årsager.[31] De samfundsmæssige årsager kan blandt andet være (fra udvandringslandet); manglende vækst/muligheder, politisk ustabilitet, økonomiske problemer (nationalt) eller (til indvandringslandet); vækst, bedre økonomi, større frihed. De personlige forhold kan derimod eksempelvis være; familiære forhold og selvrealiserende behov (behov for udlandsopdagelse eller nye karriereudfordringer). Historisk set har det generelt været antaget, at det var de samfundsmæssige årsager, som var motivet for udvandring. I de senere år har der dog været en tendens til, at det har været de personlige årsager, som har været motivationen for udvandring. Det kan eksempelvis være svært at pege på samfundsmæssige årsager til at udvandre fra Danmark. Alligevel oplever Danmark brain drain på mellem 2000 og 2500 personer.

Rapporten "Brain drain eller brain gain?, Vandringer af højtuddannede til og fra Danmark"[32] beskriver forholdet mellem udvandring og indvandring fra og til Danmark af akademikere. Rapporten fokuserer på personer med minimum en kandidatuddannelse. I forhold til statestikker for udvandring af højtuddannede mellem 1992 og 2003 vurderes af følgende grupper har forøget tendens til udvandring:

  • Højtuddannede under 35 år
  • Højtuddannede med en kandidatgrad indenfor naturvidenskab eller forsvar
  • Højtuddannede med ph.d-grad
  • Højtuddannede med lave indkomster
  • Højtuddannede med lav arbejdsmarkedstilknytning (uden job eller kort tid i job)
  • Højtuddannede fra andre vestlige lande, som bor i Danmark (i forhold til fra ikke-vestlige kande)
  • Højtuddannede med udenlandsk samlever
  • Højtuddannede uden børn

Det vil altså sige, at der i Danmark som udgangspunkt er underskud af højtuddannede i disse grupper. Dog er grupperne for højtuddannede, som indvandrer, stort set de samme. Dermed skabes balance i ind-/udvandringen i disse grupper. Disse grupper må altså generelt ses som brain drain/gain-fleksible. Ser man på de grupper, der er fleksible, er det også interessant at finde grupperne, som er ufleksible. Ifølge rapporten har humanistiske kandidater lavere tilbøjelighed til ind-/udvandring. Dette forhold mellem humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser betyder, at der kan stilles en række spørgsmål:

  • Er de danske højtuddannede med en kandidat inden for det naturvidenskabelige område dygtigere end højtuddannede med en humanistisk kandidat?
  • Er der større efterspørgsel efter naturvidenskabligt uddannede end personer med en humanistisk uddannelse?
  • Er de nationale forskelle mellem fagkundskaber for store for humanistisk uddannede i forhold til højtuddannede med en naturvidenskabelig uddannelse?
  • Vil en dansk uddannelsesmæssig satsning på det naturvidenskabelige område betyder en øget udvandring – brain drain (hjerneflugt) – fra Danmark?

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Meriam-Webster
  2. ^ di Giovanni, Julian; Levchenko, Andrei A.; Ortega, Francesc (1. februar 2015). "A Global View of Cross-Border Migration" (PDF). Journal of the European Economic Association. 13 (1): 168-202. doi:10.1111/jeea.12110. hdl:10230/22196. ISSN 1542-4774. S2CID 3465938.
  3. ^ Andreas, Willenbockel, Dirk; Sia, Go, Delfin; Amer, Ahmed, S. (11. april 2016). "Global migration revisited : short-term pains, long-term gains, and the potential of south-south migration". {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  4. ^ "The Gain from the Drain - Skill-biased Migration and Global Welfare" (PDF).
  5. ^ Khanna, Gaurav; Morales, Nicolas (30. april 2017). "The IT Boom and Other Unintended Consequences of Chasing the American Dream". Rochester, NY. SSRN 2968147. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  6. ^ Hillel, Rapoport (20. september 2016). "Migration and globalization: what's in it for developing countries?". International Journal of Manpower. 37 (7): 1209-1226. doi:10.1108/IJM-08-2015-0116. hdl:10419/145243. ISSN 0143-7720. S2CID 4931047.
  7. ^ Abarcar, Paolo; Theoharides, Caroline (2021). "Medical Worker Migration and Origin-Country Human Capital: Evidence from U.S. Visa Policy". The Review of Economics and Statistics. doi:10.1162/rest_a_01131. ISSN 0034-6535.
  8. ^ Shrestha, Slesh A. (1. april 2016). "No Man Left Behind: Effects of Emigration Prospects on Educational and Labour Outcomes of Non-migrants". The Economic Journal. 127 (600): 495-521. doi:10.1111/ecoj.12306. ISSN 1468-0297. S2CID 154362034.
  9. ^ Beine, Michel; Docquier, Fréderic; Rapoport, Hillel (1. april 2008). "Brain Drain and Human Capital Formation in Developing Countries: Winners and Losers" (PDF). The Economic Journal. 118 (528): 631-652. doi:10.1111/j.1468-0297.2008.02135.x. hdl:2078.1/5768. ISSN 1468-0297. S2CID 28988486.
  10. ^ Dinkelman, Taryn; Mariotti, Martine (2016). "The Long-Run Effects of Labor Migration on Human Capital Formation in Communities of Origin" (PDF). American Economic Journal: Applied Economics. 8 (4): 1-35. doi:10.1257/app.20150405. S2CID 5140105.
  11. ^ Batista, Catia; Lacuesta, Aitor; Vicente, Pedro C. (1. januar 2012). "Testing the 'brain gain' hypothesis: Micro evidence from Cape Verde". Journal of Development Economics. 97 (1): 32-45. doi:10.1016/j.jdeveco.2011.01.005. hdl:10419/44193. S2CID 4489444.
  12. ^ "Skilled Emigration and Skill Creation: A quasi-experiment - Working Paper 152". Hentet 2016-07-03.
  13. ^ Donovan, Jean; Averett, Susan; Stifel, David (2021-07-21). "International student-migrant flows and growth in low- and middle-income countries: brain gain or brain drain?". Applied Economics. 53 (34): 3913-3930. doi:10.1080/00036846.2021.1886237. ISSN 0003-6846. S2CID 233812338.
  14. ^ Collier, P. (2004-12-01). "Africa's Exodus: Capital Flight and the Brain Drain as Portfolio Decisions". Journal of African Economies. 13 (suppl_2): ii15-ii54. doi:10.1093/jae/ejh042. ISSN 1464-3723.
  15. ^ Bhargava, Alok; Docquier, Frédéric (2008-01-01). "HIV Pandemic, Medical Brain Drain, and Economic Development in Sub-Saharan Africa". The World Bank Economic Review. 22 (2): 345-366. doi:10.1093/wber/lhn005. hdl:10986/4483. ISSN 1564-698X.
  16. ^ Quamruzzaman, Amm (december 2020). "Exploring the Impact of Medical Brain Drain on Child Health in 188 Countries over 2000–2015". Societies (engelsk). 10 (4): 73. doi:10.3390/soc10040073.
  17. ^ Chibango, Conrad (2013-06-01). "Zimbabwe's Medical Brain Drain: Impact Assessment on Health Service Delivery and Examination of Policy Responses: A Literature Review". European Journal of Sustainable Development. 2 (2): 43-58. doi:10.14207/ejsd.2013.v2n2p43. ISSN 2239-5938.
  18. ^ Heuer, Nina (2011). "The Effect of Occupation-Specific Brain Drain on Human Capital" (engelsk). {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  19. ^ Docquier, Frédéric; Rapoport, Hillel (2009-12-01). "Documenting the Brain Drain of "La Crème de la Crème"". Jahrbücher für Nationalökonomie und Statistik (tysk). 229 (6): 679-705. doi:10.1515/jbnst-2009-0603. ISSN 2366-049X. S2CID 55779929.
  20. ^ Li, Xiaoyang; McHale, John; Zhou, Xuan (2017). "Does Brain Drain Lead to Institutional Gain?". The World Economy (engelsk). 40 (7): 1454-1472. doi:10.1111/twec.12407. ISSN 1467-9701. S2CID 21402169.
  21. ^ Chauvet, Lisa; Gubert, Flore; Mesplé-Somps, Sandrine (2013-06-01). "Aid, Remittances, Medical Brain Drain and Child Mortality: Evidence Using Inter and Intra-Country Data". The Journal of Development Studies. 49 (6): 801-818. doi:10.1080/00220388.2012.742508. ISSN 0022-0388. S2CID 154221637.
  22. ^ Barsbai, Toman; Rapoport, Hillel; Steinmayr, Andreas; Trebesch, Christoph (2017). "The Effect of Labor Migration on the Diffusion of Democracy: Evidence from a Former Soviet Republic" (PDF). American Economic Journal: Applied Economics. 9 (3): 36. doi:10.1257/app.20150517. hdl:10419/83491. S2CID 4973898.
  23. ^ Ivlevs, Artjoms; King, Roswitha M. (2017). "Does emigration reduce corruption?". Public Choice. 171 (3-4): 389-408. doi:10.1007/s11127-017-0442-z.
  24. ^ "Migration, Political Institutions, and Social Networks in Mozambique".
  25. ^ Lodigiani, Elisabetta (2016). "The effect of emigration on home-country political institutions". IZA World of Labor. doi:10.15185/izawol.307.
  26. ^ Meseguer, C.; Burgess, K. (2014). "International Migration and Home Country Politics". Studies in Comparative International Development. 49 (1): 1-12. doi:10.1007/s12116-014-9149-z. ISSN 1936-6167.
  27. ^ Docquier, Frédéric; Lodigiani, Elisabetta; Rapoport, Hillel; Schiff, Maurice. "Emigration and democracy" (PDF). Bar-Ilan University.
  28. ^ Burgess, Katrina (2012). "Migrants, Remittances, and Politics: Loyalty and Voice after Exit" (PDF). The Fletcher Forum of World Affairs. 36 (1): 43-55.
  29. ^ Ratha, Dilip Mohapatra; Sanket Scheja, Elina (2011). Impact of Migration on Economic and Social Development: A review of evidence and emerging issues (PDF). Migrants may also serve as a channel for democratic attitudes and behaviors...
  30. ^ Batista, Catia; Vicente, Pedro C. (1. januar 2011). "Do Migrants Improve Governance at Home? Evidence from a Voting Experiment". The World Bank Economic Review. 25 (1): 77-104. doi:10.1093/wber/lhr009. hdl:10419/36182. ISSN 0258-6770. S2CID 1813461.
  31. ^ Engelsksproget Wikipedia, Wikipedia's side om Brain drain på engelsk
  32. ^ "Brain drain eller brain gain?", Jensen, Svend Torp mf., Socialforskningsinstituttet, "Brain drain eller brain gain?, Vandringer af højtuddannede til og fra Danmark", 2007