Homo economicus
Begrebet Homo economicus, eller det økonomiske menneske, er en fremstilling af mennesker som aktører, der konsekvent handler rationelt og med snæver egeninteresse, og som forfølger deres subjektivt definerede mål optimalt. Det er et ordspil på Homo sapiens og anvendes i nogle økonomiske teorier og i pædagogiske sammenhænge.[1]
I spilteori modelleres Homo economicus ofte (men ikke nødvendigvis) gennem antagelsen om perfekt rationalitet. Her antages det, at aktører altid handler på en måde, der maksimerer nytteværdien som forbrugere og profit som producenter,[2] og at de er i stand til arbitrært komplekse overvejelser for at opnå dette mål. De vil altid være i stand til at gennemskue alle mulige udfald og vælge den handlingsvej, der fører til det bedst mulige resultat.
Den rationalitet, der ligger i Homo economicus, begrænser ikke, hvilke præferencer der er tilladte. Kun naive anvendelser af modellen antager, at aktørerer ved, hvad der er bedst for deres langsigtede fysiske og mentale helbred. For eksempel kan en aktørs nyttefunktion være knyttet til den opfattede nytte hos andre aktører (som ens ægtefælle eller børn), hvilket gør Homo economicus kompatibel med andre modeller som Homo reciprocans, der understreger menneskeligt samarbejde.
Som teori om menneskelig adfærd står den i kontrast til begreberne inden for adfærdsøkonomi, der undersøger kognitive skævheder og andre irrationaliteter, samt til teorien om begrænset rationalitet, der antager, at praktiske forhold som kognitive og tidsmæssige begrænsninger begrænser aktøres rationalitet.
Udtrykket "økonomisk menneske" blev brugt for første gang i slutningen af 1800-tallet af kritikere af John Stuart Mills arbejde om politisk økonomi.[3] Nedenfor er et afsnit fra Mills arbejde, som kritikerne henviste til:
[Politisk økonomi] behandler ikke hele menneskets natur, som den ændres af den sociale tilstand, og heller ikke hele menneskets adfærd i samfundet. Den beskæftiger sig udelukkende med mennesket som et væsen, der ønsker at besidde rigdom, og som er i stand til at vurdere de forskellige midlers relative effektivitet for at opnå dette mål.[4]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Refernecer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Zak, Paul J. (2010-12-16). Moral Markets: The Critical Role of Values in the Economy. Princeton University Press. s. 158. ISBN 9781400837366. Hentet 22. juni 2018.
{{cite book}}: line feed character i|title=på position 6 (hjælp) - ↑ Rittenberg and Tregarthen. "Chapter 6" (PDF). Principles of Microeconomics. s. 2. Hentet 20. juni 2012.
- ↑ Persky, Joseph. "Retrospectives: The Ethology of Homo economicus." The Journal of Economic Perspectives, Vol. 9, No. 2 (Spring, 1995), pp. 221–231
- ↑ Mill, John Stuart. "On the Definition of Political Economy, and on the Method of Investigation Proper to It," London and Westminster Review, October 1836. Essays on Some Unsettled Questions of Political Economy, 2nd ed. London: Longmans, Green, Reader & Dyer, 1874, essay 5, paragraphs 38 and 48.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Self-Interest, Homo Islamicus and Some Behavioral Assumptions in Islamic Economics and Finance (DOC) by Dr. Mohammad Omar Farooq
- Requiem for Homo Economicus Edward J. O'Boyle, Mayo Research Institute, a refutation of reductionism in free will using tenets of natural law