Hoplit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hoplit

En hoplit, græsk: ὁπλίτης, hoplitēs, afledt af ordet ὅπλον, våben, var en infanterist i de græske hære i antikken.

Hoplit

Hoplitten var udrustet, så han kunne indgå i en tæt lukket formation, en falanks. Vigtigt udrustning var det store skjold (aspis). Skjoldet dækkede venstre side, og i den tætte kampformation også sidemandens højre side. Et panser (spolas) af læder, lag af lærred eller bronze dækkede overkroppen, og benene blev beskyttet af læderforede bronzeskinner (knemides). Hovedet var beskyttet af en stor bronzehjelm. Under den Peloponnesiske Krig blev hoplitternes udrustning gjort lettere og deres mobilitet øget. Det førte til udviklingen af ekdromoi, en let hoplit, der kunne bevæge sig hurtigt nok til at indhente let infanteri som peltaster.

Af offensive våben var det vigtigste et doru-spyd på 2-2,5 meter med jernspids. Som reservevåben et sværd ofte xiphos, et 60 cm langt tveægget sværd eller et machaira, et enægget tungt sværd, der ellers var beregnet til ryttersoldater.

Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.