Horace Sébastiani

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Horace Sébastiani

Dabos - Comte Horace Sebastiani de la Porta.jpg

Personlig information
Født 17. november 1772Rediger på Wikidata
BastiaRediger på Wikidata
Død 20. juli 1851 (78 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Gravsted caveau des gouverneursRediger på Wikidata
Søskende Tiburce SébastianiRediger på Wikidata
Ægtefælle Aglaé de GramontRediger på Wikidata
Barn Francoise, grevinde af PraslinRediger på Wikidata
Familie Louis Sébastiani de La Porta (onkel)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Comité philhellène de ParisRediger på Wikidata
Beskæftigelse Diplomat, militærperson, politikerRediger på Wikidata
Arbejdssted ParisRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æreslegionens Storkors,
Ridder af den kongelige og militære Sankt Ludvigsorden,
navn indgraveret på Triumfbuen,
Marskal af Frankrig,
Jernkroneordenen med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Horace François Bastien Sébastiani comte de La Porta et de l'Empire (født 17. november 1772 i La Porta (nu Haute-Corse), død 20. juli 1851 i Paris) var en fransk officer og statsmand. Han var broder til Tiburce Sébastiani.

Bortjaget fra Korsika søgte Sébastiani til Frankrig, hvor han i 1792 tog ansættelse som underofficer i hæren. Han udmærkede sig i Frankrigs datidige mange krige, bl.a. i slaget ved Marengo 1800, og avancerede gennem alle grader, indtil han efter slaget ved Austerlitz 1805, i hvilket han blev såret, udnævntes til divisionsgeneral. Samme år modtog han posten som gesandt i Konstantinopel, hvor han udfoldede en betydelig diplomatisk og militær virksomhed. 1807 kaldtes han tilbage, fik grevetitlen og ansattes på ny i den franske hær, i hvis rækker han udmærkede sig 1812 og 1813. Under restaurationen sluttede han sig til Ludvig XVIII, men vendte tilbage til Napoleon, så snart denne satte sin fod i land ved Cannes efter det korte ophold på Elba. Sébastiani deltog i slaget ved Waterloo, efter hvilket han søgte tilflugt i England indtil 1816, da han atter begav sig til Frankrig og modtog valg til Deputeretkammeret. I spidsen for Venstrepartiet kæmpede han ivrigt for at få hertugen af Orléans på tronen. Senere virkede han først som marineminister i 1830, derefter som udenrigsminister fra 1830 til 1832, indtil han 1833 udnævntes til Ministre d'Etat uden porteføjle. Endelig virkede han som gesandt, dels i Neapel, dels i London.

Kilder[redigér | redigér wikikode]