Hornhjelm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bronzefiguren "Ingot God" fra Enkomi, 1100 f.v.t., Cyperns Arkæologisk Museum, Nicosia.
Plade C fra Gundestrupkarret 200-100 f.v.t.

En hornhjelm er hjelm, hvorpå der er fastmonteret horn, som kan være fremstillet i det samme materiale som hjelmen, eller i et andet materiale. De er blevet båret af mange folkeslag rundt om i verden, men, modsat hvad mange går og tror, aldrig af vikingerne. De er blevet båret helt tilbage i ældre stenalder, hvor man har fundet tegn på det i det arkæologiske område Star Carr i England.

De blev sandsynligvis anvendt under religiøse ceremonier eller til ligne de rituelle formål, men ikke i kamp eller under slag, idet hornene vil have gjort hjelm hjelm nem at gribe fat i og bringe personen ud af balance, eller få den slået af hovedet. En stor del af materialet som underbygger hornhjelme stammer fra afbildninger frem for fund af selve hjelmene.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  • Frank, Roberta (2000). "The Invention of the Viking Horned Helmet". International Scandinavian and Medieval Studies in Memory of Gerd Wolfgang Weber. Scribd.
  • Did Vikings really wear horns on their helmets? Arkiveret 11. december 2004 hos Wayback Machine from The Straight Dope