Horsens-Odder Jernbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Banens placering
Banens linjeføring
Horsens-Odder Jernbane
mod Aarhus
mod Silkeborg og Ejstrupholm/Thyregod
Horsens
mod Vejle og Juelsminde
Horsens Havnebane
Husodde
Haldrup
Søvind
Torupvolde
Hundslund
Oldrup
Bilsbæk
Falling
Ørting
Drammelsbæk
mod Hov
Odder
mod Aarhus
Horsens Havnebanes spor, som ligger der endnu, krydser Sønderbrogade. Th. for havnebanen gik Horsens-Odder-banen, som havde trinbræt her med perron både før og efter vejen
Hundslund-Åkjær natursti passerer Oldrup trinbræt

Horsens-Odder Jernbane (HOJ) var en dansk privatbane mellem Horsens og Odder 1904-67.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Lov af 16. marts 1900 gav hjemmel til en jernbane fra Horsens til Odder med sidebane til Gylling. Sidebanen skulle efter planen gå fra Falling, men bortfaldt ved lov af 20. marts 1901. Eneretsbevilling blev udstedt 24. juni 1901, og i april 1902 blev anlægget af banen påbegyndt.

Den store jernbanelov fra 1918 indeholdt igen en sidebane, nu fra Ørting til Gylling. Den blev dog – som de fleste andre af denne lovs projekter – aldrig realiseret.

Banen havde egen godsstation på Horsens Havn indtil 1950, hvor også godstrafikken blev optaget på Horsens DSB-station.

I juli 2020 er der åbnet en vandrerute på den gamle banetracé, der følger nedenstående standsningssteder. Vandreruten er et samarbejde mellem Horsens Kommune og Odder Kommune og er afmærket hele vejen.

Strækningsdata[redigér | rediger kildetekst]

  • Åbnet: 14. maj 1904
  • Længde: 34,0 km (dog 0,4 km kortere indtil 1929, da Horsens station blev flyttet længere mod vest)
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinnevægt: 22,32-32 kg/m
  • Maks. hastighed: 70 km/t
  • Nedlagt: 31. marts 1967

Standsningssteder[redigér | rediger kildetekst]

  • Horsens station i km 0,0 – forbindelse med Fredericia-Skanderborg-Aarhus Jernbane, Horsens-Juelsminde Jernbane, Horsens Vestbaner og Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane.
  • Sønderbrogade trinbræt i km 0,7.
  • Horsens Havn billetsalgssted i km 1,8. Fra omkring 1950 trinbræt.
  • Linde Alle trinbræt i km 3,0 fra 1926.
  • Næsset trinbræt i km 4 til 1931.
  • Husodde trinbræt i km 5,2 fra 1931.
  • Strandskov trinbræt i km 6 fra 1926.
  • Elbæk trinbræt i km 7 til 1926.
  • Brakøre trinbræt i km 8.
  • Haldrup Strand trinbræt i km 9,8.
  • Haldrup station i km 11,3.
  • Toftumvejen trinbræt.
  • Søvind station i km 13,5.
  • Torupvolde station i km 15,1. Senere trinbræt.
  • Kronholm trinbræt.
  • Tendrupvejen trinbræt.
  • Hundslund station i km 18,5.
  • Oldrup trinbræt i km 21.
  • Bilsbæk station i km 23,2. Senere trinbræt.
  • Åkær trinbræt.
  • Falling station i km 25,3. Temmelig stor stationsbygning, bl.a. på grund af planen om sidebane.[1]
  • Trekanten trinbræt.
  • Ørting station i km 27,9.
  • Smedrupvejen trinbræt.
  • Drammelsbæk station i km 30,3 med stationsbygning opført omkring 1915, men senere trinbræt.
  • Odder station i km 34,0 – forbindelse med Hads-Ning Herreders Jernbane.

Bevarede stationsbygninger[redigér | rediger kildetekst]

Banens bygninger er tegnet af Heinrich Wenck. De er alle bevaret.

Strækninger hvor banetracéet er bevaret[redigér | rediger kildetekst]

Af banens 34 km er banetracéet bevaret og tilgængeligt på 15½ km. Den største sammenhængende strækning er den 5½ km lange Hundslund-Åkjær Natursti.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Signalposten 1983/1, s. 6,
  2. ^ Ved Strandskoven var hastigheden ifølge EVP nede på 10-15 km/t ved banens lukning, fordi skråningen langsomt skred ud i fjorden

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]