Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive, i Wikipedia:Selvbiografier § Typer af selvbiografier.
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
Forkortelse HPRD
Grundlæggelse 27. april 1920
Type Fagforening
Formål Forhandling af overenskomster
Hovedkontor Danmark Danmark, København
Beliggenhed Kastellet, 2100 København
Antal medlemmer 1500
Formand Major-R[1] Jesper Trommer Volf
Protektor

H.K.H Prins Viggo (1950 - 1971) H.K.H Prins Henrik (1971 - 2004)

H.K.H Prins Joachim (2004 - i dag)
Eksterne henvisninger
Hjemmeside http://www.hprd.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD) er interesse- og fagorganisation for alt personel af reserven i det danske forsvar, inkl. Beredskabet og Hjemmeværnet.

Foreningen blev dannet i 1920[2]:65 som Foreningen af Reservens Faste Officerer og har hjemsted i København. I dag har foreningen omtrent 1500 medlemmer hvoraf cirka én tredjedel er under 30.[3] I 1960'erne var der mere end 3000 medlemmer[4] dalende til omkring 2500 i 2003.[4]

Foreningen blev meddelt forhandlingsret den 20. april 1922[4] og har senest forhandlet overenskomst i 2018.[5]

Foreningens Protektor er siden april 2004 H.K.H. Prins Joachim.

Formål[redigér | rediger kildetekst]

Foreningens selverklærede formål er at virke til gavn for Danmarks forsvar.[6] Ved at virke for opretholdelsen af et effektivt korps af personel af reserven af den fornødne størrelse og kvalitet under Forsvarsministeriet er der en tråd tilbage til det der også var foreningens oprindelige formål, nemlig at organisere forholdene for de såkaldte faste reserveofficerer, modsat for de officerer der var en del af den altomfattende krigsreserve.

Foreningen ønsker at opretholde en relevant militær- og beredskabsmæssig kapacitet, der hviler på almindelig værnepligt, ligesom foreningen igennem kursusvirksomhed og faglige bidrag til den offentlige debat ønsker at virke for en troværdig dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

HPRD varetager medlemmernes faglige og kollegiale interesser gennem samarbejde med Forsvarsministeriets myndigheder om reservens vilkår, samt gennem samarbejde med andre personelorganisationer indenfor Forsvarsministeriets område og andre forsvarsvenlige organisationer i ind- og udland.

Foreningen ledes af en bestyrelse der fokuserer på strategi, politik, myndigheds- og internationalt samarbejde og er organiseret i 9 kredse, der især varetager det lokalt orienterede arbejde.

HPRD har en holdning til de tjeneste-, uddannelses-, karriere- og lønvilkår, der skal gælde for alt personel af reserven, men er kun berettiget til at forhandle løn for officerer af reserven. Organisationen er bl.a. repræsenteret i de såkaldte Personel af Reserven Udvalg (PARU) som findes ved alle Forsvarets myndigheder. Her mødes arbejdsgiver og arbejdstager for at drøfte forhold vedrørende den relevante myndighed, f.eks. i kommandoerne.;

Internationalt samarbejde

Lignende organisationer findes i USA (Reserve Officers Association), Storbritannien (Reserve Forces and Cadets Association), Frankrig, Belgien m.fl. og er organiseret i en international sammenslutning af reserveofficerer kaldet CIOR - Interallied Confederation of Reserve Officers som HPRD også er medlem af.

Medlemsbladet RESERVEN

HPRD udgiver fire gange om året medlemsbladet RESERVEN Arkiveret 22. april 2021 hos Wayback Machine. Bladet har et oplag på 2.500 eksemplarer og behandler udelukkende emner der har at gøre med Forsvaret og tjenestegørende reservisters rolle heri.[7] Det første danske reserveofficersblad, "Militær Tidende", blev udgivet hver fjortende dag fra 1891 til 1903 af "Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste"[8], som ligeledes er den ældste reserveofficersforening i Danmark. Bladet behandlede ligesom RESERVEN udelukkende emner der vedrørte danske reserveofficerer.[9]

Feltsport

Foreningen var i de tidlige år initiativtager til et styrket idrætssamarbejde med Norge, Finland og særligt Sverige, og bragte således orienteringsløbet og stationær kortlæsning til Danmark.[4] Feltsport spiller den dag i dag en vigtig rolle i foreningen.

Hæderstegn[redigér | rediger kildetekst]

Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn 1950

Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn (R.O.Ht.) er indstiftet den 27. april 1950 efter at have opnået Hans Majestæt Kong Frederik den IX's approbation den 22. februar 1950.[2]:98 Hæderstegnet må bæres til uniform uden særlig tilladelse.[10]

Op til 1. april 1967 blev der uddelt blot 82 hæderstegn[11], hvor der de senere år er blevet tildelt 5-10 om året. Pr. 31. december 1990 er der tildelt i 271 hæderstegn[4], og pr. 1. april 2020 er der tildelt i alt 347 hæderstegn.[12] H.K.H Prins Henrik har i sin tid som protektor for foreningen ofte været den, som overrakte hæderstegnene til modtagerne.[4]

Hæderstegnet uddeles årligt til personer der har gjort en særlig indsats for Reserven som helhed og HPRD i særdeleshed. Et af HPRD særligt nedsat honnørudvalg afgør hvem, der er værdige til at modtage hæderstegnet. Hæderstegnet tilbageleveres efter modtagerens død til foreningen, hvorefter de tilbageleverede tegn uddeles på ny. Hvert hæderstegn har med sit unikke matrikelnummer derfor også sin egen unikke proveniens.

Modtagere af hæderstegnet tæller foruden den første modtager af hæderstegnet, H.M. Kong Frederik 9., og vores nuværende regent H.M. Dronning Margrethe 2., generalløjtnant Bjørn Bisserup, general Knud Bartels, generalmajor Stig Østergaard Nielsen, brigadegeneral-R Christian Herskind, generalløjtnant Per Ludvigsen, major-R Jeppe P. Trautner, orlogskaptajn-R Michael Linden-Vørnle, major-R Hans Henrik Algreen-Ussing, Forsvarschef Hans Jesper Helsø m.fl.

I 2022 modtog H.K.H Kronprinsesse Mary hæderstegnet.[13]


Hæderstegnet består af et 50 x 33 mm emaljeret tegn i forgyldt sølv, der er samlet af tre stykker, der herefter er loddet sammen. Tegnet fremstilles af kgl. hofjuvelererfirma Peter Hertz.

"Hæderstegnet fremtræder som et sværd, på hvis klinge en officersringkrave, model 1767, med “det danske våben”, som det er udformet og gengivet i værnsmærket, hviler. Sværd og ringkrave er omgivet af en krans af egeløv."

Tidligere Formænd[redigér | rediger kildetekst]

  • Oberstløjtnant-R Jan Hjortshøj 2018 – 2019
  • Orlogskaptajn-R Maria Vang Knudsen 2015 – 2018
  • Oberstløjtnant-R Jan Hjortshøj 2013 – 2015
  • Oberstløjtnant-R Birger Kjer Hansen 2009 – 2013
  • Major-R Karsten Heiselberg 2003 – 2009
  • Stabslæge af 2. grad-R Bent Christensen 1996 – 2003
  • Oberstløjtnant-R Jens Sejer Sørensen 1991 – 1996
  • Major-R Sven A. Blomberg 1985 – 1991
  • Oberstløjtnant-R Henrik Wedell-Wedellsborg 1977 – 1985
  • Oberstløjtnant-R Ivan H. Hermansen 1968 – 1977
  • Oberstløjtnant-R C.C.B. Scavenius 1961 – 1968
  • Oberstløjtnant-R Robert Jørgensen 1947 – 1961
  • Kaptajn-R E. Swane-Lund 1944 – 1947
  • Oberstløjtnant-R H.E.E. Koch 1932 – 1939
  • Oberstløjtnant-R O.H. Winkel 1926 – 1932
  • Oberstløjtnant-R F.E.C.E. Lantow 1923 – 1926
  • Oberstløjtnant-R J.V.V. Hermansen 1920 – 1923

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Graden efterfulgt af "-R" angiver "af reserven".
  2. ^ a b Hans Christian Bjerg (1995), Til gavn for Danmarks forsvar, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, ISBN 87-17-06579-8Wikidata Q106642998 (Udgivet i anledning af foreningens 75 års jubilæum.)
  3. ^ "Om HPRD - HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark". Arkiveret fra originalen 22. april 2021. Hentet 22. april 2021.
  4. ^ a b c d e f Lars Stevnsborg (2005), Kongeriget Danmarks Ordener, Medaljer og Hæderstegn, side 708
  5. ^ Retsinformation
  6. ^ "Mission, Vision, Værdigrundlag og strategi - HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark". Arkiveret fra originalen 22. april 2021. Hentet 22. april 2021.
  7. ^ "Reserven - HPRD - Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark". Arkiveret fra originalen 22. april 2021. Hentet 22. april 2021.
  8. ^ FOUAT – Endnu en WordPress-website
  9. ^ Arne Hoff og Anton Hvidt (1967), Den danske reserveofficer 1842 - 1967, side 41
  10. ^ "www.kongehuset.dk". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2021. Hentet 22. april 2021.
  11. ^ Arne Hoff og Anton Hvidt (1967), Den danske reserveofficer 1842 - 1967, side 159
  12. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. april 2021. Hentet 26. maj 2021.
  13. ^ https://newsbreak.dk/navne/mary-smed-uniformen/894707!/