Howard Hughes
Howard Hughes | |
---|---|
Howard Hughes stående foran hans nye Boeing Army Pursuit Plane (Boeing 100A) i Inglewood, Californien i 1940'erne. | |
Personlig information | |
Født |
24. december 1905 Humble, Texas, USA |
Død |
5. april 1976 (70 år) Houston, Texas, USA |
Gravsted | Glenwood Cemetery, Texas, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Politisk parti | Det Republikanske Parti[1] |
Ægtefælle |
Ella Rice (m. 1925–29) Terry Moore (m. 1949–76) (påstået) Jean Peters (m. 1957–71) |
Børn | Ingen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | California Institute of Technology, Rice University (droppede ud i 1924) |
Profession |
Iværksætter Luftfartsingeniør Filmskaber Opfinder Investor Pilot Filantrop |
Berømt for |
Film som Hells Angels og Scarface Grundlæggelsen af TWA. Verdensrekorder i luftfart. |
Howard Hughes (24. december 1905 – 5. april 1976) var en amerikansk flypioner, forretningsmand, milliardær, filmproducer og instruktør. Han var kendt som en playboy, excentriker og blev berømt for at sætte flere verdensrekorder i flyvning.
Barn- og ungdommen
Howard Robard Hughes jr. blev født i 1905, som søn af oliemillionæren Howard Robard Hughes og Dallas socialitéen Allene Gano Hughes. Allerede som 11-årig udviste Hughes store evner indenfor både matematik og ingeniørkunst og konstruerede Houstons første, trådløse sendestation.[2] Som 14-årig fik Hughes sin første flyve-lektion og dermed var en passion, der skulle vare resten af sit liv.[3] I 1922 døde Hughes mor, Allene, og i 1924 døde hans far. Hughes arvede sin fars firma, Hughes Tool og to millioner dollars, men passionen for værktøj til olieboring var for intet at måle i forhold til passionen for flyvning og film. I 1925 kæmpede (og vandt) Hughes en bitter strid om retten til sin fars selskab, ”Hughes Tool Company”. Da Hughes endnu ikke var 21, kunne han ikke officielt overtage selskabet, men ikke desto mindre vandt han sagen. Livet i Hughes Tool var ikke synderligt interessant for Hughes, så han tog til Hollywood og i løbet af den sidste halvdel af 1920'erne arbejdede han som besat på storfilmen Hell's Angels, datidens dyreste filmproduktion nogensinde. Filmen blev finansieret med midler fra ”Hughes Tool Company”.
Hollywood
I midten af tyverne debuterede han således som film-mogul med datidens dyreste produktion, ”Hells Angels”, der blev en kæmpesucces, og efterfølgende med film som Scarface og Sky Devils. Den smukke, hovedrige unge mand blev hurtigt mediernes darling – og så afgjort også tidens store kvindelige starletters. Han datede stort set alle de kvindelige Hollywood stjerner, deriblandt Jean Harlow, Ava Gardner og Katharine Hepburn. Fra 1940 – 1941 producerede og instruerede Howard filmen The Outlaw med Jane Russell. Filmen handlede om Billy the Kid og Russell spillede den kvindelige hovedrolle. Til trods for at filmen blev fuldført i 1941, blev den ikke vist til publikum før to år senere. Censurmyndighederne nægtede at godkende filmen på grund af fokuset på Russells bryster, og Hughes måtte klippe dele af filmen væk. Den blev alligevel en stor succes og opmærksomheden i forbindelse med filmen var med til gøre Russell til en stjerne. Til samme lejlighed havde han designet verdens første push-up bh, så hendes bryster så store og mægtige ud – hvilket ledte til en lang og indædt kamp med censuren.
Flypioneren
Hughes var en stor flyentusiast, og fredag d. 13. september 1935 satte han med sit eget fly H-1 racer ny hastighedsrekord med 566 km/t. I april 1939 blev Howard Hughes største aktionær i flyselskabet Transcontinental and Western Air TWA. Selskabet blev senere omdøbt til Trans World Airlines. Den 7. juli 1946 var Howard Hughes ved at miste livet, da han prøvefløj et eksperimentelt spionfly (XF-11) for den amerikanske hær. Skaderne var meget omfattende, herunder et knust kraveben, 24 knuste ribben,seksten tredje grads forbrændinger og hans brystkasse faldt sammen så hans hjerte forrykkede sig til højre side af kroppen. Da han lå i på hospitalet,kunne han ikke lide designet på den hospitalsseng han lå i. Derfor opfordrede han ingeniører til at designe en "skræddersyet" seng, forsynet med rindende varmt og koldt vand, bygget i seks afdelinger og drevet af 30 elektromotorer. Da han var på hospitalet, fik han i al hemmelighed også plastik operationer. [4]
Under 2. Verdenskrig havde Hughes fået en kontrakt, på at bygge datidens største fly, til transport af tropper. Flyet som kom til at hedde H-4 Hercules, blev bygget af træ pågrund af mangel på metal under krigen. Kritkere døbte således af den grund flyet for "Spruce Goose". Selv om Hughes vidste at han ikke kunne nå at få flyet færdig før krigen sluttede, forsatte han stædigt med at bygge videre på det. I 1947 fløj Hughes for første og eneste gang i Hercules-flyet. Hercules er stadig det fly med det største vingefang nogensinde (97,54 meter).[5]
Tvangstankerne
Hughes bar også rundt på mange indre dæmoner. Han led af en overvældende angst for bakterier, han insisterede på altid at gå i fritidssko til sit jakkesæt, han forsøgte desperat at skjule sin nedsatte hørelse, og han led af en lang række tvangstanker – også kaldet OCD eller Obsessive Compulsive Disorder. I 1958 gav Howard sit sidste offentlige interview, og undgik herefter pressen resten af sit liv. Hughes begyndte også et hemmeligt misbrug af medicin. Han gik nu kun i bad en gang om året, og fik også kun klippet hår og negle en gang om året.[6] Howard Robard Hughes døde 5. April 1976. Under obduktionen opdagede man at, Hughes havde flere afbrækkede nåle i kroppen. Den nu 188 cm høje mand vejede blot 42 kg, og hans mave var oppustet af underernæring.[7]
Citater
I'm not a paranoid deranged millionaire. Goddamit, I'm a billionaire. | ||
Hvis man behandler penge rigtigt, er de som en trofast hund, der løber efter én. | ||
Kulterelle referencer
- Leonardo DiCaprio spillede hovedrollen som Howard Hughes i Martin Scorseses film The Aviator fra 2004.
- The Simpsons lavede en parodi på Howard Hughes i afsnittet Or, How I Learned to Stop Worrying and Love Legalized Gambling hvor Mr. Burns bliver utroligt bange for bakterier, og laver et modelfly der hedder "Spruce Moose".
- State of Mind,* Kim Bonfils, har udgivet 13 musiknumre med tekster af Howard Hughes, på CD'en * Importance of the Work at Hand. Teksterne er praktiske anvisninger og breve, skrevet af Howard Hughes, mens hans * OCD var fremskreden .
Fodnoter
- ^ Skabelon:Sprog en http://spartacus-educational.com/JFKhughesH.htm
- ^ http://web.archive.org/web/20090210062837/http://encarta.msn.com/encyclopedia_761553204/Howard_Hughes.html
- ^ http://www.century-of-flight.net/Aviation%20history/pathfinders/Howard%20Hughes.htm
- ^ http://www.check-six.com/Crash_Sites/XF-11_crash_site.htm
- ^ http://www.aerospaceweb.org/question/design/q0188.shtml
- ^ http://pain-topics.org/pdf/HowardHughesPseudoaddict.pdf
- ^ Hack 2002, s. 16–18.