Hugo von Hofmannsthal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hugo von Hofmannsthal

Hofmannsthal 1893.jpg

Personlig information
Pseudonym Loris,
Theophil Morren Rediger på Wikidata
Født 1. februar 1874 Rediger på Wikidata
Wien Rediger på Wikidata
Død 15. juli 1929 (55 år) Rediger på Wikidata
Rodaun Rediger på Wikidata
Gravsted Kalksburger Friedhof Rediger på Wikidata
Nationalitet Østrig Østrigsk
Ægtefælle Gertrud Schlesinger (fra 1901) Rediger på Wikidata
Børn Christiane Zimmer,
Raimund von Hofmannsthal,
Franz von Hofmannsthal Rediger på Wikidata
Familie Isaak Löw Hofmann (oldefar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Wien Universitet Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Dramatiker, manuskriptforfatter, skribent, komponist, forfatter, digter, romanforfatter, librettist Rediger på Wikidata
Kendte værker Jedermann, Rosenkavaleren Rediger på Wikidata
Signatur
Hofmannsthal Signature.gif
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hugo Laurenz August Hofmann, Edler von Hofmannsthal eller Hugo von Hofmannsthal (født 1. februar 1874 i Wien, død 15. juli 1929 i Rodaun) var en østrigsk digter og medgrundlægger af festspillene i Salzburg.

Hofmannsthal studerede fra 1892 jura, fra 1895 romanistik ved Universität Wien. Allerede som 16-årig offentliggjorde han under pseudonymet Loris sine første digte og sit "dramatiske studie" Gestern (1901). I de følgende år kom lyriske dramaer som Der Tod des Tizian (1892) og Der Thor und der Tod (1893).

Under indflydelse fra Nietzsche og Sigmund Freuds psykoanalyse vendte han sig mod den antikke og kristelig-abendländische tradition; han skrev værker som operaen Elektra, Jedermann (1911), Der Schwierige (1921), Der Unbestechliche (1923). I samarbejde med den tyske komponist Richard Strauss og støttet af grev Harry Kessler kom operaen Der Rosenkavalier i 1910.

Steder og begivenheder knyttede til Hugo von Hofmannsthal[redigér | redigér wikikode]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Librettoer[redigér | redigér wikikode]

Efterkommere[redigér | redigér wikikode]

Den 12. marts 1938 blev Østrig besat af Nazi-Tyskland, og familien Hofmannsthals ejendom og formue blev beslaglagt af nazisterne. Hofmannsthals enke, deres overlevende børn og andre jøder blev tvunget til at udvandre.

Enken Gerty von Hofmannsthal, født Gertrud Schlesinger (1880–1959), boede i Oxford fra juli 1939 til sin død i 1959. Hun blev britisk statsborger i 1947.

I 1940 fortsatte datteren Christiane von Hofmannsthal (gift Zimmer) (1902–1987) og hendes mand (Heinrich Zimmer) til USA, hvor han døde allerede i 1943. Mange år senere døde Christiane Zimmer i New York.

Den ældste søn Franz (1903–1929) døde to dage før faderen.

Den yngste søn Raimund (1906–1974) havde gift sig med den amerikanske Ava Alice Muriel Astor i 1933. Allerede i 1939 giftede Raimund sig igen. Denne gang med den britiske lady Elizabeth Paget, og han levede i England i resten af sit liv.

I 2006 blev Rodolphe von Hofmannsthal (født 1979) gift med lady Frances Armstrong-Jones (født 1979). Hun er datter af Antony Armstrong-Jones, 1. jarl af Snowdon (1930–2017), der var svoger til dronning Elizabeth 2. af Storbritannien. Rodolphe von Hofmannsthal er sønnesøn af Raimund von Hofmannsthal og oldesøn af Hugo von Hofmannsthal.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]