Humanistisk psykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Humanistisk psykologi opstod i 1950'erne som reaktion på de to dominerende skoler indenfor pyskologien på daværende tidspunkt, behaviorisme (adfærdspsykologi) og psykoanalyse. Humanistisk psykologi opstod på baggrund af den filosofiske retning eksistentiel filosofi, og forfattere som Jean-Paul Sartre og Søren Kierkegaard. Med udgangspunkt i fænomenologi og intersubjektivitet, forsøger den humanistiske psykologi at anskue personer i deres helhed, og ikke blot i delelementer som kognition eller personlighed. Humanistisk psykologi fokuserer på fundamentale emner i den menneskelige tilværelse, såsom identitet, frihed og selv.

Af centrale tænkere indenfor humanistisk psykologi kan nævnes Abraham Maslow, der formulerede et behovshieraki (kendt som behovspyramiden), Carl Rogers der udviklede den klient-centrerede terapi, og Fritz Perls der medvirkede til at skabe og udvikle gestaltterapien.

Humanistisk psykologi kaldes nogen gange den tredje kraft i psykologien, da den udviklede sig i opposition til behaviorismen og psykoanalysen. Således er humanistisk psykologi et modsvar til opfattelsen af, at mennesket er bestemt af arv og miljø.

Den humanistiske psykologi er grundlaget for den personorienterede og oplevelsesorienterede psykoterapi

PsiStub
Denne artikel om psykologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.