Humanistisk psykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Humanistisk psykologi er en psykologisk retning, der tager udgangspunkt i det hele menneske og fokuserer på det menneskelige i psyken.

Hovedtræk, historie og grundlag[redigér | rediger kildetekst]

Humanistisk psykologi opstod i 1950'erne som reaktion på de to dominerende skoler indenfor pyskologien på daværende tidspunkt, behaviorisme (adfærdspsykologi) og psykoanalyse. Humanistisk psykologi opstod på baggrund af den filosofiske retning eksistentiel filosofi, og forfattere som Jean-Paul Sartre og Søren Kierkegaard. Med udgangspunkt i fænomenologi og intersubjektivitet, forsøger den humanistiske psykologi at anskue personer i deres helhed, og ikke blot i delelementer som kognition eller følelser. Humanistisk psykologi fokuserer på fundamentale emner i den menneskelige tilværelse, såsom identitet, frihed og selv.

Af centrale tænkere indenfor humanistisk psykologi kan nævnes Abraham Maslow, der formulerede et behovshieraki (kendt som behovspyramiden), Carl Rogers der udviklede den klient-centrerede terapi, og Fritz Perls der medvirkede til at skabe og udvikle gestaltterapien.

Humanistisk psykologi kaldes nogen gange den tredje kraft i psykologien, da den udviklede sig i opposition til behaviorismen og psykoanalysen. Således er humanistisk psykologi et modsvar til opfattelsen af, at mennesket er betinget af biologiske anlæg og opvækstvilkår[1]. Det er altså ikke arv eller miljø, der betinger, hvad mennesker kan blive til, for de er frie til selv at bestemme[2]. Derfor er barndommen heller ikke altafgørende som i psykoanalysen.

Humanistisk psykoterapi[redigér | rediger kildetekst]

Den humanistiske psykologi er grundlaget for den humanistiske psykoterapi. Denne rummer forskellige skoler som den personorienterede[3] psykoterapi og oplevelsesorienterede psykoterapi samt gestaltterapi[4]. Disse er alle psykologiske metoder til håndtering af psykiske lidelser gennem samtale. De er også alle inspirerede af filosofien i form af eksistentiel filosofi og fænomenologi[5], der begge er et alternativ til naturvidenskab.

De humanistiske psykoterapier adskiller sig fra natur- og neurovidenskabelige psykoterapier ved at se på klientens oplevelse, sådan som han eller hun oplever den[6]. I modsætning til psykoanalysen søger terapeuten altså ikke årsagen i barndommen, og i modsætning til adfærdsterapi, kognitiv terapi eller neuropsykoterapi ser man heller ikke oplevelserne som virkninger af adfærd, tankeprocesser eller hjernefunktioner[7].

Det giver mulighed for at forstå klienten som et frit væsen, der kan handle i stedet for at være et produkt af sin barndom, sine gener eller sine kognitive funktioner[8].

Især den personorienterede psykoterapi ser klienten som en hel og fri person, der rummer muligheden for vækst[9]. Den er ikke-direktiv og stoler på, at klienten selv kan finde løsningen med hjælp.

Den oplevelsesorienterede psykoterapi bruger ekspressive redskaber som rollespil og lignende[10].

I gestaltterapi fokuseres der på her-og-nu og udlevelse af problemer[11].

Humanistisk pædagogik[redigér | rediger kildetekst]

Den humanistiske psykologi er også grundlaget for humanistisk pædagogik[12]. Den lægger vægt på, at barnet eller eleven er et helt menneske, hvis frihed og vækst skal fremmes i opdragelse og undervisning.

Der lægges vægt på, at eleven er mere end biologi og økonomi, og den må altid betragtes som et mål i sig selv.

Humanistisk psykologi i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

Den humanistiske psykologi har haft en stor udbredelse i Danmark siden 1960'erne og 1970'erne. Psykologen Bo Jacobsen har skrevet en dansk introduktion til området[13]. Heri kommer han både ind på Abraham Maslow og andre toneangivende repræsentanter.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ humanistisk psykologi | lex.dk – Den Store Danske
  2. ^ Humanistic Approach | Simply Psychology
  3. ^ Se en dansk introduktion i Gawin 2008
  4. ^ Se dansk indføring i Hanne Hastrup (2017): “Gestaltterapi”. Hans Reitzels Forlag
  5. ^ Edmund Husserl (2019): Fænomenologi. Forlaget Mindspace
  6. ^ Humanistic Therapy | Psychology Today
  7. ^ Gulf Bend MHMR Center
  8. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 12. februar 2021. Hentet 21. april 2020. 
  9. ^ Person-Centered Therapy | Psychology Today
  10. ^ Experiential Therapy | Psychology Today
  11. ^ gestaltterapi | lex.dk – Den Store Danske
  12. ^ Olsen 2017
  13. ^ Jacobsen 2011

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur på dansk[redigér | rediger kildetekst]

  • Buhler, Charlotte (1974): “Introduktion til humanistisk psykologi”. Gyldendal
  • Dalton, Claus (2008): “Klient-centreret terapi: efter Carl Rogers' metode”. Zen
  • Hostrup, Hanne (2017): “Gestaltterapi: indføring i gestaltterapiens grundbegreber”. Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2011): “Humanistisk psykologi”. In: Karpatschof, B. og Katzenelson, B.: Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Simo Køppe og Jesper Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. En grundbog om personlighed og subjektivitet. Kbh:: Hans Reitzels Forlag
  • Olsen, Jan B. (2017). Humanistisk pædagogik. I P. Østergaard Andersen, & T. Ellegaard (red.), Klassisk og moderne pædagogisk teori (3. udg., s. 831-837). Hans Reitzels Forlag.

Litteratur på engelsk[redigér | rediger kildetekst]

  • Rogers, Carl (1951). "Client-Centered Therapy" Cambridge Massachusetts: The Riverside Press.
  • Rogers, Carl (1980). A Way of Being. Boston: Houghton Mifflin
  • Rogers, Carl (2004): "On Becoming a Person: A Therapist's View of Psychotherapy". Constable. ISBN 1845290577; ISBN 978-1845290573
PsiSpire
Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Kilder