Hungerkrigen
Denne artikel omhandler den middelalderlige polsk-tyske konflikt. For den danske lockout, der også kendes som "Hungerkrigen", se Storlockouten i 1899.
| Hungerkrigen | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af De polsk-tyske krige | |||||||
|
|||||||
| Parter | |||||||
 Den Tyske Orden og lejesoldater
|
|||||||
| Ledere | |||||||
| Jogaila (Władysław Jagiełło), Vytautas | Michael Küchmeister von Sternberg | ||||||
Hungerkrigen[1] var en kortvarig konflikt mellem de allierede kongeriget Polen og storhertugdømmet Litauen, mod Den Tyske Orden i sommeren 1414 i et forsøg på at løse territoriale stridigheder. Krigen fik sit navn fra den brændt jord-taktik som begge sider benyttede. Konflikten sluttede uden større politiske resultater, men medførte hungersnød og sygdom i store dele af Preussen. Ifølge Johann von Posilge døde 86 munke fra Den Tyske Orden af pest efter krigen.[2] Til sammenligning døde omkring 200 munke i Slaget ved Tannenberg i 1410, der var et af de største slag i middelalderens Europa.[1]
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Christiansen, Eric (1997). The Northern Crusades (2nd udgave). Penguin Books. s. 228, 230–231. ISBN 0-14-026653-4.
- ^ Urban, William (2003). Tannenberg and After. Chicago: Lithuanian Research and Studies Center. s. 204. ISBN 0-929700-25-2.
 | Spire Denne artikel om Polens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |