Husby (ved Flensborg)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Husby
Husby kirke
Husby kirke
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Husby
Husby (ved Flensborg) ligger i Tyskland
Husby (ved Flensborg)
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Hyrup
Borgmester Hans-Heinrich Tramsen (CDU)
Statistiske data
Areal 19,32 km²
Højde 49 m
Indbyggere 2.353 (31/12/2018)
 - Tæthed 122 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24975
Tlf.-forvalg 04634
Koordinater 54°46′N 9°34′Ø / 54.767°N 9.567°Ø / 54.767; 9.567Koordinater: 54°46′N 9°34′Ø / 54.767°N 9.567°Ø / 54.767; 9.567
Hjemmeside www.amthuerup.de
Beliggenhed af kommune Husby i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Husby. (Se også artikler, som begynder med Husby)

Husby er en landsby og kommune beliggende få km sydøst for Flensborg i det nordlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Hyrup kommunefællesskab (Amt Hürup). I kirkelig henseende hører Husby under Husby Sogn. Sognet lå i Husby Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Togene på Flensborg-Kiel-banen standser her.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

I området omkring Husby findes der flere skovstrækninger såsom Husbyris (Husbyris), betydelige moser og enge, navnlig Markerup Mose ved Kilsåen, der løber gennem sognets sydlige del fra Venerød Sø. Landsbyen selv er placeret på højreliggende terræn. Mod sydvest går terrænet over i lavninger omkring Moseåen. Jordene omkring Husby er mest lermuldede, jordene i den vestlige mod Hyrup grænsede del er mere sandet. Husby ligger dermed på grænsen til det minde frugtbare Lusangel.

Husby ligger ved den jyske vandskel. Landsbyens dam har via Munkbrarup Å afløb til Østersøen.

Til kommunen hører også Fulbro (også Fuldbro, Voldewraa), Grimmerup (Gremmerup), Gaasevad (på dansk også Gaasvad[1], Gosewatt), Hodderup, Husbymølle (Husbymühle), Husbymark (Husbyfeld), Husbyskov (Husbyholz), Markerup, Poldam (Poldamm), Snorrum, Spang (sml. spang), Stendels (angeldansk Stænels, afledt af stendysse[2]), Staalidt (tysk Staalitt), Søgaard (Seegaard) og Vasbykro (Wattschaukrug)[3][4].

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stednavnet er første gang nævnt i 1319 (Dipl. dan.) og stavedes da Husebuy[5]. Husby var hovedby i Husby Sogn og Husby Herred, da området tilhørte Danmark. Byens kirke er opført henimod år 1200 som en traditionel romansk munkestenskirke. Det massive tårn er opført i 1400-tallet. Alteret er fra 1786 og prædikestolen fra 1691. I Husby findes en valdemarsege.

Gaasevad blev første gang nævnt i 1758, den var fra 1796 et kådnersted under Lundsgård gods[6]. Fuldbro (Voldewraa) var tidligere en avlsgaard under Lundsgård gods[7].

I årene 1886 til 1964 fandtes der et mejeri i byen. Den stråtækte forhenværende præstegård fra 1826 rummede tidligere byens skole med dansk undervisningssprog indtil 1864[8].

Der er en række folkesagn knyttet til Husby og omegn. Det berettedes f. eks, om en heks, som forsvandt ved hjælp af en garnnøgle, inden hun kunne brændes på bålet på Husbymark (En heks flyver bort). I en anden fortælling blev kvægpesten til et uhyre ved navn Kodøden, som måtte fordrives[9][10].

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7.bind, Akademisk forlag 1948, side 193
  2. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, side 289
  3. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, side 346
  4. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, 2. bind, side 220 f.
  5. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 354
  6. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, side 258
  7. ^ J. P. Trap: Hertugdømmet Slesvig, 2. bind, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1975, side 483
  8. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 348
  9. ^ Helge Noe-Ygaard: Sydslesvigske Sagn, København 1958
  10. ^ sml. Ingvor Bondesen: Æventyrets dyreverden, Kjøbenhavn 1887, side 54