Huset Leiningen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slægten Leiningens våbenskjold.

Huset Leiningen er et tysk fyrstehus, der havde besiddelser vest for Rhinen, dvs. i Pfalz, Elsass, Vogeserne og Lothringen.

Der har været grever af Leiningen siden 1128. Huset Leiningen var tidligere delt i mange grene.

Oprettelse af fyrstendømmet Leiningen[redigér | redigér wikikode]

I 1779 blev greve Carl Friedrich Wilhelm af Leiningen-Dagsburg-Hardenburg (1724 – 1807) titulær rigsfyrste.

Under Revolutionskrigene (1792 – 1803) erobrede Frankrig de tyske stater vest for Rhinen. De fordrevne fyrster får løfte om kompensation øst for Rhinen.

I Slutrapport fra den ekstraordinære rigsdag i 1803 bliver de kirkelige stater nedlagte, og deres territorier bliver fordelte mellem de verdslige fyrster.

Fyrste Carl Friedrich Wilhelm af Leiningen-Dagsburg-Hardenburg får tildelt et område, der tidligere delvist har tilhørt ærkebiskoppen af Mainz og biskoppen af Würzburg. Han antager titlen Rigsfyrste til Leiningen, pfalzgreve til Mosbach, greve til Düren, herre til Miltenberg, Amorbach, Bischofsheim, Boxberg, Schüpf og Lauda.

Mistet selvstændighed[redigér | redigér wikikode]

Fyrstedømmet Leiningen
Amorbach Kloster i 1735

Fyrstendømmet Leiningen var en suverænt land fra 1803 til 1806.

Den lille by Amorbach var hovedstad i Fyrstendømmet Leiningen, og byens tidligere kloster var residens for fyrsten.

Rhinforbundet blev oprettet i 1806, og samtidigt blev Leiningen en del af Storhertugdømmet Baden. I 1810 blev Leiningen overflyttet til Storhertugdømmet Hessen-Darmstadt.

En del af Bayern[redigér | redigér wikikode]

I 1816 bliver Leiningen en del af Kongeriget Bayern.

Mellem 1818 og 1918 var fyrsterne af Leiningen arvelige medlemmer af Bayerns rigsråd (førstekammeret i landdagen).

Fyrst Karl af Leiningen[redigér | redigér wikikode]

Fyrst Karl af Leiningen (1804–1856) (en ældre halvbroder til dronning Victoria af Storbritannien) var en af slægtens mere kendte medlemmer. I 1848 var han kortvarigt valgt til den tyske Frankfurter Nationalforsamlings ministerpræsident.

Fyrstinde Victoria af Leiningen (født: Marie Louise Victoire von Sachsen-Coburg-Saalfeld) var mor til fyrste Karl zu Leiningen og dronning Victoria af Storbritannien.

Grevinder og prinsesser af Leiningen[redigér | redigér wikikode]

Amalie Margrethe Christiane, rigsgrevinde af Leiningen–Westerburg (1713 – 1800), datter af Georg Carl Ludvig, rigsgreve Leiningen-Westerburg og Margrethe f. komtesse Danneskiold-Laurvigen, Amalie Margrethe var gift med den danske general Christian Lerche (1695 – 1757).

Marie Polyxena af Leiningen-Dagsburg-Hartenburg (1662 – 1725), gift med fyrstelig greve Johan Ernst af Nassau-Weilburg (1664 – 1719).

Sophie Charlotte, grevinde af Leiningen-Westerburg (1695 –1762), gift med regerende rigsgreve Christian Ernst zu Stolberg-Wernigerode (1691 – 1771), der var fætter til kong Christian 6. af Danmark-Norge. Christian Ernst modtog Dannebrogordenen, og sammen med Sophie Charlotte modtog han også Ordenen de l'Union Parfaite.