Husflid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Husflid dækker over mange forskellige håndværk: Trædrejning, strik, hækling, smedning, broderi, kurvefletning og meget mere. (Foto Laura Nielsen, Fora)

Dansk husflid er en del af den traditionelle måde at tænke og lave håndværk på. Oftest er udøveren kursist, medlem eller frivillig i en forening, og adskiller sig derved fra professionelle håndværkere. Husflidstraditionen er udtryk for den almindelige borgers evne og mulighed for at fremstille brugs- og kunstgenstande i hånden.

Husflid er hjemmefremstilling af genstande i enkelteksemplarer eller små serier udført i hånden:

a) som hobby,
b) til selvforsyning (i bondesamfundet indtil starten af 1900-tallet), eller
c) med mindre salg for øje.

Husflidens grænseområder er skolefagene sløjd, håndarbejde, håndværk og design og til dels billedkunst, men her står det pædagogisk tilrettelagte værkstedsarbejde i centrum, hvorimod produktet står i centrum ved husfliden. Derimod er de genstande, der kan fremstilles i skolen, de samme som de, der falder ind under husflidsprodukter, og de, der fremstilles i huggehuset.

Et andet grænseområde er kunsthåndværk, men for at kaldes kunsthåndværk kræves, at produktet har kunstneriske kvaliteter, og at det er fremstillet med salg for øje.

I tiden med national rejsning efter 1864 blev lærer N.C. Rom aktiv i husflidssagen, og i 1873 var han og A. Clauson-Kaas medgrundlæggere af Dansk Husflidsselskab. N.C. Rom var formand fra 1899.

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Hvordan praktiseres det i dag?[redigér | redigér wikikode]

I dag samler den danske husflidstradition folk omkring det at kunne skabe noget med egne hænder efter en tradition, der er gået i arv fra generation til generation. Fra menneske til menneske. Fra hånd til hånd. Husflid handler om at skabe noget håndværksmæssigt med udgangspunkt i, hvad man har brug for og hvad man gøre med det, man har. Det kan være inden for både håndarbejde og håndværk. Husflidstraditionen lever videre i de familier, hvor der er tradition for eksempelvis at kniple, strikke, hækle, brodere, dreje træ eller smede, men en anden mulighed er at komme i en af de danske husflidsforeninger, hvor viden om forskellige fag inden for husfliden dyrkes og udvikles. Selv om husflid kan dyrkes alene, vælger mange at komme i en af de mere end 100 foreninger, hvor husflidstraditionen er omdrejningspunktet. Mange af dem, der kommer i husflidsforeningerne, kommer der af sociale grunde. Husfliden danner rammen om de mange fællesskaber, hvor folk samles for sammen med andre for eksempelvis at lære noget nyt eller færdiggøre et stykke håndværk. Mange venskaber opstår hen over drejebænken eller ved kniplebrættet. I de danske husflidsforeninger lever samtalen i bedste velgående, men her er også plads til det ordløse sprog, som er det, der udøves, når man foretager sig noget fælles, som ikke kræver en masse ord, for at man forstår hinanden og oplever samhørigheden. At dyrke husfliden danner grobund for fællesskabet.

I dag bliver husflid forbundet med en bæredygtig bevægelse, fordi det at kunne producere selv, kommer til at stå i stedet for at skulle købe sig til alting. I husfliden skaber man noget ud af det, man har, og derfor ses det også ofte, at husflidsfolket formår at genanvende mange forskellige materialer og give disse nyt liv. Inden for husflidstraditionen har fokus altid været på kvalitet og typisk også på genanvendelighed, og det er det også i dag. Eksempelvis at benytte gamle cykelslanger og flette dem til tasker. At trevle et gammelt tæppe op og væve et nyt, eller at genanvende gamle brædder til at skabe et sofabord.

I dag har flere husflidsforeninger også samarbejde med de danske folkeskoler, hvor foreningen bidrager til undervisning i fag som Håndværk og Design og Sløjd. Der er i dag også flere husflidsforeninger, der afholder familieaktiviteter eller børneuger, hvor børn, unge og forældre har mulighed for sammen at lære, hvordan de kan bruge husflid i deres hverdag.

Historie og baggrund[redigér | redigér wikikode]

Husflidstraditionen går århundreder tilbage. Det at fremstille ting til husholdning, landbrug og hverdagens gøremål har været udført så længe, der har været brugt værktøj, og mennesket har villet skabe sig en mere behaglig levevis. Betegnelsen ”husflid” (og huggehusarbejde, de grove produkter) dukker op i forbindelse med industrialiseringen, der hvor maskinerne tager over, og håndens arbejde bliver mindre vigtig.

For at bevare de gamle håndværk og videreformidlingen af teknikker, viden om materialer og fagene som helhed, organiserede man sig i foreninger eller husflidsskoler. Som samlende organisation blev Dansk Husflidsselskab (DHS) oprettet i 1873 (nedlagt 2014) af N.C. Rom (1839-1919) og J. A. F. Clauson-Kaas (1753-1885). DHS har i mange af årene haft regenten som protektor; sidste protektor var H. K. H. Dronning Margrethe II. Husflidsforeninger og husflidsskoler groede frem over hele landet og dannede medlemsskaren i organisationen. Mange, herunder en del af de første husflidsforeninger, består stadig.

I husflidsforeningerne kunne man, som ung eller ældre, lære at lave de produkter, man havde brug for. Uddannelse af lærere til husflidsskolerne var en vigtig del af Dansk Husflidsselskabs mål. Flere arkitekter og tekniske tegnere har været knyttet til DHS gennem tiderne for at tegne og fremstille arbejdstegninger og modeller til kopiering rundt om i foreninger og på skoler - modeller af et helt interiør og møblement, af husgeråd eller af mønsterbøger med eksempelvis karvsnit til dekoration af træting.

I husflidsskolerne og foreningerne mødtes man for at fremstille egne ting til eget brug. I Danmark har der ikke været tradition for salg af husflidsting som i vores nabolande Sverige og Norge. Her i landet har der været arbejdet efter mottoet: ”Lav det, du har brug for, af det du har, så godt du kan”.

I husflidsskolerne kunne husflidsfolk få hjælp til at lave det husgeråd eller møbler, de havde brug for. Sideløbende med husflidsaktiviteterne har der været en stor grad af undervisning. Overleveringen af husflidsfagene, teknikker og viden om materialet har altid ligget husflidsfolk på sinde. I tidens løb er aftenskoler groet frem sammen med oplysningsforbund. Med aftenskoleloven overgik administrationen til DHS, der blev et af de store oplysningsforbund i landet.

Videreformidling og overlevering[redigér | redigér wikikode]

Historisk set er husflidstraditioner og –teknikker blevet overleveret fra generation til generation i de enkelte hjem, og gennem tiden er der blevet formaliseret undervisning i håndarbejde og sløjd i folkeskoler, på højskoler og i aftenskoler. De to ting – læring i hjemmet og skoler – har kørt sideløbende.

Omdrejningspunktet og kernen i folkeoplysningen er foreningen, og i dag videregives husflidskultur og –tradition på kurser i husflidsskoler, ved aktiviteter og arrangementer for foreningernes medlemmer eller kursister. Kurser og foreningsarbejde er det bærende element i overleveringen i dag, men også årlige husflidsmesser og udstillinger er medvirkende til spredning af kendskab til husflid.

DHS' lærerkurser havde stor betydning for uddannelse af undervisere til husflidsforeningerne. Her uddannedes undervisere i mange forskellige husflidsfag og teknikker, som de kunne bruge i foreningens kurser. Veluddannede undervisere er stadig vigtige, og selv om megen overlevering sker ved sidemandslæring, så videreuddannes underviserne stadig for eksempel i form af Fora Fagkursus.

Hvad sker der fremover?[redigér | redigér wikikode]

Med den voksende interessere for Gør-det-selv/DIY og med det store fokus på genbrug og bæredygtighed har husflidstraditionen fået en opblomstring. Genbrugsbølgen, der også handler om bæredygtighed, kalder på at genoplive ”lav hvad du har brug for, af det du har, så godt du kan”:

- lav hvad du har brug for: er at mindske overforbrug

- af det du har: er at bruge vores ressourcer fornuftigt, og kalder på at undgå spild

- så godt du kan: er en opfordring til at lære at lave tingene ordentligt, så det er holdbart og god kvalitet.

Ser vi på, hvor mange der arbejder med hænderne i de helt uformelle læringssituationer, med sidemandslæring og dem, der blot har lyst til at arbejde med materialerne, teknikker og værktøjer, og at mødes med et formål, er der en utrolig mængde mennesker, der kommer og tiltrækkes af husfliden, fordi de har interessen i at lære at lave noget med egne hænder.

Den stigende efterspørgsel efter håndlavede ting, både i detailhandel og i det personlige behov, er en opfordring, som husflidsområdet ikke bør sidde overhørig. Det sker samtidig med, at der i stigende grad er efterspørgsel på uddannede håndværkere, hvilket også peger på, at det er vigtig viden, der findes i husflidstraditionen, som ikke må gå tabt.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Husflidens ansigter – Dansk Husflidsselskab 1873–1998. Jubilæumsskrift. ISBN 87-89232-21-6
  • Den ideologiske husflid – husflid i andelstiden – Red. Carsten Hess / Dansk kulturhistorisk Museumsforening.1980
  • Husflidens ansigter – Dansk Husflidsselskab 1873-1998, jubilæumsskrift – red. Lisbeth Tolstrup, 1998
  • Liste over husflidsforeninger: www.fora.dk/om-fora/foras-foreninger/

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]