Hvidovre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hvidovre
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Hvidovre
Postnr.: 2650 Hvidovre
Kommune: Hvidovre Kommune
Indbyggertal kommune: 52.964[1] (2017)
Indbyggertal bydel: 52.818[1] (2017)
Sogn(e): Avedøre-, Hvidovre-, Risbjerg-, Strandmarks Sogne
Hvidovre Rådhus
Hvidovre Rådhus
Oversigtskort
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om bydelen Hvidovre. Ordet Hvidovre bruges ofte også som en kort betegnelse for Hvidovre Kommune.

Hvidovre er en bydel i Storkøbenhavn med 52.818 indbyggere (2017)[1], beliggende i Hvidovre Kommune øst for Brøndby, syd for Rødovre, vest for Valby og otte kilometer vest for København Centrum.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Mens sidste led i navnet, -ovre, kommer af det olddanske awartha, der betyder "åbred"[2], hentydes der med første led Hvid- sandsynligvis til den lokale kirkes farve, som modsætning til den røde kirke i Rødovre. [3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hvidovre landsby bestod i 1682 af 18 gårde og 14 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 973,0 tønder land skyldsat til 202,14 tønder hartkorn.[4] Dyrkningsformen var tovangsbug med rotationen 1/1 + 1 sås årligt.[5] Herom hed det: "Af samme wang, som ligger til fellit, indluckis aarligen en sær Rughauge i den ene Ende af Wangen, saa at huer wang hafuer sin sær Rughauge, som aarlig brugis" (nemlig skiftevis til rug og byg).[6] I 1635 var udsædens fordeling: rug 12%, byg 58% og havre 30%.[7]

Forstadsudviklingen[redigér | redigér wikikode]

Det fik ikke nogen umiddelbar betydning, at jernbanen blev anlagt mellem København og Roskilde i 1847, heller ikke at den blev forlænget til Korsør i 1856, skønt den blev lagt igennem landsbyens nordligste marker. Endnu omkring århundredeskiftet var der ikke sket nogen byudvikling i tilknytning til jernbanen.[8] Derimod fik det betydning, at Valby og Vigerslev på dette tidspunkt blev udskilt fra det daværende Hvidovre Sogn og indlemmet i København, idet hovedstaden hurtigt efter bredte sig ud over de indlemmede områder og således nåede frem til Hvidovre.

Forstadsudviklingen i Hvidovre skete hurtigt: endnu i 1906 boede i sognet 653 indbyggere, i 1911 689 indbyggere, i 1916 767 indbyggere, i 1921 962 indbyggere[9] hvoraf 816 boede i nyopståede villabebyggelser[10], i 1925 3.977 indbyggere, i 1930 6.523 indbyggere[11], i 1935 8.499 indbyggere[12], i 1940 12.014 indbyggere[13], i 1945 14.208 indbyggere[14], i 1950 23.163 indbyggere[15], i 1955 32.688 indbyggere[16], i 1960 38.411 indbyggere[17], i 1965 44.114 indbyggere.[18]

Byudviklingen skete i form af store, samlede udstykninger af hele gårdes jorder i parceller i tilknytning til et tilnærmet rektangulært vejnet. I første omgang omfattede disse udstykninger fortrinsvis de sydøstlige og sydlige områder, senere fulgte de nordvestlige områder.

Byudviklingsplanlægning[redigér | redigér wikikode]

Den fremadskridende byudvikling fik også betydning for byplanlægningen. Da den såkaldte "Fingerplan" - Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn - blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsområdet langs banelinjer, blev det også forudsat, at Hvidovre kunne vokse og på længere sigt udgøre et sammenhængende forstadsområde sammen med Avedøre og Brøndbyøster stationsby, der begge forudsattes banebetjente.[19] Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsområdet i form af en såkaldt byudviklingsplan.[20]

Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde". Da Hvidovre allerede var delvist udbygget og lå i umiddelbart tilknytning til områder med S-togsbetjening mod nord og syd, blev byen udpeget som et af de steder, der trafikmæssigt var hensigtsmæssigt for byudvikling[21], og under indtryk af, at området var byggemodnet i form af kloakering[22], og at byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser, idet en grøn korridor omkring Harrestrup Å blev friholdt og forudsattes at give adgang til kysten ved Køge Bugt[23], blev hele det udpegede byudviklingsområde i tilknytning til Hvidovre lagt i inderzone, det vil sige kunne bebygges når og hvis, kommunalbestyrelsen ønskede det.[24]

Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 9 for Københavns-egnens byudviklingsområde" fra 1972, som for Hvidovres vedkommende dog kun stadfæstede den tidligere plan og skete byudvikling.[25]

Friarealer[redigér | redigér wikikode]

Vigerslevparken og Harrestrup Å ved Valby.

Hvidovres eneste grønne område er Vigerslevparken omkring Harrestrup Å, der ligger som en smal korridor mellem Hvidovre og Vigerslev. Endvidere findes et mindre grønt område ud mod Kalveboderne i Hvidovres sydøstlige hjørne.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Hvidovre har flere fodboldhold bl.a. HIF som tidligere var i superligaen, og Rosenhøj Boldklub som bl.a. har leveret supertalentet Daniel Agger. Avedøre IF som har været oppe og spille i 2. Div. øst er på seniorplan Hvidovres næststørste klub.

Efterhånden har Ishockey dog overhalet fodbold som kommunens førende elitesport. Hvidovre Ishockey Klub har hele to skøjtehaller at boltre sig i og den professionelle overbygning Hvidovre Ligahockey, (tidligere Isbjørnen og Totempo hvik) er pt hovedstadens stærkeste ishockeyselskab,

Bydelen har også en af de tre curlinghaller i Danmark, hvor der også er opfostret mange talenter. Desuden har Hvidovre Volleyball Klub hjemme i bydelen med et hold i den bedste række, Elitedivisionen.

Sejlsport[redigér | redigér wikikode]

Hvidovre havn har fostret mange sejlertalenter gennem tiderne, den ligger beskyttet mod Kalveboderne mellem Sjællandsbroen og Amagerbroen. Denne ideelle placering gør, at klubben har et succesfuldt ungdomsarbejde.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Hvidovre har flere kirker tilhørende forskellige kirkesamfund og trosretninger. I Hvidovre ligger bl.a. Ahmadiyya-bevægelsens moské, Nusrat Djahan-moskeen, der stod færdig i 1967. Hvidovre har 4 kirker i Den Danske Folkekirke: Avedøre Kirke, Hvidovre Kirke, Risbjerg Kirke og Strandmarkskirken. Hvidovre har også en romersk-katolsk kirke, Sankt Nikolaj Kirke.

Hvidovre er opdelt i følgende sogne: Avedøre Sogn, Hvidovre Sogn, Risbjerg Sogn og Strandmarks Sogn.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Hald, s. 40
  3. ^ >>Fra 1630'erne bliver det tilføjede adjektiv "hvid" hurtigt enerådende, ligesom tilsvarende adjektivet "rød" føjes til navnet Rødovre. De to farveadjektiver anses almindeligvis og sikkert med rette for at sigte til farven på de to byers kirker, idet det om Rødovre Kirke da bemærkes, at den nuværende rødkalkede kirke i anden halvdel af 1600-tallet har afløst en ældre bygning af røde munkesten.<<
    Jørgensen, B. (2006). Stednavne i København og Københavns Amt: Sokkelund Herred, Sjællandsdelen. København: C.A. Reitzel citeret efter Rambusch, S. (2008). Vejnavne i Rødovre. Rødovre: Rødovre Lokalhistoriske Forening, side 5.
  4. ^ Pedersen, s. 1
  5. ^ Frandsen, bilagskort
  6. ^ Frandsen, s. 100
  7. ^ Frandsen, s. 101
  8. ^ Geodætisk Institut: målebordsblad 1898
  9. ^ FT 1921, s. 4
  10. ^ FT 1921, s. 61
  11. ^ FT 1930, s. 163
  12. ^ FT 1935, s. 44
  13. ^ FT 1940, s. 123
  14. ^ FT 1945, s. 64
  15. ^ FT 1950, s. 52
  16. ^ FT 1955, s. 5
  17. ^ FT 1960, s. 57
  18. ^ FT 1965, s. 40
  19. ^ Gaardmand, s. 35-38
  20. ^ Gaardmand, s. 38
  21. ^ Betænkning 2, s. 17
  22. ^ Betænkning 2, s. 21
  23. ^ Betænkning 2, s. 25
  24. ^ Betænkning 2, bilagskort
  25. ^ Betænkning 9, s. 26

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde; København 1951
  • Betænkning nr. 632: "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 9 for Københavns-egnens byudviklingsområde"; København 1972
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983);
  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
  • Kristian Hald: Vore Stednavne. Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme.; C. E. Gads Forlag, København 1950
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (København 1927; reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975);