Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune | |
---|---|
Kommunesæde | Hvidovre |
Kommunekode | 167 |
Region | Hovedstaden |
Areal | 22,84 km² |
Indbyggere | 53.443 pr. 2023 |
Befolkningstæthed | 2.340 (Indbyg. pr. km²) |
Borgmester | Helle Moesgaard Adelborg |
Borgmesterparti | Socialdemokratiet |
Hjemmeside | www.hvidovre.dk |
DigDag |
digdag.dk, digdag.dk, digdag.dk |
Hvidovre Kommune er en københavnsk forstadskommune under Region Hovedstaden.
I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 er kommunen forblevet selvstændig.
Hvidovre Kommune blev dannet ved kommunalreformen i 1970 af sognene:
- Avedøre Sogn (Smørum Herred)
- Hvidovre Sogn (Sokkelund Herred)
- Risbjerg Sogn (Sokkelund Herred)
- Strandmarks Sogn (Sokkelund Herred)
I 1842-1857 var Hvidovre en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1858 blev Hvidovre en selvstændig kommune. 1901 blev Valby og Vigerslev afstået til Københavns Kommune. I 1974 fik kommunen tilført Avedøre Sogn fra Glostrup Kommune.
Ved kommunalvalget 15. november 2005 fik kommunalbestyrelsen socialdemokratisk flertal.
Kuriosa/Trivia
Vejnavneskiltene i Hvidovre Kommune er hvide med røde bogstaver, mens nabokommunen Rødovre bruger røde skilte med hvide bogstaver.
Transport
Hvidovre kommune grænser op til Valby, Rødovre Kommune og Brøndby Kommune. Med bus eller S-tog er beboerne retur fra City på ganske kort tid. S-togsstationerne Hvidovre, Rødovre, Åmarken, Friheden og Avedøre betjener Hvidovre kommune. Holbæk Motorvejen (rute 21) starter i Hvidovre Kommune.
Geografi
Bydelene Avedøre og Friheden (Hvidovre), samt Hvidovre Nord, hører også ind under Hvidovre Kommune.
Politik
Byens borgmester er socialdemokraten Helle Moesgaard Adelborg, som overtog efter Milton Graff Pedersen, der ligesom sin forgænger fratrådte borgmesterposten på grund af problemer med helbredet.
Byens borgmester gennem 14 år, Britta Christensen, valgte i oktober måned 2007 at fratræde borgmesterposten på grund af helbredsproblemer.[1]
Borgmestre
Før kommunereform:
Periode | Navn | Parti |
---|---|---|
1944–1958 | Ole Toft Sørensen | S |
1958–1966 | Christian Sørensen | S |
1966–1979 | Svend Aagesen | S |
1979–1993 | Inge Larsen | S |
1994–2006 | Britta Christensen | S |
Efter kommunereform:
Navn | Parti | Periode |
---|---|---|
Britta Christensen | Socialdemokratiet | Januar 2007 - Oktober 2007 |
Milton Graff Pedersen | Socialdemokratiet | Oktober 2007 - December 2012 (sygeorlov fra april 2012) |
Helle Moesgaard Adelborg | Socialdemokratiet | December 2012 - (fungerende fra april 2012) |
Sport
Hvidovre har flere fodboldhold bl.a. HIF som tidligere var i superligaen, og Rosenhøj Boldklub som bl.a. har leveret supertalentet Daniel Agger
Sejlsport
Hvidovre havn har fostret mange sejlertalenter gennem tiderne, den ligger beskyttet mod Kalveboderne mellem Sjællandsbroen og Amagerbroen. Denne ideelle placering gør, at klubben har et succesfuldt ungdomsarbejde.
Vintersport
Frihedens Idrætscenter er kendt for sine 3 vintersportshaller med curling, ishockey og kunstskøjteløb
Statistisk kilde
Se også
Links
Eksterne kilder/henvisninger
Spire Denne artikel om geografi i Hvidovre Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Brøndby Kommune | Rødovre Kommune | Københavns Kommune | ||
Brøndby Kommune | Københavns Kommune | |||
Hvidovre Kommune | ||||
Køge Bugt | Køge Bugt | Køge Bugt Tårnby Kommune |