Spring til indhold

Hyperbel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hyperbelens to grene er de røde kurveR, og er hyperbelens brændpunkter, er hyperbelens reelle akse, de blå linjestykker er brændpunktradiene, og er toppunkterne. er afstanden fra centrum til et toppunkt og de tynde sorte linjer er asymptoterne

En hyperbel er i geometrien en plan kurve og et af de fire keglesnit. Hyperbelen kan defineres som det geometriske sted som opfylder at forskellen mellem afstanden fra to faste punkter er konstant. Ophavsmanden til betegnelsen hyperbel var Apollonius.

Hyperbelen har to grene. De to faste punkter kaldes brændpunkter, linjesegmentet mellem brændpunkterne kaldes hyperbelens reelle akse, midtpunktet på den reelle akse kaldes hyperbelens centrum, og hyperbelgrenenes skæringspunkter med den reelle akse kaldes toppunkter. Vælges x-aksen langs den reelle akse og y-aksen gennem hyperbelens centrum, med toppunkter i og brændpunkter i , får hyperbelen ligningen

Her er . Størrelsen kaldes hyperbelens imaginære akse. Er , er hyperbelen ligesidet. Sammenfalder i stedet for hyperbelens reelle akse med y-aksen, får hyperbelen ligningen

Disse hyperbler kaldes konjugerte. En hyperbels excentriciteten er defineret som forholdet mellem halvdelen af den reelle akse og afstanden fra centrum til et toppunkt. For hyperbelen er . Hyperbelens asymptoter har ligningen

En graf af den rektangulære hyperbel , reciprokfunktionen

En ligesidet hyperbel med asymptoter langs koordinataksene har ligningen

  • Guldberg, C.M. (1941). Analytisk geometri. Oslo: Steensballe. s. 60-69.
  • Adams, Robert A. & Essex, Christopher (2013). Calculus 2. Harlow: Pearson. s. 463-468. ISBN 978-1-78365-399-7.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)