Hævnens Nat

*Hævnens Nat*
Hævnens Nat
Overblik
Dansk titel	Hævnens Nat
Anden titel	Blind justice, Rache, Die Nacht der Rache, Das Geheimnis der Villa Friedenhort, La nuit de la vengeance, Hämndens natt, Hevnens nat, De nacht der wraak
Genre	Stumfilm
Instrueret af	Benjamin Christensen
Manuskript af	Benjamin Christensen
Medvirkende	Benjamin Christensen, Karen Sandberg, Peter Fjelstrup, Jon Iversen
Fotografering	Johan Ankerstjerne
Produceret af	Benjamin Christensen
Udgivelsesdato	25.09.1916
Censur	Tilladt for alle
Længde	100 min.
Oprindelsesland	Danmark
Sprog	Dansk
Tekniske data	2153 meter 35 mm Normal sort-hvid Stum
Links
	på IMDb
	på danskefilm.dk
	i DFI's filmdatabase
	i SFDb
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Hævnens Nat er en dansk stumfilm fra 1916 med instruktion og manuskript af Benjamin Christensen.

Handling[redigér | rediger kildetekst]

Stærke Henry bliver uskyldig dømt for mord, men undslipper fra fængslet og henter sin lille dreng fra børnehjemmet. De bryder ind i et hus for at skaffe mad, men overraskes af den unge kvinde Eva. Fuld af medlidenhed vil hun hjælpe dem, men andre kommer til og pågriber Stærke Henry, der tror, at Eva har forrådt ham. Efter fjorten år i fængsel sår nyt bevismateriale tvivl om Henrys skyld, og han løslades, men er nu en nedbrudt mand, der lettere konfus begynder at lede efter sin søn. Via en tyvebande finder han frem til Eva. Hun er nu gift med en læge, og parret har adopteret sønnen. Stærke Henry lokker lægen bort med en falsk alarm om en ulykke, hvorefter han begiver sig til familiens ensomt beliggende hus for at hævne sig på Eva. Takket være adoptivsønnen får man alarmeret politiet. I sidste øjeblik når politiet frem og skyder Henry, der er trængt ind i huset. På dødslejet bliver han atter klar i hovedet. Han genforenes med sin søn og får at vide, at man har fundet den virkelige gerningsmand til det mord, han blev dømt for.^[1]

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Benjamin Christensens opfølger til debuten Det hemmelighedsfulde X (1914) regnes af flere kritikere for en endnu bedre og lige så nyskabende film.

Filmen indledes med en ikke-fiktiv sekvens, hvor instruktøren Benjamin Christensen viser skuespilleren Karen Sandberg (= Karen Caspersen) en lille model af huset, hvor dramaets slutning udspilles. Det oprindelige danske pressemateriale kalder hovedpersonerne Stærke Henry og Eva, men filmen er kun bevaret i en kopi med engelske mellemtekster, og her hedder de Strong John og Ann.

Trods verdenskrigen rejste Benjamin Christensen selv til bl.a. USA for at promovere filmen. I Italien blev filmen forbudt af censuren.^[1]