I.G. Farben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
I.G. Farben
Goethe University Frankfurt Poelzig Building.jpeg
Virksomhedsinformation
Selskabsform AktiengesellschaftRediger på Wikidata
Branche Kemiske industriRediger på Wikidata
Grundlagt 2. december 1925Rediger på Wikidata
Etableringssted Frankfurt am MainRediger på Wikidata
Opløst 31. oktober 2012Rediger på Wikidata
Hovedsæder Frankfurt am Main, I.G.-Farben-HausRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

I.G. Farben ( Interessen-Gemeinschaft Farbenindustrie AktienGesellschaft), var en tysk kemi- og medicinalkoncern, grundlagt i 1925 og opløst af de allierede styrker efter 2. verdenskrig. I.G. Farben var i sin storhedstid verdens største kemi-koncern, og den fjerdestørste industrikoncern i verden (efter General Motors, U.S. Steel og Standard Oil).

IG Farben blev grundlagt juledag i 1925 ved en fusion mellem BASF (27,4%), Bayer (27,4%), Hoechst (herunder Cassella og Chemische Fabrik Kalle) (27,4%), Agfa (9,0%), Chemische Fabrik Griesheim-Elektron (6,9% og Chemische Fabrik vorm. Weiler Ter Meer (1,9%). IG Farben forskere leverede væsentlige bidrag til alle områder indenfor kemien. Otto Bayer udviklede fremstillingsmetoden til polyurethan i 1937, og flere af virksomhedens forskere modtog Nobelprisen, herunder Carl Bosch og Friedrich Bergius (Nobelprisen i kemi, 1931), Gerhard Domagk (Nobelprisen i medicin (1939) og Kurt Alder (kemi, 1950). IG Farben var som Tysklands største virksomhed er nationalt symbol på Weimarrepublikkens genrejsning efter det økonomiske kaos, der fulgte i kølvandet efter Kejserrigets nederlag i 1. verdenskrig.

Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland blev IG Farben tæt knyttet til naziregimets tyske stat. IG Farben havde i 1920'erne erhvervet patentet på giftgassen Zyklon B, og firmaet leverede denne gas til naziregimet, der efter flere ikke så vellykkede forsøg med andre metoder tog Zyklon B i anvendelse til aflivning af fangerne i nazisternes udryddelses-koncentrationslejre. Efter Nazitysklands nederlag i 2. verdenskrig blev IG Farben i 1951 opsplittet i de oprindelige fire store deltagere i selskabet. De nuværende arvtagere efter IG Farben er AGFA, BASF, Bayer og Hoechst (i dag Sanofi).

IG Farben havde frem til USA's indtræden i 2. verdenskrig et tæt samarbejde med de amerikanske olie- og kemivirksomheder Standard Oil og DuPont.

Bestyrelsen i IG Farben, "Der Rat der Götter" ("Gudernes Råd"), maleri af Hermann Gröber (1926).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Aftalion, Fred,; Benfet, Otto Theodor (1991), A History of the International Chemical Industry, Philadelphia, PA: University of Pennsylvania Press, ISBN 0-8122-8207-8. 
  • Beer, John Joseph (1981), The Emergence of the German Dye Industry, Manchester, NH: Ayer Company Publishers, ISBN 0-405-13835-0. 
  • Borkin, Joseph (1978), The Crime and Punishment of I.G. Farben, New York, London: The Free Press, division of Macmillan Publishing Co., ISBN 0-02-904630-0. 
  • Borkin, Joseph (1990), Die unheilige Allianz der IG Farben. Eine Interessengemeinschaft im Dritten Reich (tysk), Frankfurt am Main: Campus Verlag, ISBN 3-593-34251-0. 
  • Chandler, Alfred DuPont (2004), Scale and Scope: The Dynamics of Industrial Capitalism, Cambridge, MA: Belknap Press of Harvard University Press, ISBN 0-674-78995-4. 
  • Dubois, Jr., Josiah E. (1952), The Devil's Chemists (PDF), Boston, MA: Beacon Press, ASIN B000ENNDV6. 
  • Hayes, Peter (1987), Industry and Ideology IG Farben in the Nazi Era, Cambridge, United Kingdom: Cambridge University Press, ISBN 0-521-32948-5. 
  • Jeffreys, Diarmuid (2008), Hell's Cartel-IG Farben and the making of Hitlers War Machine, New York: Metropolitan Books-Henry Holt and Company, ISBN 978-0-8050-9143-4. 
  • Kreikamp, Hans-Dieter (1977), "Die Entflechtung der I.G. Farbenindustrie A.G. und die Gründung der Nachfolgegesellschaften" (PDF), Vierteljahrshefte für Zeitgeschichte (tysk), Munich: Oldenbourg Verlag, 25 (2): 220–251, hentet 2008-10-27. 
  • Plumpe, Gottfried (1990), Die I.G. Farbenindustrie AG: Wirtschaft, Technik und Politik 1904–1945 (tysk) (Schriften zur Wirtschafts- und Sozialgeschichte ed.), Berlin: Duncker & Humblot, ISBN 3-428-06892-0. 
  • Tammen, Helmuth (1978), Die I.G. Farbenindustrie Aktiengesellschaft (1925–1933): Ein Chemiekonzern in der Weimarer Republik (tysk), Berlin: H. Tammen, ISBN 3-88344-001-9. 
Tyskland Stub
Denne artikel om et firma eller en virksomhed i Tyskland er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.