IC4's tidslinje 2009-

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
IC4 havde debut som to sammenkoblede togsæt i den almindelige drift i september 2010. Her ses togsæt 57 og 42 på København H i juni 2013.

Dette er en kronologisk oversigt over begivenheder og milepæle i IC4-sagen i perioden 2009 og fremefter. 2009 var året, hvor DSB og AnsaldoBreda indgik økonomisk og juridisk forlig om det videre leveringsforløb.

2009[redigér | rediger kildetekst]

27. januar 2009 – Trafikstyrelsen udsteder typegodkendelse til enkeltkørende togsæt på betingelse af, at en række specifikke forhold ændres inden for en given frist.[1]

4. maj 2009 – Trafikstyrelsen udsteder typegodkendelse til togsæt, der kan sammenkobles, på betingelse af, at en række specifikke forhold ændres inden for en given frist.

20. maj 2009 – DSB og AnsaldoBreda indgår forlig om både IC4 og IC2, efter hvilket AnsaldoBreda skal levere togsættene til DSB, der forestår færdiggørelsen.[2]

1. august 2009 – DSB ansætter Torben Kronstam som programchef med ansvar for, at IC4-togsættene færdiggøres, når de ankommer til Danmark fra fabrikken i Italien.[3]

31. august 2009 – DSB oplyser, at der nu er 17 daglige afgange med enkeltkørende IC4-togsæt fra mandag til torsdag. Fredag køres ni afgange i hver retning mellem Aarhus og Kolding.[4]

2010[redigér | rediger kildetekst]

18. januar 2010 – DSB introducerer IC Lyn Nonstop mellem København og Aarhus med to daglige afgange i hver retning mandag-torsdag uden stop undervejs. Rejsetiden er 2 timer og 40 minutter. Alle afgange køres med enkeltkørende IC4-togsæt.

April 2010 – Den egentlige serieleverance med levering af tre togsæt om måneden påbegyndes. Togene opgraderes i Aarhus. Ved udgangen af april er i alt 20 togsæt leveret til DSB, heraf 14 prototyper (NT++) og 3 togsæt fra serieproduktionen.

8. april 2010 – De første prøvekørsler i Danmark med to sammenkoblede togsæt udenfor IC4-værkstedet i Aarhus finder sted mellem Vojens og Tinglev.[5]

9. maj 2010 – I løbet af sommeren 2011 forventes der installeret bistro i IC4-togene. Med ombygningen slås to fluer med et smæk, fordi der også gøres plads til, at togføreren kan sidde ned og holde pause.[6]

15. juni 2010 – Berlingske Tidende citerer medarbejderavisen DSB I dag for, at testresultaterne med to sammenkoblede togsæt er så gode, at DSB forventer, at togene indsættes i løbet af tredje kvartal 2010. To sammenkoblede togsæt forventes at indgå som fast element i køreplanen fra 2011.[7]

16. august 2010 – ICL Nonstop udvides med yderligere en afgang i begge retninger, så der mandag-torsdag er i alt seks daglige afgange.[8]

16. august 2010 – Flere medier beretter, at de 15 togsæt, der er leveret i en lind strøm til DSB siden april 2010, endnu ikke kører med passagerer, fordi togsættene skal opgraderes af DSB i Aarhus og på ny godkendes af Trafikstyrelsen.[9]

24. august 2010 – DSB's personaleavis, DSB i dag, oplyser, at DSB siden august 2010 har kørt indledende test med tre sammenkoblede IC4-togsæt i umiddelbar nærhed af IC4-værkstedet i Aarhus. Planen er at introducere tre sammenkoblede togsæt for passagererne i slutningen af 2011 i forbindelse med introduktionen af køreplanen for 2012. To sammenkoblede togsæt skal efter planen præsenteres for passagererne i slutningen af september måned 2010.

24. september 2010 – IC4 kører for første gang som to sammenkoblede togsæt med passagerer. I første omgang et ugentligt returløb om fredagen mellem Aarhus og Kolding, men endnu ikke i landsdelstrafikken.[10]

29. september 2010 – IC4-togsæt MG 5636 leveres til DSB. Således er 30 togsæt leveret heraf 13 fra serieproduktionen.

13. oktober 2010 – DSB skriver i en pressemeddelelse, at DSB selv opgraderer de første 14 leverede togsæt i Danmark, i stedet for at de skulle have været fragtet tilbage til Italien og være blevet opgraderet der.[11][12]

15. oktober 2010 – Nyhedsmagasinet Ingeniøren oplyser, at DSB er forhindret i at indsætte de 17 nyeste IC4-tog i landsdelstrafikken, fordi de endnu ikke er sikkerhedsgodkendt i den endelige version, hvor to togsæt kan kobles sammen. Togenes nye kørecomputere trækker godkendelsen i langdrag.[13]

9. november 2010 – Ifølge Ingeniøren har Trafikstyrelsen udstedt typegodkendelse til den DSB-opgraderede version af IC4, så to togsæt kan køre sammenkoblet i landsdelstrafikken fra den 17. januar 2011.[14][15]

December 2010 – IC4 testkøres for første gang på Gedserbanen med tre sammenkoblede togsæt (MG 5625, 5626 og 5628).[16][17]

2011[redigér | rediger kildetekst]

17. januar 2011 – IC4 kører for første gang sammenkoblet med passagerer i landsdelstrafikken.[18][19]

20. januar 2011 – DSB oplyser, at 4 ud af 6 daglige afgange med ICL Nonstop mellem København og Aarhus er indstillet indtil udgangen af februar bl.a. fordi alle IC4-tog endnu ikke er klar, og fordi vinteren har været hård ved nogle af togene.[20]

3. februar 2011 – IC4-togsæt MG 5646 leveres til DSB. Således er DSB's beholdning oppe på 40 togsæt, heraf 23 fra serieleverancen.

15. februar 2011 – Ifølge ing.dk fremgår det af en artikel i International Railway Journal, at et IC4-tog – der siden viser sig at være MG 5609 – kører på en teststrækning i Libyen.[21] Toget er angiveligt en gave fra Italiens regeringschef Silvio Berlusconi til Libyens diktator Muammar Gaddafi.[22]

8. marts 2011 – DSB oplyser, at man lejer sig ind hos Bombardier i Randers for at få flest mulige IC4-tog ud at køre.[23][24]

24. marts 2011 – DSB oplyser, at antallet af ugentlige afgange med IC4 er steget fra 98 til 105 ugentlige afgange i august 2010.

31. marts 2011 – Transportministeren oplyser på et samråd i Folketingets Trafikudvalg, at han ikke vil love, hvornår IC4 for alvor kommer på skinner og dermed for alvor kan give flere IC3-tog til de sjællandske regionaltogsstrækninger.[25]

28. april 2011 – Ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren kører der på en almindelig hverdag mellem fire og ni IC4-togsæt rundt på de danske skinner. 18 af de 43 IC4-togsæt, der er kommet til Danmark, er godkendt til at køre med passagerer.[26]

5. maj 2011 – Det fremgår af DSB's redegørelse til Transportministeriet og Folketingets Trafikudvalg blandt andet, at den utilstrækkelige driftsstabilitet bliver et stadigt større problem i takt med en stigende anvendelse af IC4 i den daglige drift.[27]

12. maj 2011 – DSB oplyser, at Folketingets Trafikudvalg har besluttet at lade et eksternt konsulentfirma se med friske øjne på IC4-togene og undersøge juridiske skridt over for leverandøren.[28]

24. juni 2011 – Driftsdata fra DSB viser, at IC4 kører sammenkoblet mellem 0 og 3 gange om dagen. Kun 14 af de 43 leverede togsæt bruges i køreplansdriften, og heraf kører ni togsæt sammenkoblet. IC3 kører på ca. 10 pct. af de planlagte IC4-afgange.[29]

11. august 2011 – IC4-togsæt MG 5661 leveres til DSB. Således er DSB's beholdning oppe på 50 togsæt, heraf 33 fra serieleverancen.

19. august 2011 – DSB har besluttet ikke at øge antallet af afgange med sammenkoblede IC4 i efteråret 2011 men kun køre med to daglige løb. Driftsdata fra DSB viser, at der oftest kun kører et enkelt sammenkoblet løb mellem landsdelene, og at de sammenkoblede tog fortsat har problemer med driftsstabiliteten.[30]

23. august 2011 – DSB oplyser, at nordjyderne i en overgangsperiode i køreplanen for 2012 mister den ene af to direkte forbindelser fra København til Aalborg bl.a. som følge af den forsinkede IC4-leverance.[31]

23. august 2011 – Ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren er Ansaldobredas topchef, Salvatore Bianconi, blevet fyret. AnsaldoBredas moderselskab, Finmeccanica, har givet Ansaldobreda resten af året til at gennemføre en økonomisk restruktureringsproces. Leverer denne ikke et tilfredsstillende resultat, vil Finmeccanica forsøge at sælge togproducenten.[32]

30. august 2011 – En række kritiske rapporter om IC4-projektets videre skæbne er tilsyneladende blevet udskudt pga. Folketingsvalget. Rapporterne skulle være offentliggjort i løbet af august.[33]

3. september 2011 – Ifølge den tyske jernbaneekspert, Markus Hecht, burde DSB på de tidlige produktionsstadier have etableret et forsøgscenter, hvor sammenkoblingen blev testet, inden kørecomputerne blev installeret i togene.[34]

27. oktober 2011 – Transportministeriet offentliggør rådgivningsvirksomheden Atkins rapport om IC4 og IC2-projektet. Rapporten konkluderer bl.a., at grundelementerne ved IC4 er sunde, og at de tekniske problemer kan løses, at der ikke findes alternativer til IC4, og at IC4-toget er et billigt tog – selv når der tages hensyn til omkostningerne ved at færdiggøre og forbedre toget.[35] Rapporten kritiseredes efterfølgende, bl.a. af den tyske professor Markus Hecht.[36]

[37] 7. november 2011 – IC4-togsæt nr. 27 (MG 5627) på vej til Aarhus som lyntog 47 passerer om eftermiddagen et stopsignal ved Marslev på Østfyn, da det ikke kan bremse, og stopper kun få hundrede meter fra et langsomtkørende godstog. Efterfølgende fartbegrænses IC4-togene fra 180 km/t til 140 km/t.[38]

14. november 2011 – Som følge af bremseproblemerne meddeler DSB, at al kørsel med IC4-tog indstilles fra og med den 15. november og indtil videre.[39] Problemerne undersøges af DSB og Havarikommissionen og omfatter både signalforbikørslen i Marslev den 7. november og en lignende hændelse med IC4-togsæt nr. 43 (MG 5643) i Høje Taastrup den 4. november.

29. november 2011 – Transportministeriet offentliggør Atkins-rapporten i sin fulde længde.[40]

2. december 2011 – En række bremsetests af togsæt 5627 på en teststrækning med op til 180 km/t foranlediget af Havarikommissionen med assistance fra DSB og tekniske eksperter fra Tyskland og Frankrig giver ingen svar på, hvad der forårsagede signalforbikørslen den 7. november 2011.[41]

2012[redigér | rediger kildetekst]

6. januar 2012 – Havarikommissionen offentliggør sin foreløbige redegørelse om signalforbikørslen ved Marslev den 7. november 2011.[42]

30. januar 2012 – I en opdateret udgave af Havarikommissionens foreløbige redegørelse konkluderes det, at særligt glatte skinner kombineret med udkoblede magnetskinnebremser og manglende data om aktuel hastighed og kørt distance til ATC-systemet var de væsentligste årsager til hændelsen den 7. november 2011. På denne baggrund anbefaler Havarikommissionen, at Trafikstyrelsen tager en række forhold i betragtning ved genindsættelse af IC4 i drift.[43]

9. februar 2012 – Folketingets Transportudvalg holder offentlig høring om IC4 og Atkins-rapporten.[44]

Kravet om en uvildig undersøgelse af IC4's togcomputer fremgår også af et lukket samråd med transportministeren.[45]

28. februar 2012 – DSB påbegynder driftssimulering med IC4 uden passagerer. Toget er ifølge DSB ændret på tre punkter: Obligatorisk indkobling af magnetskinnebremsen, tidligere advarsel fra ATC-systemet til lokomotivføreren og ændret teknisk opsætning, der giver mere præcis information om hastighed og tilbagelagt strækning. DSB indbyder Danmarks Tekniske Universitet, der som uvildig instans skal rådgive om sikkerheden i togcomputeren.[46]

04. april 2012 – Ifølge direktør for DSB Vedligehold, Frank Olesen, forventes 50-60 IC4-tog klar til drift inden nytår.[47]

Til dato er der leveret 58 IC4-togsæt og 4 IC2-togsæt.

16. april 2012 – I forbindelse med transportministerens og fem transportordføreres besøg på værkstedet i Aarhus udtaler DSB's bestyrelsesformand, Peter Schütze, at han mener, der er 80 procents sandsynlighed for, at IC4 kommer ud at køre som tiltænkt. De resterende 20 procent skyldes usikkerhed om forhold, man ikke kender i dag.[48]

23. maj 2012 – Ifølge DSB's kvartalsregnskabsmeddelelse er det stadig for tidligt at melde ud, hvornår IC4 kan indgå i fast drift.[49]

31. maj 2012 – Ifølge DSB's statusrapport for maj 2012 fremgår det, at Havarikommissionens undersøgelser forventes afsluttet efter sommerferien, og at 3 spor af DTU's undersøgelser af sikkerhedssystemet forventes afklaret og rapporteret i juni 2012; de to sidste i september 2012.[50]

20. juni 2012 – Ifølge Danmarks Radio kritiserer Rigsrevisionen både DSB og Transportministeriet, der ejer DSB, for at undervurdere, hvor dyrt det ville blive for DSB både at reparere IC4-togsættene med gennemgående fejl, indsætte erstatningstog og lave en rettidighedsplan. Ifølge rapporten undervurderede ministeriet risikoen for, at DSB's fordeling af kompensationen fra AnsaldoBreda ikke var realistisk.[51]

2. juli 2012 – Ifølge DSB har IC4 fået tilladelse af Trafikstyrelsen til igen at køre med passagerer. Der startes op med en daglig dobbelttur på hverdage mellem Aarhus H og Esbjerg. Antallet af IC4-afgange udvides gradvist fra august 2012.[52]

11. juli 2012 – IC4 indsættes i et dagligt returløb mellem Aarhus og Esbjerg og kører med passagerer for første gang, siden driften indstilledes i november 2011 som følge af bremseproblemer.[53]

12. juli 2012 – Dagens eneste afgang med IC4 fra Esbjerg aflyses som følge af tekniske problemer.[54]

6. august 2012 – Et IC4-tog påkører et andet IC4-tog med 15-20 km/t under rangering ved klargøringscentret i Kastrup, og driften med IC4 indstilles i et døgn. Havarikommissionen undersøger hændelsen som led i de igangværende undersøgelser af bremsesystemet.[55][56]

13. august 2012 – I alt fire IC4-togsæt indgår i den kommercielle drift – to togsæt mellem Aarhus og Esbjerg og to togsæt mellem Aarhus og Aalborg.[57]

24. september 2012 – I alt otte IC4-togsæt indgår i den kommercielle drift – fire togsæt mellem Aarhus og Esbjerg og fire togsæt mellem Aarhus og Aalborg.[57]

12. november 2012 – 12 IC4-togsæt indgår i den kommercielle drift mellem Aalborg, Aarhus og Esbjerg.

9. december 2012 – 19 IC4-togsæt indgår i den kommercielle drift, heraf to i landsdelstrafikken mellem Aarhus og Københavns Lufthavn.

18. december 2012 – DSB og AnsaldoBreda indgår aftale om slutleverancerne, der bl.a. indebærer, at de sidste IC4-togsæt skal leveres ultimo september 2013.[58]

31. december 2012 – I december gennemføres i alt 893 afgange med IC4 svarende til ca. 200 om ugen og ca. 29 om dagen (heraf 4 om dagen i landsdelstrafikken mandag-fredag). 83 % af alle planlagte afgange gennemføres.[59] Til dato er der leveret 62 IC4- og 9 IC2-togsæt.

2013[redigér | rediger kildetekst]

28. februar 2013 – For at få flest muligt tog klar til drift vil ombygninger og opgraderinger fra og med uge 9 udelukkende ske på værkstedet i Randers, så værkstedet på Sonnesgade i Aarhus bliver et rent driftsværksted. Til dato er der leveret 71 IC4-togsæt. 51 af disse har fået indbygget opgraderingspakke 2 eller 2D, hvoraf 40 togsæt er driftsklare. 8 togsæt driftssimuleres.[60]

15. august 2013 – Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, foreslår, at halvdelen af IC4-togsættene skrottes, da det ifølge Lorentzen er spild af penge at opgradere og reparere alle 83 IC4-togsæt, så de kan blive driftssikre.[61] Ifølge transportminister Pia Olsen Dyhr er der imidlertid intet reelt alternativ til IC4-togene før elektrificeringen.[62]

19. august 2013 – IC4 indsættes som dobbeltkoblede togsæt i landsdelstrafikken for første gang i omkring to år, da sammenkoblede tog indsættes på enkelte lyntogsafgange mellem København H og Aarhus.[63][64]

23. august 2013 – DSB meddeler, at AnsaldoBreda forventer at levere 82 af de 83 IC4-togsæt inden deadline ultimo september.[65][66]

27. september 2013 – Det 82. og sidste togsæt overdrages til DSB. Det 83. togsæt forbliver i Libyen og udgår af handlen.[67][68]

19. oktober 2013 – Et IC4-tog påkører sporstopperen for enden af spor 2 på Esbjerg Station ved lav hastighed.[69]

9. december 2013 – To IC4-testtog støder sammen, da togene skal sammenkobles. Det er anden gang på halvanden måned, at der indtræffer et uheld med IC4-tog ved Esbjerg Station.[70]

15. december 2013 – Det er planen, at antallet af IC4-togsæt i drift fra køreplansskiftet K14 skal øges til 24 om dagen.[71] Ifølge DSB må det planlagte antal togsæt i drift imidlertid reduceres med fire togsæt indtil udgangen af januar 2014, fordi mængden af togsæt, der indgår i driftspuljen, er udfordret.[72]

31. december 2013 – 77 IC4-togsæt er opgraderet med pakke 2D/2 (vinterpakken).[73]

2014[redigér | rediger kildetekst]

21. februar 2014 – Togsæt 71, der sammenkoblet med togsæt 54 som lyntog 257 er på vej fra København til Aarhus, får tekniske problemer i Storebæltstunnellen, og passagererne må flyttes til togsæt 54, der kan fortsætte videre mod Aarhus.[74][75][76]

3. april 2014 – DSB oplyser, at man den 12. marts 2014 havde opdaget et materialebrud i akselhjullejet på et IC4-tog og den 2. april 2014 en tilsvarende revne i en hjullejekonsol på et IC2-tog. To gange i 2010 var der konstateret tilsvarende fejl på IC4-tog.[77]

24. april 2014 – 130 passagerer må evakueres fra to sammenkoblede IC4-tog, der er afgået kl. 16.22 fra København H, da togsættene bryder sammen mellem Nyborg og Odense.[78][79] Nedbruddet antages at være forårsaget af en generatorfejl,[80] men efterfølgende viser det sig at skyldes en softwarefejl og manglende kommunikation mellem de to togsæt.

3. juni 2014 – IC4-togsæt 03 + 35 + 47 + 64 testkøres sammenkoblet (multipel 4) på Gedserbanen.[81]

23. juni 2014 – DSB indstiller kørslen med sammenkoblede togsæt som følge af ustabil drift. Kørslen genoptages senest i december 2014, når softwaren er opdateret og koblingerne ombyggede.[82] Samtidig meddeler DSB, at man vil igangsatte en uafhængig undersøgelse, der skal belyse, om det stadig vil være økonomisk og risikomæssigt forsvarligt og realistisk at bringe IC4 og IC2 op på en tilstrækkelig høj driftsstabilitet.[83][84]

18. august 2014 – Seks enkeltkørende togsæt indsættes på Nordvestbanen i form af 12 daglige afgange, der erstatter nogle af de lokomotivfremførte dobbeltdækkertog på afgange uden for myldretiden.[85]

25. september 2014 – Under et samråd i Folketingets Transportudvalg oplyser transportminister Magnus Heunicke, at han tvivler på, at IC4 og IC2 vil kunne opfylde det formål, de er indkøbt til, i form af intercitydrift. Togene vil dog ikke kunne skrottes, da det vil indebære, at en afskrivning af togene - svarende til et regnskabsmæssigt tab på 4,6 mia. kr. - i yderste konsekvens vil kunne føre til, at DSB går konkurs.[86]

1. oktober 2014 – DSB oplyser, at IC4 igen må sænke maksimalhastigheden fra 180 til 140 km/t i løvfaldsperioden fra den 1. oktober til 30. november, fordi det ikke har været muligt for DSB at dokumentere togets bremseevne på glatte skinner.[87]

24. oktober 2014 – DSB forventer at indsætte dobbeltkoblede IC4-togsæt i landsdelstrafikken og som regionaltog på Nordvestbanen (Østerport-Holbæk-Kalundborg) fra den 14. december 2014, når køreplanen for 2015 træder i kraft.[88][89]

5. december 2014 – Det uafhængige schweiziske ingeniørfirma Prose erklærer, at IC4 og IC2 kan bringes til at fungere som intercitytog for 112 mio. kr.[90][91][92][93] Samtidig beder Folketinget DSB om at undersøge alternativer til færdiggørelsen af IC4.[94]

14. december 2014 – Fra køreplansskiftet tredobler DSB antallet af afgange med IC4 på Nordvestbanen fra 12 til 36 daglige afgange (enkeltture),[95][96] men sammenkoblet kørsel udskydes, indtil den fornødne software er godkendt.[97]

2015[redigér | rediger kildetekst]

Januar 2015 – DSB må for 6. gang tage et IC4-togsæt ud af drift som følge af revner i aksellejerne.[98] Løsningen menes dog at være fundet, og DSB ophører derfor med at inspicere IC4-togsættene hvert 7. døgn og inspicerer dem i stedet efter 30.000 kørte km.[98]

Februar 2015 – Trafikstyrelsen giver DSB permanent tilladelse til, at IC4 kan køre med normal hastighed i løvfaldsperioden.[99]

Marts 2015 – IC4 indsættes i et enkelt løb på Svendborgbanen, mens et af banens Desiro-togsæt er på et længerevarende værkstedsophold.[100]

Maj 2015 – 550.000 km tilbagelægges med IC4 i drift svarende til gennemsnitligt 17.700 km om dagen. I april var tallet 430.000 km (14.300 km om dagen).[101]

August 2015 – DSB får tilladelse til drift med 2 og 3 sammenkoblede togsæt, og til at starte med indsættes dobbeltkoblede togsæt på Nordvestbanen.[102]

2017[redigér | rediger kildetekst]

Marts 2017 – Den 7. marts indstiller DSB midlertidigt al passagerdrift med IC4 efter en episode nær Hedehusene, hvor en hydraulikpumpe er gået løs på et togsæt. Cirka to uger forinden har der været en episode på et andet IC4-togsæt, der umiddelbart kunne minde om hændelsen den 7. marts.[103][104]

April 2017 – DSB har besluttet at skrotte foreløbig 5 IC4-togsæt. De resterende 72 IC4-tog tages ud af drift i 2024. Der er brug for dem indtil da, selvom de fleste nok forudser nye tekniske problemer. [105]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Trafikstyrelsen: IC4 er "betinget godkendt" | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 24. juli 2012. Hentet 13. juli 2012.
  2. ^ "DSBs presseorientering om forliget" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 30. juni 2011. Hentet 13. juli 2012.
  3. ^ DSB: IC4’s nye stærke mand
  4. ^ DSB: Nu 17 afgange med IC4-tog
  5. ^ DSB: Test med sammenkoblede IC4-tog
  6. ^ Spisevognen tilbage i danske tog – Avisen.dk
  7. ^ Nu bliver IC4 til IC8 – Danmark
  8. ^ DSB: Flere Nonstop afgange mellem København og Århus
  9. ^ Nye IC4-tog venter på godkendelse – Danmark
  10. ^ "DSB's sammenkoblede IC4-tog kører nu – men kun tæt på værkstedet | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 6. juli 2012. Hentet 13. juli 2012.
  11. ^ DSB: Flere IC4-tog til danskerne
  12. ^ 14 IC4-tog skal bygges om af DSB – dr.dk/Nyheder/Penge
  13. ^ "Status på IC4: Nye kørecomputere trækker godkendelse i langdrag | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2010. Hentet 13. juli 2012.
  14. ^ "IC4 kan endelig køre i myldretiden: Nu venter vintertesten | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 12. november 2010. Hentet 13. juli 2012.
  15. ^ IC4-toget går op i størrelse – Danmark
  16. ^ IC4-tog skal køre på Gedserbanen | folketidende.dk Arkiveret 16. august 2014 hos Wayback Machine Den 27. november 2010
  17. ^ YouTube – IC4 x 3 på Gedser Banen 15122010
  18. ^ DSB: IC4 – nu med plads til 410 passagerer
  19. ^ "IC4 endelig klar til myldretiden – men bossen er stadig ikke tilfreds | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 20. juli 2012. Hentet 13. juli 2012.
  20. ^ Nonstop-tog til København stoppet – Århus
  21. ^ "DSB's IC4-tog dukker op i Libyen | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 18. februar 2011. Hentet 13. juli 2012.
  22. ^ "IC4-tog i Libyen var en gave til Gaddafi | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 21. februar 2011. Hentet 13. juli 2012.
  23. ^ DSB: DSB lejer sig ind hos Bombardier i Randers
  24. ^ "IC4-tog kommer hurtigere på skinnerne – Politiken.dk". Arkiveret fra originalen 11. marts 2011. Hentet 13. juli 2012.
  25. ^ "Transportminister: Jeg giver ingen løfter om IC4 | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 19. juli 2012. Hentet 13. juli 2012. {{cite web}}: no-break space character i |title= på position 49 (hjælp)
  26. ^ "IC4 er stadigvæk en sjælden gæst på danske stationer | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 20. juli 2012. Hentet 13. juli 2012.
  27. ^ http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/tru/bilag/314/994330.pdf
  28. ^ DSB: Nye øjne på IC4
  29. ^ "IC4 kører sammenkoblet mellem 0 og 3 gange om dagen | Ingeniøren.dk". Arkiveret fra originalen 27. juni 2011. Hentet 13. juli 2012.
  30. ^ "Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 20. juli 2012. Hentet 13. juli 2012.
  31. ^ Ingeniøren
  32. ^ "Italiensk industri-gigant smider IC4-præsident på porten og sætter virksomheden til salg | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 20. juli 2012. Hentet 13. juli 2012.
  33. ^ "Kritiske rapporter om IC4-tog sovses ind i valgkampen | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 8. november 2011. Hentet 13. juli 2012.
  34. ^ "Tysk jernbaneekspert om IC4: »En kyndig kontrollant havde grebet ind tidligere« | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 9. marts 2012. Hentet 13. juli 2012.
  35. ^ "IC4 – resultat af eksternt review – Transportministeriet". Arkiveret fra originalen 14. december 2013. Hentet 13. juli 2012.
  36. ^ Michael Reiter og Nicolai Østergaard (3. november 2011). "Tysk jernbaneekspert chokeret over Atkins' IC4-rapport". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 15. juni 2012. Hentet 13. juli 2012.
  37. ^ IC4 får fartbegrænsning på maks. 140 km/h efter ulykke Arkiveret 10. november 2011 hos Wayback Machine af Ingeniøren læst på net 9. november 2011
  38. ^ IC4-tog med passagerer kunne ikke bremse og kørte over for rødt lys – Politiken.dk
  39. ^ »DSB standser al kørsel med IC4 indtil videre« skriver DSB 14. november 2011.
  40. ^ "Her er Atkins' baggrundsrapport om IC4 – Giv os hånd | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 15. maj 2012. Hentet 13. juli 2012.
  41. ^ Testkørsel af løbsk IC4-tog: æv, det kører godt! – Politiken.dk
  42. ^ Foreløbig redegørelse pr. 6. januar 2012 | Havarikommissionen (Webside ikke længere tilgængelig)
  43. ^ Opdatering af foreløbig redegørelse pr. 30. januar 2012 | Havarikommissionen (Webside ikke længere tilgængelig)
  44. ^ "IC4, endelig nogle svar – PHloggen | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 17. april 2012. Hentet 13. juli 2012.
  45. ^ "Efter IC4-samråd: Krav om uvildig undersøgelse af togcomputer | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 15. maj 2012. Hentet 13. juli 2012.
  46. ^ IC4 kører i driftssimulering og tog- og bremsecomputer testes igen | DSB
  47. ^ "DSB-boss: »Vi har 50-60 IC4-tog på skinner inden nytår« | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 9. maj 2012. Hentet 13. juli 2012.
  48. ^ IC4 hænger stadig i bremsen (Webside ikke længere tilgængelig)
  49. ^ DSB: Kvartalsregnskabsmeddelelse fra DSB
  50. ^ Statusrapport for IC4 og IC2 pr. 14. maj 2012 | Folketinget
  51. ^ http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/06/20/152212.htm.
  52. ^ IC4 indsættes gradvist
  53. ^ "IC4 havde mekaniker med på jomfrurejse fra Aarhus til Esbjerg | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2012. Hentet 14. juli 2012.
  54. ^ "IC4 brød sammen efter én dag med passagerer | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 17. juli 2012. Hentet 14. juli 2012.
  55. ^ "IC4-kørsel indstillet efter sammenstød i Kastrup | Ingeniøren.dk". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2012. Hentet 25. september 2012.
  56. ^ "Efterforskere afslører ny hændelse med bremsesvigt på IC4-tog | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 14. september 2012. Hentet 25. september 2012.
  57. ^ a b Statusrapport offentliggjort den 17. september 2012 | Folketingets Transportudvalg
  58. ^ DSB og AnsaldoBreda indgår aftale om slutleverance af IC4 og IC2 | DSB.dk Hentet den 18. december 2012
  59. ^ Statusrapport 31. december 2012 offentliggjort den 23. januar 2013 | Folketingets Transportudvalg Hentet den 25. januar 2013
  60. ^ Statusrapport 28. februar 2013 | Folketingets Transportudvalg Den 11. april 2013. Hentet den 3. maj 2013
  61. ^ Venstre overvejer at skrotte halvdelen af IC4-togene | Ing.dk Den 15. august 2013
  62. ^ Minister: Intet alternativ til IC4 før elektrificeringen | Ing.dk Den 15. august 2013
  63. ^ I dag vil DSB sætte to IC4-tog sammen | Jyllands-Posten.dk Arkiveret 22. august 2013 hos Wayback Machine Den 19. august 2013
  64. ^ DSB sætter igen sammenkoblede IC4-tog i køreplanen | Ingeniøren.dk Den 19. august 2013
  65. ^ DSB - Pressemeddelelse | DSB.dk Hentet den 23. august 2013
  66. ^ DSB får stort set alle IC4 inden deadline | DR.dk Den 23. august 2013
  67. ^ Det sidste IC4-tog er nu afleveret til DSB | DR.dk Hentet den 30. september 2013
  68. ^ DSB har fået det sidste IC4-tog | JyllandPosten EPN Arkiveret 2. oktober 2013 hos Wayback Machine Hentet den 30. september 2013
  69. ^ IC4-tog glipper stop og kører ind i bom | ing.dk Den 23. oktober 2013
  70. ^ IC4-tog stødt sammen i Esbjerg | Ing.dk Den 9. december 2013
  71. ^ DSB: Vi har styr på IC4 og sætter flere tog ind i køreplanen | Ing.dk Den 3. december 2013
  72. ^ Folketingets Transportudvalg | 2013-14, Alm. del - Endeligt svar på spørgsmål 158 Den 18. december 2013
  73. ^ Statusrapport pr. 31. december 2013 | Folketingets Transportudvalg Offentliggjort den 20. marts 2014
  74. ^ IC4-tog sad fast under Storebælt | Nordjyske.dk Arkiveret 4. marts 2014 hos Wayback Machine Den 21. februar 2014
  75. ^ IC4 sidder fast under Storebælt - Debattråd | Jernbanen.dk forum Den 21. februar 2014
  76. ^ IC4 sidder fast under Storebælt - Debattråd | Jernbanen.dk forum Den 21. februar 2014
  77. ^ DSB: Der har også været fejl på IC2-tog | DR.dk Den 3. april 2014
  78. ^ IC4-tog brød sammen på skinnerne med ukendt fejl | Ing.dk Den 25. april 2014
  79. ^ Koblingsfejl mellem togsæt tvang DSB til evakuering | Ing.dk Den 25. april 2014
  80. ^ Ny forklaring: Generatorfejl skyld i IC4-nedbrud | Ing.dk Den 29. april 2014
  81. ^ Alle gode gange (IC)4 - Debattråd | Jernbanen.dk's forum Den 3. juni 2014
  82. ^ DSB indstiller kørslen med sammenkoblede IC4-tog | Ing.dk Den 20. juni 2014
  83. ^ Nyheder: IC4 sendes til afsluttende eksamen | DSB.dk Den 23. juni 2014
  84. ^ DSB overvejer for første gang at lægge IC4 i graven | Ing.dk Arkiveret 25. juni 2014 hos Wayback Machine Den 23. juni 2014
  85. ^ IC4-tog ruller ind på Nordvestbanen | SN.dk Arkiveret 9. august 2014 hos Wayback Machine Den 6. august 2014
  86. ^ Skrotning af IC4-togene kan føre til DSB's konkurs - Politiken.dk (kan kræve abonnement) Den 25. september 2014
  87. ^ Løvfald: IC4 må igen sænke farten til 180 km/t | ing.dk Den 30. september 2014
  88. ^ Statusrapport August 2014 side 7 | Folketingets Transportudvalg Offentliggjort den 24. oktober 2014
  89. ^ DSB's IC4-optur: Næste måned kan vi køre med tre sammenkoblede togsæt | Ing.dk Den 3. november 2014
  90. ^ Andersen, Ulrik. "Her er den fulde IC4-rapport - hjælp os med at finde guldkornene" Rapport Ingeniøren, 5 December 2014. Tilgået: 6 December 2014.
  91. ^ Andersen, Ulrik. "Eksperternes dom: IC4 kan blive på skinnerne" Ingeniøren, 5 December 2014. Tilgået: 6 December 2014.
  92. ^ Sammenfatning Arkiveret 8. december 2014 hos Wayback Machine DSB/Prose
  93. ^ PowerPoint præsentation Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine DSB/Prose
  94. ^ McGhie, Steffen. "DSB skal undersøge alternativer til IC4" Ingeniøren, 5 December 2014. Tilgået: 6 December 2014.
  95. ^ Nordvestnyt tirsdag den 16. december 2014 side 15
  96. ^ Tre gange så mange IC4-tog på Nordvestbanen | TV Øst Den 17. december 2014
  97. ^ DSB måtte igen opgive at køre med sammenkoblede IC4-tog | Ing.dk Den 19. december 2014
  98. ^ a b "Revner i IC4's aksellejer spøger igen". Ing.dk. Hentet 2015-02-06.
  99. ^ "Nedfaldne blade kan ikke længere forsinke IC4-tog". Berlingske.dk. 20. februar 2015. Hentet 6. oktober 2015.
  100. ^ "IC4-tog ny fast vikar på Svendborgbanen". fyens.dk. 24. marts 2015. Hentet 26. marts 2015.
  101. ^ "Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. maj 2015" (PDF). DSB.dk. Arkiveret fra originalen (PDF) 3. juli 2015. Hentet 17. juni 2015.
  102. ^ Ritzau (11. august 2015). "Udskældte IC4-tog må endelig køre med ekstra togvogne". Information.dk. Hentet 12. august 2015.
  103. ^ "DSB indstiller passagerdriften med IC4 indtil videre". DSB.dk. 7. marts 2017. Hentet 7. marts 2017.
  104. ^ "DSB stopper alle tog: Ved ikke hvornår IC4 kører igen". DR.dk. 7. marts 2017. Hentet 7. marts 2017.
  105. ^ https://www.jv.dk/regionalt/Samtlige-IC4-tog-er-paa-skinnerne-igen/artikel/2494315 - JydskeVestkysten - 4. april 2017
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=IC4%27s_tidslinje_2009-&oldid=11599865"