IKEA-katalog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

IKEA-kataloget (svensk: Ikea-katalogen) var et katalog, der årligt blev udgivet af den svenske møbelgigant IKEA. Kataloget blev første gang offentliggjort på svensk i 1951,[1] og ansås for at være det primære marketingsværktøj for firmaet. I 2004 optog kataloget 70% af IKEA's årlige marketingbudget.[2] På verdensplan blev ca. 208 millioner eksemplarer af kataloget trykt i regnskabsåret 2013, hvilket er mere end det dobbelte af antallet af bibler, forventede at blive trykt i samme periode.[3]

2013-udgaven blev udgivet i 43 lande.[3] 2010-udgaven blev udgivet på 30 sprog.[4]

I 2019 stoppede kataloget med at blive husstandsomdelt, men kunne stadig fås i begrænset oplag i varehusene og fra december 2020 meddelte IKEA, at man ville stoppe produktionen helt, grundet stigende internethandel.[5][6]

Produktion og distribution[redigér | rediger kildetekst]

Kataloget indeholdt generelt over 300 sider og præsenterede omkring 12.000 produkter. Det blev distribueret både i butikker og via post.[7] Hver udgave af kataloget tog omkring 10 måneder at udvikle fra koncept til slutprodukt.[3]

Det meste af kataloget var produceret af IKEA Communications AB i Älmhult, Sverige, som også er beliggenheden for den oprindelige IKEA-butik. IKEA Communications driver desuden det største fotostudie i Nordeuropa på 8.000 kvadratmeter fra dette sted.[1] Fra 2012 beskæftigede studiet 285 fotografer, tømrere, interiørarkitekter og andet personale, der arbejdede på fuld tid med fotoshoots.[3] Selve kataloget var trykt på klorfri papir med 10-15% postforbrugeraffald.[8]

Ifølge den canadiske tv-selskab CTV, har "IKEA's publikationer udviklet en næsten kultlignende følgeskare online. Læsere har fundet alle slags mærkelige småting, inklusive mystiske kattebilleder, tilsyneladende Mickey Mouse-referencer og underlige bøger, der er placeret på de mange hylder, der fylder katalogerne."[9]

Innovation[redigér | rediger kildetekst]

Virksomheden begyndte at eksperimentere med computergenererede billeder i 2005 ved at placere et enkelt computer-gengivet billede af en trestol i 2006-udgaven af kataloget. Ifølge Anneli Sjögren, leder af fotografering i IKEA, bemærkede kunderne ikke, at stolen var computergenereret.[3] I 2010 blev det første helt computergenererede rum udført til kataloget.[10] I 2013-udgaven var 12% af billederne til IKEA-kataloget, brochurer og IKEA's hjemmeside computergenereret. Fra 2014 er 75% af produktbilleder (dvs. med hvide baggrundsbilleder) og 35% af ikke-produktbilleder på tværs af al IKEA-kommunikation fuldt ud computergenereret.

Augmented reality blev introduceret i 2013-udgaven af kataloget. "Røntgen"-visninger gennem møblerne, videoer, vejledninger og andet interaktivt indhold kunne fås ved at scanne et symbol i kataloget med en mobilenhed.[11] Kataloget fra 2014 indeholdt en augmented reality-app, der projicerer en vare til et fotografibillede i realtid af brugerens værelse. Den augmented reality-app giver også en indikation af skalaen på IKEA-objekter i forhold til brugerens interiørsituation.[12]

Typografi[redigér | rediger kildetekst]

I 2009 ændrede IKEA skrifttypen, der blev brugt i sit katalog fra Futura til Verdana, og udtrykte et ønske om at forene sin branding mellem trykte og webmedier. Kontroversen er tilskrevet opfattelsen af Verdana som et symbol på homogenitet i populær typografi.[13] Ændringen trak betydelig medieopmerksomhed.[14][15][16] I 2019 skiftede virksomheden fra Verdana til IKEA Noto Sans som virksomhedens officielle skrifttype, inklusive dets katalog. Skrifttypen er en ændret version af Googles open source font Noto Sans.[17]

Kritik[redigér | rediger kildetekst]

I oktober 2012 blev IKEA kritiseret for at fjerne kvinder fra fotos i den saudiarabiske version af 2013-kataloget.[18][19]

IKEA Family Live[redigér | rediger kildetekst]

IKEA udgiver og sælger også et almindeligt stilmagasin med titlen IKEA Family Live på tretten sprog, der supplerer kataloget. En engelsksproget udgave til Storbritannien blev lanceret februar 2007 med over 500.000 abonnenter.[20]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "IKEA Catalogue printable facts" (PDF). IKEA United Kingdom. september 2003. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. september 2012. Hentet 29. august 2007.
  2. ^ "IKEA student info". IKEA United Kingdom. Arkiveret fra originalen 22. juni 2004. Hentet 29. august 2007.
  3. ^ a b c d e Hansegard, Jens (23. august 2012). "IKEA's New Catalogs: Less Pine, More Pixels". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 2. september 2012. Hentet 2. september 2012.
  4. ^ "Sustainability Report 2011" (PDF). IKEA. 2011. Arkiveret fra originalen (PDF) 31. august 2012. Hentet 2. september 2012.
  5. ^ Træholt, Frederikke (5. august 2019). "Overgik biblen: Ikea dropper sit verdenskendte katalog". Finans.dk. Hentet 8. december 2020.
  6. ^ Ringstrom, Anna (7. december 2020). "IKEA turns the page on catalogue after seven decades". theguardian.pe.ca. Hentet 8. december 2020.
  7. ^ "IKEA Q&A section, on the Swedish language site". Arkiveret fra originalen 16. maj 2008. Hentet 17. juli 2020.
  8. ^ "FAQ". IKEA. Arkiveret fra originalen 2. september 2012. Hentet 2. september 2012.
  9. ^ "'Unfortunate' photo wasn't tampered with: IKEA". CTV. 25. august 2006. Arkiveret fra originalen 29. juni 2011. Hentet 29. august 2007.
  10. ^ Parkin, Kirsty (24. juni 2014). "Building 3D with Ikea". CGSociety. Arkiveret fra originalen 30. august 2014. Hentet 30. august 2014.
  11. ^ Baldwin, Roberto (20. juli 2012). "Ikea's Augmented Reality Catalog Will Let You Peek Inside Furniture". Wired. Arkiveret fra originalen 2. september 2012. Hentet 24. juli 2012.
  12. ^ Luisa Rollenhagen (6. august 2013). "Virtually Furnish a Room With IKEA's Augmented Reality Catalog". Mashable. Mashable. Hentet 6. august 2013.
  13. ^ Vit, Armin (31. august 2009). "Verdanagate". Brand New. Hentet 30. oktober 2019.
  14. ^ Abend, Lisa (28. august 2009). "The Font War: Ikea Fans Fume over Verdana". Time. Arkiveret fra originalen 26. august 2013. Hentet 30. oktober 2019.
  15. ^ Campbell, Mel; Wortsman, Jeremy (1. september 2009). "The Full Fonty: Why Type Nerds Went Mental Over IKEA". Crikey. Hentet 31. oktober 2019.
  16. ^ Garfield, Simon (2. september 2009). "Verdana: Ikea's flat-pack font". The Guardian. Hentet 31. oktober 2019.
  17. ^ Schwab, Katharine (22. august 2019). "Ikea is quietly changing its brand again—for a very good reason". Fast Company. Hentet 30. oktober 2019.
  18. ^ Molin, Anna (1. oktober 2012). "IKEA Regrets Cutting Women From Saudi Ad". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2012. Hentet 6. oktober 2012.
  19. ^ "Ikea criticised for airbrushing women out of Saudi catalogue". The Daily Telegraph. London. 1. oktober 2012. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2012. Hentet 6. oktober 2012.
  20. ^ Farey-Jones, Daniel (5. juli 2006). "Ikea to introduce UK magazine in February". Brand Republic. Haymarket Business Media. Arkiveret fra originalen 2. september 2012. Hentet 2. september 2012.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=IKEA-katalog&oldid=11349266"