Iain Hamilton Grant

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Iain Hamilton Grant
Nutidig filosofi
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Reading
University of Warwick
Fagområde Naturfilosofi, tysk idealisme, Schelling, ontologi [1]
Skole/tradition Spekulativ realisme
Påvirket af Gilles Deleuze, Platon, Friedrich von Schelling, Nick Land
Har påvirket Jeremy Dunham, Ben Woodard
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Iain Hamilton Grant er filosof. Han er ansat på University of the West of England i Bristol, United Kingdom. Grant skrev PhD om Kant og Lyotard ved Warwick University. I Warwick var han en del af Cybernetic Culture Research Unit.

Hans forskning omfatter ontologi, tysk idealisme (især Schelling), og både nutidig og fortidig naturfilosofi.[1] Han associeres ofte med den nutidige filosofiske bevægelse spekulativ realisme.[2]

Arbejde[redigér | redigér wikikode]

Sammen med Quentin Meillassoux, Graham Harman og Ray Brassier er Grant en af de vigtigste filosoffer i den nutidige spekulativ realisme, der er interesseret i at forsvare filosofisk realisme mod udfordringen fra den post-kantianske kritiske idealisme, fænomenologi, postmodernisme, dekonstruktivisme, eller mere bredt udtrykt korrelationisme.

Grant blev oprindeligt kendt som oversætter af de franske filosoffer Jean Baudrillard og Jean-François Lyotard.

Hans ry som en selvstændig filosof skyldes hans bog Philosophies of Nature After Schelling (2006). Heri kritiserer Grant filosofiens gentagne forsøg på at "vende platonismen på hovedet", og argumenterer for at man snarere skulle vende Immanuel Kant på hovedet i stedet for. Han er meget kritisk overfor den nyere prominens af etik og livsfilosofi indenfor kontinentalfilosofien, da det i hans øjne kun forstærker den fejlagtige opfattelse, at mennesket er et priviligeret væsen. Imod disse tendenser ønsker Grant en fornyelse af interessen for det inorganiske.[3]

Grant ser Plato og Friedrich von Schelling som sine vigtigste allierede blandt de klassiske filosoffer, og er generelt i modsætning til både Aristoteles og Kant, da han mener de tenderer til at reducere virkeligheden til dens udtryk for mennesker, hvilket Quentin Meillassoux har kaldt korrelationisme. Grant er også påvirket af den franske filosof Gilles Deleuze.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Udgivne værker[redigér | redigér wikikode]

  • (medforfatter) New Media: A Critical Introduction (London and New York: Routledge, 2003)[4]
  • Philosophies of Nature After Schelling (London and New York: Continuum, 2006)[5]
  • Idealism: The History of a Philosophy (med Jeremy Dunham & Sean Watson) (Durham: Acumen, 2010) [6]

Overættelser (fransk-engelsk[redigér | redigér wikikode]

  • Jean Baudrillard, Symbolic Exchange and Death, ovs. af Iain Hamilton Grant (London: Sage, 1993).
  • Jean-François Lyotard, Libidinal Economy, ovs. af Iain Hamilton Grant (Bloomington: Indiana University Press, 1993).

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Dr. Iain Grant. Hentet 3 May 2016. 
  2. ^ Speculative Realism in Collapse: Journal of Philosophical Research and Development (Falmouth: Urbanomic, 2007), pp.306-449
  3. ^ ENR // AgencyND // University of Notre Dame (2007-05-10). On an Artificial Earth: Philosophies of Nature after Schelling // Reviews // Philosophical Reviews // University of Notre Dame. Ndpr.nd.edu. Hentet 2011-09-21. 
  4. ^ New media : a critical introduction (Reprinted. udg.). London: Routledge. 2003. ISBN 0415223784. 
  5. ^ A review of the book in the Notre Dame Philosophical Review
  6. ^ Dunham, Jeremy; Grant, Iain Hamilton; Watson, Sean (2010). Idealism: a history of a philosophy.. Durham: Acumen Publishing Ltd.. ISBN 9781844652419. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]