Ian Fleming

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ian Lancaster Fleming
Engelsk litteratur
20. århundrede
Fil:For Your Eyes Only.jpg
Et portræt af Ian Fleming
Personlig information
Født 28. maj 1908 i Mayfair, London, England
Mayfair, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død 12. august 1964 (56 år) i Canterbury, Kent
Canterbury, Storbritannien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Genre Spænding
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ian Lancaster Fleming (28. maj 1908 – 12. august 1964) var en engelsk efterretningsagent, forfatter og journalist, som er mest kendt for den fiktive agent James Bond. Ian Fleming skrev i alt 14 Bond-bøger. Hans første Bond-bog, Casino Royale, udkom i 1953. Ian Flemings James Bond blev dog vidre produceret af mange andre

Baggrund

Fleming havde skotske forældre, Valentine og Evelyn Beatrice Fleming, som var henholdsvis officer og kunstner. Han havde desuden en bror, Peter, som var et år ældre.

Sin litterære interesse fik unge Ian da han og Peter begyndte på kostskolen Burnford, som var berygtet for sine strenge lærere. Han blev efterhånden udstødt både af lærerene og medeleverne, og svarede igen ved at blive en snob, samtidig med at han begravede sig i bøger. Da han var ni, i 1917, blev faren dræbt i et tysk granatangreb.

I 1921 begyndte han på Eton, der han blev han i lige så høj grad kuet af lærerne som tidligere. Det var især fordi Fleming var en oprørsk student. Men han gjorde bemærket i forskellige sportsgrene, og han debuterede også som skribent i skolebladet, med historien The Ordeal of Caryl St. George.

Fleming prøvede at komme ind i udenrigstjenesten efter skolen, men det mislykkedes. I stedet blev han reporter for nyhedsbureauet Reuters i Central-Europa i perioden 1931 til 1933. Han blev blandt andet sendt til Moskva for at dække en spionretssag, hvor seks britiske ingeniører sad på anklagebænken. Han viste sig at være en modig og snu reporter som formåede at få fat i oplysninger, og at sende dem videre hjem til London.

I 1933 begyndte han at arbejde i en bank, med det håb at blive rig, således at han kunne udleve sit behov for luksus og farefulde fritidsaktiviteter. Men i 1939 tog han, måske inspireret af broren det var blevet en berømt rejsebogsforfatter, tilbage til Sovjetunionen som reporter. Ved siden af arbejdet som reporter, sendte han oplysninger om det sovjetiske militær tilbage til Udenrigsdepartementet, helt på eget initiativ.

Da den anden verdenskrig brød ud, blev Fleming indrullet i marinens efterretningstjeneste. Han blev sekretær for admiral John Godfrey, og han blev senere udnævnt til Kommandør. Han ledede en række missioner fra sin base i London, bl.a. at forhindre at tyskerne ødelagde sine arkiver efterhånden som de trak sig tilbage.

En af Flemings missioner førte ham til Jamaica, hvor han klarede sig så godt at han i 1950'erne købte en byggegrund og bosatte sig der. Han tegnede selv huset, og kaldte det GoldenEye, det er nu en turistattraktion. Efter krigen arbejdede han som avisreporter, samtidig med at han levede det gode liv med sans for fysiske udfoldelser. Han havde bl.a. et forhold til Ann Rothermere, som på det tidspunkt var gift med Lord Rothermere. Da hun blev gravid, bestemte de sig for at hun skulle lade sig skille, så hun og Fleming kunne gifte sig. Og mens han ventede på skilsmissen skrev han Casino Royale, den første James Bond-roman.


Denne roman handler om Secret Intelligence Service, bedre kendt som MI6 officeren [James Bond]]s bedrifter. Bond var også kendt gennem sit kodenummer, 007, og var commander i Royal Naval Reserve. Fleming fik navnet fra sin karakter fra den amerikanske ornitolog James Bond, en ekspert i Caribiske fugle og forfatter af den ultimative guidebog Birds of the West Indies. Fleming var selv en ivrig fulgekigger,[1] og havde en kopi af Bonds guide. Han fortalte senere ornitologens kone: "Det slog mig at dette korte, uromatiske og alligevel maskuline anglo-saksiske navn var præcis det jeg havde brug for, og således blev en anden James Bond født".[2] I et interview fra 1962 i The New Yorker, forklarede han videre "Da jeg skrev den første i 1953, ønskede jeg at Bond var en ekstremt kedelig, uinteressant mand for hvem der skete ting; Jeg ønskede at han var et stumpt våben ... "da jeg ledte efter et navn til min hovedperson tænkte jeg, ved Gud (James Bond) er det kedeligste navn jeg nogensinde har hørt."[3]

1950'erne

Fleming baserede sin skabning på flere individier han mødte i sin tid i Naval Intelligence Division, og tilstod at Bond "var sammensat af alle de hemmelige agenter og kommandotyper jeg mødte under krigen".[4] Blandt disse typer var hans bror Peter, som han tilbad,[4] og som havde være involveret i missioner bag fjendens linier i Norge og Grækenland under krigen.[5] Fleming forestillede sig at Bond ville ligne komponist, sanger og skuespille Hoagy Carmichael, selv om andre, herunder forfatter og historikker Ben Macintyre, indeficerer aspekter af Flemings eget udseende i hans beskrivelse af Bond.[6][7] Generelle henvisninger i romanerne beskriver Bond som en der ser godt ud på "en mørk og ondskabsfuld måde".[8]

I slutningen af 50'erne mødte Fleming producenten Kevin McClory og manuskriptforfatteren Jack Wittingham. De tre skrev et manuskript sammen for at lave en film. Projektet blev ikke til noget, og to år senere, i 1961, skrev Fleming bogen Thunderball. McClory og Wittingham sagsøgte Fleming, da de var af den opfattelse at bogen i for høj grad var baseret på manuskriptet de tre havde skrevet, uden at Fleming havde krediteret dem. McClory vandt retssagen, og nu skulle der på hver kopi af Thunderball stå teksten: "baseret på et filmmanuskript af Kevin McClory, Jack Wittingham og Ian Fleming." Inden da havde Fleming formået at sælge filmrettighederne til producenterne Harry Saltzman og Albert R. Broccoli. Og i 1962 havde Dr. No premiere. Hans ven og partner Peter Garnham fortalte at lige efter filmen skulle Fleming have taget på en bar, indtaget nogle drinks før han udtalte om filmen: Dreadful. Simply dreadful. Fleming tog så til Istanbul for at følge filmatiseringen af From Russia With Love. Der går rygter om at han har en lille rolle i filmen. Han fik også lov til at være med til indspilningen af Goldfinger, men nåede ikke at se den endelige udgave før han døde.

Selv efter ægteskabet fortsatte Fleming sit jetset-liv. Han skrev ca. en Bond-bog om året, og nød godt af den succe de efterhånden medførte. Han fik også sikret sig filmatiseringerne af Casino Royale, Dr. No og From Russia With Love. Indimellem fik han også udgivet to dokumentarbøger, Thrilling Cities og The Diamond Smugglers, som indeholdt reportager fra The Sunday Times, samt børnebogen Chitty Chitty Bang Bang.

Flemings liv er blevet filmatiseret ved tre lejligheder: I 1989 kom filmen GoldenEye, instrueret af Don Boyd og med Charles Dance som Fleming. I 1990 kom Spymaker, The Secret Life of Ian Fleming med Jason Connery som Fleming og Ferdinand Fairfax i instruktørstolen. Og i 2005 kom Ian Fleming: Bondmaker, et dokudrama som blev vist første gang på BBC i august.

Død

An obelisk marking the site of the Fleming family grave
Ian Flemings grav i Sevenhampton

Ægteskapet med Ann var ikke lykkeligt og Fleming havde længe døjet med depressioner. Kombineret med en usund livsstil ledte dette til et hjerteanfald den 12. august 1964 i Canterbury i Kent i England. Ian Fleming blev 56 år og er begravet på kirkegården i Sevenhampton ved Swindon. Ian Flemings kone, Ann Geraldine Mary Fleming (1913-1981), og søn, Caspar Robert Fleming, (1952-1975) ligger begravet samme sted. Casper Fleming begik selvmord i 1975 med en overdosis af stoffer.

Bibliografi

James Bond

Følgende James Bond-bøger er blevet skrevet af Ian Fleming:

De sidste to bøger blev udgivet efter Ian Flemings død.

Andre værker

Trivia

Hans nevø, Rory Fleming, blev den 13. oktober 2001 gift med danske Caroline Fleming. De blev skilt igen i 2008 men skilsmissen gik først i gennem i 2011.[9]

Noter

  1. ^ "James Bond, Ornithologist, 89; Fleming Adopted Name for 007". The New York Times. New York. 1989-02-17. Hentet 2013-02-24.
  2. ^ Griswold 2006, s. 46.
  3. ^ Hellman, Geoffrey T. (1962-04-21). "Bond's Creator". The New Yorker: 32. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp) (abonnement nødvendigt)
  4. ^ a b Macintyre, Ben (2008-04-05). "Bond – the real Bond". The Times. London. s. 36.
  5. ^ "Obituary: Colonel Peter Fleming, Author and explorer". The Times. London. 1971-08-20. s. 14.
  6. ^ Macintyre 2008, s. 51.
  7. ^ Amis 1966, s. 35.
  8. ^ Benson 1988, s. 62.
  9. ^ Casper Nielsen (2011-06-29). "Nu er Caroline Fleming omsider skilt". Billed Bladet. Hentet 2014-07-18. {{cite web}}: Teksten "Billed Bladet" ignoreret (hjælp)

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ian_Fleming&oldid=8228174"