Ib Frederiksen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ib Christian Frederiksen (født 9. august 1927 i Svenstrup) er en dansk politiker fra Socialdemokraterne, der tidligere var minister og amtsborgmester i Århus Amt.

Ib Frederiksen startede sin politiske karriere i Mariager, hvor han blev Mariager Kommunes første borgmester efter kommunalreformen 1. april 1970, en post han fratrådte, da han blev landbrugsminister i oktober 1971.

Han rundede sin politiske karriere af i Mariager med en post som byrådsmedlem i det sidste byråd, der fratrådte ved den seneste kommunalreform 31. december 2006, da størstedelen af Mariager Kommune indgik i Mariagerfjord Kommune.

Han bor sammen med sin kone, Betty Frederiksen, ved Assens få km øst for Mariager. Han har 3 børn.

Kilder

  • HVEM-HVAD-HVOR 1973, Politikens Forlag, København 1972.
  • En kommune og dens mennesker, Mariager Kommune 1970-2006, af Anders Riis, Mariager 2006. ISBN 87-984075-1-1


DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker