Ib Schønberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler personen Ib Schønberg. Opslagsordet har også en anden betydning, se Ib Schønberg (dokumentarfilm).
Ib Schønberg
Troll i ord fra Skeikampen - L0028 444Fo30141606020018.jpg
Ib Schønberg i 1954
Personlig information
Fulde navn Ib Christian Albert von Cotta Schønberg
Født 23. oktober 1902
København, Danmark
Død 24. september 1955 (52 år)
Skodsborg, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Ægtefælle Lisbeth Hammer (1924-1955, hans død)
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1922-1955

Ib Christian Albert von Cotta Schønberg (også kaldet Ibbermand; født 23. oktober 1902 i København, død 24. september 1955 i Skodsborg) var en dansk skuespiller. Han var især kendt for sine filmroller, hvor han medvirkede i mere end 100 spillefilm og var en af sin tids mest populære skuespillere.[1]

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Ib Schønberg var søn af exam. pharm. Even Frederik Johannes Schønberg (1852-1915) og Christiane (Jane) Nielsine Østrup (1860-1953).[2] Han var fætter til skuespilleren Birger von Cotta-Schønberg. I marts 1924 blev han gift med skuespillerinden Lisbeth Hammer (Dukse), som han havde mødt hos Gerda Christophersens Teaterselskab to år tidligere. Parret blev ni måneder efter brylluppet forældre til deres eneste barn, Bent.

Teater, revy og cirkus[redigér | redigér wikikode]

Schønberg gik oprindelig på Påhlmans Handelsakademi og tog afgangseksamen herfra i 1918, men ønskede i stedet at slå ind på skuespillervejen.[3] Han debuterede på Sønderborg Teater i 1920 og turnerede derefter nogle år i provinsen.[4] I 1932 kom han til Det Ny Teater som skuespiller og forretningsfører; 1934-1937 var han desuden teaterets meddirektør sammen med Ivar Schmidt. Her fik han i 1932 sit gennembrud som skuespiller, først i rollen som den almindelige gennemsnitsmand i Soyas stykke Hvem er jeg?, som fra tilskuerpladsen rejste sig for at gå op på scenen og lade sig psykoanalysere,[5] og kort efter som bobbyen i operetten Mr. Cinders.[2] Da teateret i 1937 gik i betalingsstandsning, hæftede han personligt for 250.000 kr., som han i de næste 15 år måtte arbejde ekstra hårdt for at betale tilbage. Han arbejdede på en række københavnske teatre de næste år, bl.a. Riddersalen og Nørrebro Teater, og etablerede i 1945 Cirkus Ib i et telt i Fælledparken. I 1953 blev han direktør for Cirkusrevyen.[4]

Film[redigér | redigér wikikode]

Schønberg fik sin debut på det hvide lærred i 1922 i stumfilmperioden med en mindre rolle som munk i Benjamin Christensens gyser/dokumentar Heksen. Senere havde han mindre roller også i to Fy og Bi-film:[3] Filmens helte (1928) og Pas paa Pigerne (1930). Det var dog med tonefilmene, han fik succes. Han medvirkede i alt i 111 film,[6] hvor hans runde korpus ofte stod i skærende kontrast til hans underspillede, lavmælte spillestil. Med ganske stille eller hviskende stemme kunne han udstråle så forskellige stemninger som kærlig omsorg, dyrekøbt livsvisdom, ydmyg skamfuldhed eller ætsende foragt for uretten.[6]

Nogle af hans mest kendte komiske roller var som den godmodige betjent i Panserbasse (1936) og den forvekslede biskop i Biskoppen (1944), ligesom han havde biroller i en række Morten Koch-film og spillede faderen i de to første film i serien Far til fire (1953 og 1954). Han havde også mere sammensatte karakterroller i 1940'ernes og 1950'ernes sociale melodramaer, eksempelvis som falleret redaktør og dranker i Ta', hvad du vil ha' (1947), den alkoholiserede fabriksleder i Café Paradis (1950), den socialt omsorgsfulde jordemodermand i Diskret Ophold (1946), den glatte værnemager i Tre år efter (1948) og den hule kulturradikale redaktør i Det sande ansigt (1951).[1]

Udmærkelser og tillidshverv[redigér | redigér wikikode]

I 1948 modtog Schønberg en Bodil for bedste mandlige birolle i filmen Ta', hvad du vil ha' og i 1951 en Bodil for bedste mandlige hovedrolle i Café Paradis.[7][8]

Schønberg var i en periode formand for Skuespillerforeningen af 1879 og bestyrelsesmedlem i dyreværnsforeningen Svalen og hjemløseherberget Himmelekspressen.

Død[redigér | redigér wikikode]

Ib Schønberg var kun 52 år, da han blev ramt af en lungebetændelse og døde efter fire måneders sengeleje. Efter hans død blev hans urne opstillet i columbarietBispebjerg Kirkegård.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]