Icelandair
Icelandair | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
| |||||||
Grundlagt | 1937 | ||||||
Hovedkontor | Reykjavík | ||||||
Hub | Keflavík International Airport | ||||||
Antal fly | 22 (+4 ordrer) | ||||||
Destinationer | 25 | ||||||
Lounge | Saga Lounge | ||||||
Bonusprogram | Saga Club | ||||||
Moderselskab | Icelandair Group | ||||||
Nøglepersoner | Birkir Hólm Guðnason, adm. direktør | ||||||
Andet | |||||||
Websted | icelandair.com | ||||||
Icelandair er det nationale flyselskab i Island. Selskabet ejes af Icelandair Group og beflyver 25 ruter til Europa og USA/Canada. Den primære hub er Keflavík International Airport.
Icelandair har rødder tilbage til Flugfélag Aukureyrar, der blev etableret i 1937. I 1940 skiftede dette selskab navn til Flugfélag Íslands, men dette fusionerede i 1973 med det andet islandske flyselskab, Loftleiðir – og dermed blev Icelandair skabt, ganske vist først under navnet Flugleiðir, mens Icelandair anvendtes i Europa. Gradvist tog det engelske navn dog over.
Selskabet har udnyttet Islands geografiske beliggenhed og gjort Keflavik til en international transitlufthavn for passagerer, der rejser mellem Europa og USA. De transatlantiske ruter tegner sig i dag for omkring halvdelen af selskabets flyvninger.