Icolo e Bengo
| Icolo e Bengo | |
|---|---|
 Agostinho Neto kulturcenter in Catete | |
| Overblik | |
| Land |  Angola |
| Demografi | |
| Indbyggere | 1.523.457[1] |
| - Areal | 17.149 km²[1] |
| Andet | |
| Koordinater | 9°30′S 13°30′Ø / 9.5°S 13.5°Ø |
| Oversigtskort | |
.svg) | |
Icolo e Bengo er en provins i Angola, der blev oprettet den 5. september 2024 udskilt fra provinsen Luanda, og har 1.523.457 indbyggere (2024)[1]. Indtil 2011, før den blev indlemmet i provinsen Luanda, tilhørte områderne provinsen Bengo. Hovedstaden er byen Catete.[2]
Geografi og klima
[redigér | rediger kildetekst]Icolo e Bengo grænser op til de angolanske provinser Luanda mod nordvest, Bengo mod nord, Cuanza Norte mod øst og Cuanza Sul mod syd. Den grænser også op til Atlanterhavskysten mod vest. Grænsen mellem Icolo e Bengo og Luanda følger Cuanza-floden, Kikuxikanalen og hovedvejene Via Expressa Fidel Castro og EN-100.[3]
Icolo e Bengo ligger på flodsletterne ved floderne Bengo, Cuanza og Longa. Provinsen ligger i den angolanske økoregion med savanne og skovområder, og Quiçama Nationalpark ligger i området.[4]
Icolo e Bengo har et tropisk klima med sommerregn. Samspillet mellem den kolde Benguela-strøm og varmt ækvatorialt vand, producerer tåge, hvilket får luftfugtigheden i området til at forblive høj året rundt, mens den årlige nedbør er lav og varierer fra 350 til 650 mm.[4][5]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den 14. august 2024 godkendte Angolas nationalforsamling en lov om oprettelse af tre nye provinser, herunder at adskille de mindre urbaniserede dele af Luanda-provinsen fra byen Luanda, for at danne den nye provins Icolo e Bengo. Loven trådte i kraft med offentliggørelsen i Angolas officielle tidende den 5. september 2024.[6]
Administration
[redigér | rediger kildetekst]Icolo e Bengo er opdelt i de syv kommuner: Bom Jesus, Cabiri, Cabo Ledo, Calumbo, Catete, Quiçama og Sequele. Catete er yderligere opdelt i kommunerne Caculo Cahango, Cassoneca, Catete og Caxicane; Quiçama er opdelt i kommunerne Demba Chio, Mumbondo, Muxima og Quixinge; og Sequele er underopdelt i kommunerne Funda, Quifangondo og Sequele.[6]
Icolo e Bengo første guvernør er Auzílio de Oliveira Jacob, som blev udnævnt i december 2024.[7]
Økonomi og infrastruktur
[redigér | rediger kildetekst]I modsætning til Luandas økonomi, som hovedsageligt er orienteret mod servicesektoren, forventes Icolo e Bengos økonomi at fokusere mere på landbrug og industri.[8]
Dr. Antonio Agostinho Neto International Airport er placeret på Icolo e Bengo. [9] EN-230 motorvejen og Luanda-jernbanen løber også fra øst til vest på tværs af den nordlige del af provinsen.
Ved etableringen havde Icolo e Bengo tre hospitaler: et lå i hovedstaden Catete, og to andre var for nylig blevet bygget i Zango og Sequele.[9]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Indbyggertal areal mm 2024 på citypopulation.de hentet 10. juli 2026
- ↑ Manuel, Victor (25. december 2024). "Angola: Novo ano novo mapa". ANGOP. Hentet 29. december 2024.
- ↑ "Provinces of Luanda and Icolo and Bengo divided by EN 100 and Via Expressa roads". ANGOP. 16. august 2024. Hentet 29. december 2024.
- 1 2 Martin, Emma; Burgess, Neil (23. september 2020). "Angolan Scarp Savanna and Woodlands". One Earth. Hentet 29. december 2024.
- ↑ Huntley, Brian John (8. marts 2023). "The Arid Savanna Biome". Ecology of Angola. Springer. doi:10.1007/978-3-031-18923-4_15. ISBN 978-3-031-18923-4.
- 1 2 "Lei n.° 14/24 de 5 de Setembro" (PDF). Diário da República. No. 171. Government of Angola. 5. september 2024. s. 9800-10505. Hentet 29. december 2024.
- ↑ "First governor of Icolo e Bengo begins duties". ANGOP. 27. december 2024. Hentet 29. december 2024.
- ↑ Felipe, Neusa (16. august 2024). "DPA: "Passaremos a ter Luanda como província mais voltada para os serviços e Icolo e Bengo mais para a indústria e a agricultura"" (portugisisk). Jornal OPaís. Hentet 29. december 2024.
- 1 2 "Icolo e Bengo reúne condições para elevação à província" (portugisisk). ANGOP. 9. november 2024. Hentet 29. december 2024.
