Ida B. Wells
| Ida B. Wells | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
Iola  |
| Født |
16. juli 1862 Holly Springs, Mississippi, USA |
| Død |
25. marts 1931 (68 år) Chicago, Illinois, USA |
| Gravsted |
Oak Woods Cemetery |
| Politisk parti |
Republikanske parti |
| Ægtefælle |
Ferdinand Lee Barnett (1895-1931) |
| Barn |
Alfreda Duster |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Fisk University, Rust College |
| Medlem af |
National Association for the Advancement of Colored People, National Afro-American Council, National Association of Colored Women's Clubs |
| Beskæftigelse |
Menneskerettighedsaktivist, journalist, sociolog, suffragette-aktivist, forfatter |
| Fagområde |
Sociologi |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Kvindernes æresgalleri i USA (1988), Kvindernes Hall of Fame, Chicago, National Association of Black Journalists Hall of Fame (2004) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ida Bell Wells-Barnett (født 16. juli 1862 i Holly Springs, Mississippi,[1] død 25. marts 1931) bedre kendt som Ida B. Wells, var en afroamerikansk[2] journalist og en tidlig leder af borgerrettighedsbevægelsen i USA. Hun dokumenterade lynchninger i USA[3], turnerede internationalt som forelæser, var en af grundlæggerne af National Association for the Advancement of Colored People i 1909, og engagerede sig i kampen for kvindelig stemmeret[4].
Wells skrev selv om sit liv i Crusade for Justice: The Autobiography of Ida B. Wells[5].
Opvækst og tidlige liv[redigér | rediger kildetekst]
Wells blev født som slave I Mississippi nogle måneder inden, at Abraham Lincoln udstedte emancipationsproklamationen. Hendes forældre James Wells og Elizabeth "Lizzie" (Warrenton) Wells, var begge slaver hos arkitekten Spires Bolling. Wells var det ældste af 8 børn. James Wells var en dygtig snedker, som var politisk interesseret og engageret i racespørgsmål.
I 1878, da hun var 16 år, døde begge forældre og en yngre broder pludseligt af gul feber. Wells begyndte derefter at arbejde som lærer for at forsørge sine søskende og beskytte dem imod at blive sendt til et børnehjem.
Journalistik og aktivisme[redigér | rediger kildetekst]
Som 21-årig blev Wells smidt ud fra 1. klasse på et tog på grund af sin hudfarve til trods for, at hun gjorde modstand og endda bed konduktøren. Wells stævnede jernbaneselskabet og vandt i første instans. Dommen blev senere ophævet, men en artikel, som Wells skrev om hændelsen, hjalp til at starte hendes karriere som journalist.[6]
I marts 1892 blev Wells' ven Thomas Moss lynchet sammen med to andre.[7] Wells skrev om mordene i avisen Free Speech and Headlight, og opfordrede byens afroamerikanere til at forlade Memphis. Mere end 6.000 personer forlod byen, mens andre organiserede boykotter af virksomheder, som var ejede af hvide.
En udbredt påstand i datiden var, at sorte mænd blev lynchet eftersom de havde begået seksuelle overgreb eller angrebet hvide kvinder. Efter mordet på Moss begyndte Wells at udforske og dokumentere lynchninger og deres årsager. Gennem dybdegravende journalistik fandt hun, at lynchningerne ikke handlede om at beskytte kvinder mod overgreb. Almindelige årsager til mordene var i stedet offentlig berusning, ubetalt gæld, at de ikke adlød hvide, eller at de konkurrerede med hvide økonomisk.
Wells var ikke den første, som imødegik voldtægtsmyten, men hun er blevet benævnt den stærkeste og stædigste stemme i spørgsmålet.[8]
Først 1893 og senere 1894 turnerede Wells i Europa og holdt foredrag om lynchninger i USA.
I 1895 giftede Wells sig med Ferdinand L. Barnett, en advokat og avisudgiver i Chicago. Hun beholdt sit eget navn, men tilføjede Barnetts navn efter sit eget - en i samtiden usædvanlig beslutning. Parret havde et lykkeligt ægteskab og delte en interesse for progressiv, radikal politik.[9]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ McMurry, Linda. "To Keep the Waters Troubled" (engelsk). New York Times. Hentet 24. juli 2015.
- ^ "Ida B. Wells-Barnett and American Reform, 1880-1930" (engelsk). Hentet 24. juli 2015.
- ^ Guide to the Ida B. Wells Papers 1884-1976 (University of Chicago Library)
- ^ "Guide to the Ida B. Wells Papers 1884-1976". www.lib.uchicago.edu. Hentet 2016-03-08.
- ^ Ida B. Wells-Barnett: Crusade for Justice: The Autobiography of Ida B. Wells; University of Chicago Press 1972; ISBN 9780226893440
- ^ "Ida B. Wells Biography". www.biography.com (amerikansk engelsk). Hentet 2017-02-17.
- ^ Linda O. McMurry: To Keep the Waters Troubled: The Life of Ida B. Wells; Oxford University Press 2000; ISBN 9780195139273; s. 130-135
- ^ Linda O. McMurry: To Keep the Waters Troubled: The Life of Ida B. Wells; Oxford University Press 2000; ISBN 9780195139273; s. xv
- ^ Adam Fairclough: Better Day Coming: Blacks and Equality, 1890-2000; Penguin 2002; ISBN 9781440684166; s. =37
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|