Illegal! Magasin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

ILLEGAL! Magasin er et kulturmagasin om stofkultur og kulturstof skabt af den sociale iværksætter Michael Lodberg Olsen som en udfordring til "krigen mod narko", ud fra devisen at viden er stærkere end krig.

ILLEGAL! ønsker at afkriminalisere stofbrugere og skabe en narkoindsats, der har fokus på mennesker frem for stoffer. Magasinet er lavet af frivillige journalister, illustratorer, kunstnere, forskere og andre der på den ene eller anden måde kan bidrage med viden og formidling om stoffer.

ILLEGAL! bliver solgt på gadeplan af stofbrugerne selv, hvilket giver dem mulighed for at tjene penge ved at sælge magasinet, og samtidig hjælper de med at udbrede folkeoplysning om stoffer i hele Danmark.

ILLEGAL! udkommer i dag også i London, og har fået et søstermagasin for minoriteter, Stradâ.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

http://illegalmagasin.dk/om-illegal

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/nyt-magasin-goer-narkomaner-til-bladpushere

http://michaellodberg.dk/

https://www.vice.com/en_uk/article/illegal-magazine-helps-copenhagens-drug-users-fund-their-addictions-legally

http://www.bbc.co.uk/news/uk-england-london-30220412