In effigie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

In effigie er et latinsk udtryk for "i billede" og er et symbol.

In contumaciam[redigér | redigér wikikode]

Forrædernes hænging på det gamle marked i Warsawa. Her blev Targowica-konføderationens ledere erklæret for folkefjender og hængt in effigie, eftersom de ikke kunne fanges og henrettes. Maleri af Jean-Pierre Norblin de La Gourdaine.

Begrebet er i retshistorien en dom in contumaciam, hvor den skyldige ikke kan pågribes, fordi han er flygtet og har fundet fristed i et land uden udleveringsaftale.

Fingeret, billedlig form for dødsstraf[redigér | redigér wikikode]

For at fuldbyrde straffen kunne en dukke eller et billede af forbryderen blive henrettet in effigie. Det kunne have sammenhæng med billedmagi: modstanderen kunne påføres skade og rammes på den måde.

Det er en folkelig forestilling, at udseendet er sjælens spejlbillede (Imago est animi vultus). Den berømte romerske jurist Marcus Tullius Cicero har henvist til ideen i retten,[1]

Ved henrettelse in effigie går de folkelige forestillinger og retspraksis nærmest ud på det samme. Genstanden (en figur, en afbildning eller en dukke) bliver hængt, brændt eller halshugget i stedet for lovbryderen. Sådanne symbolske henrettelser var yderst ærekrænkende og kunne følges af ceremonielle begravelser.

Eksempler og trivia[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ idet Cicero hævdede, at ansigtet var et billede på sjælen, og at øjnene var dets indikator. Der er foretaget undersøgelser af skyldsspørgsmål og straffeudmåling, som viser, at "pæne" mennesker ofte får en mildere dom.