Cleveland Indians

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Indians)
Spring til navigation Spring til søgning
Udsigt over Progressive Field, Cleveland Indians' hjemmebanestadion

Cleveland Indians (med kælenavnet the Tribe) er et professionelt amerikansk baseballhold med hjemmebane i Cleveland, Ohio. De spiller i Major League Baseball, nærmere bestemt i American League Central Division. Deres stadion hedder Progressive Field.

Klubben var et af de oprindelige otte medlemmer af American League ved dennes skabelse i 1901. Indians har vundet ligaen fem gange samt to World Series-titler (i 1920 og 1948). Samlet set har holdet vundet 8.075 og tabt 7.711 kampe i dets historie.

Indians vandt seks Central Division-mesterskaber fra 1995 til 2001, og efter nogle år, hvor holdets trup blev genopbygget, genvandt de divisionstitlen i 2007. De seneste fire sæsoner har holdet været blandt de seks mest scorende i ligaen,[1] og pitchingstaben har ligeledes ligget i top 6 med hensyn til samlet earned run average (ERA) de seneste tre sæsoner.[2] Blandt Clevelands nuværende profiler kan nævnes pitcheren C.C. Sabathia samt hitterne Grady Sizemore, Victor Martinez og Travis Hafner.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "MLB Baseball Team Statistics (batting)". ESPN. Hentet 13-10-2007.  (Se også de tilsvarende statistikker fra 2004-2006.)
  2. ^ "MLB Baseball Team Statistics (pitching)". ESPN. Hentet 13-10-2007.  (Se også de tilsvarende statistiker fra 2005-2006.)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

BaseballStub
Denne artikel om baseball er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.