Spring til indhold

Indira Gandhi

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indira Gandhi
Premierminister i Indien
Embedsperiode
24. januar 1966 – 24. marts 1977
Embedsperiode
14. januar 1980 – 31. oktober 1984
Personlige detaljer
Født19. november 1917
Allahabad, Uttar Pradesh, Indien
Død31. oktober 1984 (66 år)
New Delhi, National Capital Territory of Delhi, Indien
DødsårsagSkudsår
GravstedRaj Ghat
Politisk partiIndian National Congress
ÆgtefælleFeroze Gandhi (1942-1960)
MorKamala Nehru
FarJawaharlal Nehru
Uddannelses­stedBadminton School
Visva-Bharati University
Patha Bhavana
Somerville College (Oxford)
ReligionHinduisme
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Indira Gandhi (hindi: इन्दिरा प्रियदर्शिनी गान्धी) (født 19. november 1917 i Allahabad, død 31. oktober 1984) var indisk premierminister fra 1966-1977 og igen fra 1980 til sin død i 1984. Hun var datter af Indiens første premierminister Jawaharlal Nehru. Hun studerede ved Somerville College (Oxford) som ung. Hun var aktiv i en protestbevægelse, "quit India Movement" , som arbejdede for ubetinget indisk selvstændighed og udfærdigede en resolution, som blev offentliggjort 8. august 1942 og fulgte op på en resolution, som var vedtaget af Kongresspartiet 14. juli 1942. Indira Gandhi blev herefter fængslet ligesom sin far og en række ledere fra kongrespartiet, som samtidig blev forbudt. Den britiske strategi lykkedes ikke, og efter at være sat på fri fod i april 1943.[1] var Indira i en årrække værtinde ved faderens politiske møder.[2] Ved faderens død i 1964 blev hun minister i Lal Bahadur Shastris regering. Hun efterfulgte denne som leder af Kongresparti og som premierminister i 1966, hvor hun blev den første og indtil 2026 eneste kvindelige statsleder i Indien. Hun var den anden kvindelige statsleder i verden efter Sirimavo Bandaranaike.[3] Indira Gandhi blev myrdet den 31. oktober 1984.

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Som statsleder blev Gandhi kendt for en kompromisløs og centralistisk politik. I 1967 stod hun spidsen for Indien under Den kinesisk-indiske grænsekonflikt. Konflikten førte til et væbnet sammenstød mellem Indiens og Kinas tropper i efteråret 1967 i grænseområdet ved det indiske protektorat Sikkim, hvor Indien tilbage en kinesisk indtrængen i Himalaya.[4]

I 1971 var hun involveret i Bangladeshkrigen mellem Østpakistan (det nuværende Bangladesh, tidligere kendt som Østbengalen), og Vestpakistan. Efter at Indien havde støttet oprørerne i nogle måneder, foretog det oprindelige Pakistan et angreb mod indiske luftbaser den 3. december 1971, hvorefter Indira Gandhi samme aften i en radiotale til nationen meddelte, at Pakistans angreb var at betragte som en krigserklæring, Krigen mellem Indien og Pakistan blev afsluttet allerede den 16. december 1971, da Pakistan kapitulerede. Pakistan blev delt, da den østlige del af landet blev uafhængigt som Folkerepublikken Bangladesh. Dette cementerede Indiens indflydelse som den vigtigste magtfaktor i det sydlige Asien.[5] Krigen førte til et tættere samarbejde med Sovjetunionen, selv om Indien formelt var tilknyttet af de alliancefrie nationer i FN [6]

Ghandi fik indført princippet om ligeløn for mænd og kvinder i den indiske forfatning.[7]

En stigende inflation skabte utilfredshed med styret. I perioden 1975 - 1977 reagerede Indira Ghandi med at indføre en række love, som førte til fængsling af op mod 100.000 af hendes politiske modstandere.[8] De følgende år var præget af konflikter i forskellige dele af Indien. I 1977 udskrev hun et valg, som hun tabte, bl.a. fordi en række af hendes tidligere støtter forlod partiet. Herefter mistede hun posten som regeringsleder.[9]. Den nye regering indklagede hede for domstolene for korruption.[10] Det lykkedes dog ikke at få hende dømt på baggrund af manglende beviser, og hun blev som følge heraf mødt med sympatitilkendegivelser fra store dele af befolkningen, ligesom en gruppe af hendes tilhængere kaprede et fly i protest.[10]

Ved valget i 1980 genvandt hun flertallet i parlamentet og blev derfor igen premierminister.[11] Efter at have genvundet denne post opstod der længerevarende uroligheder mellem oppositionelle sikher og hendes Kongresparti. I denne periode besøgte hun bl.a. Danmark i 1983.

Indira Gandhi blev myrdet den 31. oktober 1984. Det var to sikher fra hendes egen livvagt, der myrdede hende. Mordet var den foreløbige kulmination på urolighederne mellem regeringen og oprørerne. Hendes søn, den 40-årige Rajiv Gandhi, blev få timer efter mordet udpeget til ny premierminister. Efter mordet var der anti-Sikh opstande over hele Indien, hvor det estimeres at 3.000 Sikher blev dræbt i New Delhi og 8.000 over hele Indien.[12][13]

Eftermæle

[redigér | rediger kildetekst]

Generelt er Indira Gandhi blevet beskrevet som en stærk leder, der har haft en afgørende rolle i Indiens udvikling i slutningen af det 20. århundrede, hvor hun var afgørende for landets stigende indflydelse i international politik. Hendes tilhængere fokuserer desuden på moderniseringen af samfundet og gennemførelsen af sociale reformer.[7] Hendes kritikere peger især på den omfattende centralisering af samfundet og de hårdhændede metoder, hun stod bag i opgøret mod Sikherne.[8]

Indira Ghandi har modtaget en række kåringer og udmærkelser:

I 1999 blev Gandhi valgt som "årtusindets kvinde" ("Woman of the Millennium") i en meningsmåling arrangeret online af BBC.[14]

I 2020 blev hun af Time udnævnt til at være blandt de 100 kvinder, som var mest indflydelsesrige i 1900-tallet.[15]

Et tema, som der bl.a. blev fokuseret på i en DR - dokumentar,Kampen om Historien. 17. september 2024, stillede spørgsmålet om, hvorvidt hun, som på papiret i en årrække stod i spidsen for verdens største demokrati, i virkeligheden var en diktator[16]

Dansk dokumentar

[redigér | rediger kildetekst]

Fyrre år efter mordet på Indira Gandhi udsendte DR en dokumentar, der fokuserede på, hvorfor Indira Gandhi, som af sine tilhængere blev tilbedt som 'Indiens Moder', blev slået ihjel.[16]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Toft Madsen, Stig:State,Society and Human Rights in South Asia. Udgiver: New Delhi:Manohar Publishers and Distributors 1996. ISBN 81-7304-138-5
  • Skard, Torild (2014). "Indira Gandhi". Women of Power: Half a Century of Female Presidents and Prime Ministers Worldwide. Bristol: Policy Press. ISBN 978-1-4473-1578-0.
  • Barbara Somervill (2007). Indira Gandhi: Political Leader in India. Capstone Publishers. ISBN 978-0-7565-1885-1.
  • Katherine Frank (2010). Indira: the life of Indira Nehru Gandhi. HarperCollins. ISBN 978-0-00-737250-8.
  • Meena Agrawal (2005). Indira Gandhi. Diamond Pocket Books. ISBN 978-81-288-0901-9.
  • Pranay Gupte (2012). Mother India: A Political Biography of Indira Gandhi. Penguin Books. ISBN 978-0-14-306826-6.
  • Pupul Jayakar (1997). Indira Gandhi: A Biography. Penguin Books. ISBN 978-0-14-011462-1.
  • Yogendra Kumar Malik (1988). India: The Years of Indira Gandhi. BRILL Publishers. ISBN 978-90-04-08681-4.

Kildeangivelser

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Duda, P.N. (2006). Indira Gandhi: Life and Legacy. APH Publishing Corporation. s. 76. ISBN 978-81-313-0066-4.
  2. ↑ Steinberg, Blema S. (2008). Women in power : the personalities and leadership styles of Indira Gandhi, Golda Meir, and Margaret Thatcher. Montreal: McGill-Queen's University Press. s. 20. ISBN 978-0-7735-3356-1. Arkiveret fra originalen 31. marts 2024. Hentet 2. december 2015.
  3. ↑ "Smt. Indira Gandhi". pmindia.gov.in. Hentet 25. januar 2025.
  4. ↑ Brahma Chellaney (2006). Asian Juggernaut: The Rise of China, India, and Japan (engelsk). HarperCollins. s. 195. ISBN 9788172236502.
  5. ↑ Jacobsen, K.A. (2023). Routledge Handbook of Contemporary India. Taylor & Francis. s. 252. ISBN 978-1-000-98423-1. India emerged as the predominant regional power in South Asia after the successful vivisection of Pakistan in 1971
  6. ↑ Mehrotra, Santosh K., red. (1991), "Bilateral trade", India and the Soviet Union: Trade and Technology Transfer, Cambridge Russian, Soviet and Post-Soviet Studies, Cambridge: Cambridge University Press, s. 161-206, doi:10.1017/CBO9780511559884.010, ISBN 978-0-521-36202-3, arkiveret fra originalen 18. juni 2018, hentet 2023-03-29
  7. 1 2 Sarkar, Sumit; Tanika Sarkar (2008). Women and Social Reform in Modern India: A Reader. Indiana University Press. s. 490. ISBN 978-0-253-35269-9.
  8. 1 2 Bose, Sugata; Jalal, Ayesha (2024), "The Indian Emergency (1975–1977) in Historical Perspective", When Democracy Breaks, Oxford University Press, s. 221-236, doi:10.1093/oso/9780197760789.003.0008, ISBN 978-0-19-776078-9
  9. ↑ Rudolph, Lloyd I.; Hoeber, Susanne (1989). In pursuit of Lakshmi: The political economy of the Indian state ([Nachdr.] udgave). Chicago: University of Chicago Press. s. 159-178. ISBN 978-0-226-73139-1.
  10. 1 2 "Tale of two hijackers: One is Congress candidate, other most wanted". Times of India. 3. april 2014. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2017. Hentet 13. juni 2017.
  11. ↑ "1980: Gandhi returned by landslide vote". bbc.co.uk (britisk engelsk). 7. januar 1980. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2012. Hentet 2. januar 2020.
  12. ↑ "Anti-Sikh riots: What happened in 1984 and after?". Karuna Madan. Al Nisr Publishing. 21. november 2018. Hentet 4. april 2020.
  13. ↑ "Indira Gandhi's death remembered". BBC News. 1. november 2009. Arkiveret fra originalen 2. november 2009. Hentet 25. juni 2012.
  14. ↑ "BBC Indira Gandhi 'greatest woman'". BBC News. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2017. Hentet 19. juli 2017.
  15. ↑ "Indira Gandhi, Amrit Kaur named by TIME among '100 Women of the Year'". The Economic Times. Arkiveret fra originalen 5. marts 2020. Hentet 24. april 2020.
  16. 1 2 Thomas Vinther Larsen: Indira Gandhi - Indiens jerndame eller nationens moder?, DR - dokumentar, Kampen om Historien. 17. september 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Indira_Gandhi&oldid=12325207"