Indre Mission

Indre Missions Hus i Fredericia

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark (Indre Mission eller IM) er en folkekirkelig bevægelse, som blev stiftet den 13. september 1861.

Indre Mission ønsker at gøre kirkens tro levende for mennesker og styrke kirkens arbejde ved at samle mennesker i fællesskaber, der styrker troen indadtil og arbejder udadtil med at udbrede kirkens budskab. Bevægelsen er evangelisk-luthersk og bygger på Folkekirkens grundlag (Bibelen og Folkekirkens Bekendelsesskrifter). Indre Mission lægger stor vægt på Bibelen som Guds ord og på den personlige tro på Jesus Kristus som Frelser. Indre Mission repræsenterer nogle af de mest konservative synspunkter i Folkekirken - f.eks. støtter Indre Mission ikke kvindelige præster og ægteskab for homoseksuelle.^[1]

Indre Mission er en landsdækkende bevægelse, som er organiseret i ca. 400 lokale samfund. De fleste IM-samfund er knyttet til et missionshus.

Foreningens historie[redigér | rediger kildetekst]

Indre Missions baggrund var den gudelige forsamlingsbevægelse, der var en åndelig vækkelse i første halvdel af 1800-tallet. Ud af den voksede også den grundtvigske bevægelse og nogle frikirker. Indre Mission arbejdede som frikirkerne udelukkende for kristelig vækkelse, men Indre Mission gjorde det inden for folkekirken. Den grundtvigske del af vækkelsen arbejdede også inden for folkekirken, men rummede både kristeligt og folkeligt arbejde.

En række lokale foreninger for Indre Mission voksede frem fra 1850'erne, men flere af dem døde hen igen. I landsbyen Ordrup på Sjælland stiftedes "Foreningen for den indre Mission" 17. september 1853. Den skiftede 13.september 1861 navn til "Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark", og i den form voksede bevægelsen i sidste del af 1800-tallet til et stort, næsten landsdækkende arbejde under ledelse af sognepræst Vilhelm Beck. Han var en landskendt prædikant og formåede at være den samlende skikkelse fra foreningens stiftelse til sin død i 1901.

Siden 1854 har foreningen udgivet tidsskriftet Indre Missions Tidende, som blandt andre Vilhelm Beck har været redaktør for. Indre Missions Tidende er Danmarks ældste ugeblad og udkommer under navnet impuls hver anden søndag.

Selv om Indre Mission primært har arbejdet med forkyndelse, er der vokset en række andre arbejdsgrene ud af bevægelsen. Som fx sociale institutioner som sømandshjem, soldaterhjem, Kirkens Korshær og en række børnehjem. Ikke mindst Københavns Indre Mission (en selvstændig forening 1865-1961) var aktiv på det sociale område. Indre Mission har stået bag en række højskoler, hvoraf der er én tilbage, og støtter i dag mange efterskoler.

Indre Mission er vurderet meget forskelligt. En række forfattere har i mellemkrigstiden givet en overvejende negativ beskrivelse af Indre Mission. Mest kendt er den kommunistiske forfatter Hans Kirk, som i romanen Fiskerne fra 1928 gav en kritisk og kontroversiel beskrivelse af et indremissionsk-præget samfund i en brydningstid. Grundige kirkehistoriske studier om Indre Missions store betydning er især udgivet siden 1980’erne.

Indre Missions Formænd[redigér | rediger kildetekst]

Formanden i Indre Mission skal være præst i den danske folkekirke.^[2]

C.F. Rønne 1861-1881
Vilhelm Beck 1881-1901
Frederik Zeuthen 1901-1915
Carl Moe 1915-1927
Vilhelm Kristian Kold 1927-1932
Peter Johannes Munch 1932-1935
Christian Bartholdy 1934–1959
Lauritz Peter Jensen 1959-1960
Kristian Friis 1961-1979
John Ørum Jørgensen 1979-1985
Verner Andersen 1985-1987
Karl Lindhardt Jensen 1987-1998
Christian Poulsen (sognepræst) 1998-2006
Anders Dalgaard 2006-2011
Hans-Ole Bækgaard 2011- (fra februar 2019 den første formand, der aflønnes i en fuldtidsstilling)^[3]

Organisation[redigér | rediger kildetekst]

Indre Mission ledes af en selvsupplerende hovedbestyrelse, som består af mindst ni medlemmer. Mindst halvdelen, herunder formanden, skal være præster i folkekirken.

Indre Mission har ingen medlemmer, men lokale IM-samfund, valgmenigheder og frimenigheder kan tilslutte sig bevægelsen, såfremt de deler Indre Missions grundlag og målsætning.

De lokale IM-samfund ledes af samfundsbestyrelser, som vælges demokratisk på en indkaldt generalforsamling, hvor bidragydere er stemmeberettigede.

Det anslås, at ca. 30.000 bakker op om aktiviteter i Indre Mission.

Indre Mission får som frivilligt kirkeligt arbejde ikke offentlig støtte. Alle indtægter kommer fra Indre Missions venner som gaver eller arv eller fra overskud fra Indre Missions egne virksomheder.

Indre Mission har siden 1979 haft sit eget ungdomsarbejde, Indre Mission Ungdom (IMU), og har et nært samarbejde med Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, som organiserer klubarbejde og søndagsskolearbejde for børn og juniorer i kirker og missionshuse.

Indre Mission i dag[redigér | rediger kildetekst]

Indre Missions primære virkefelt er Danmark. Det er grunden til, at man taler om indre mission i modsætning til ydre mission. Arbejdet går i høj grad ud fra lokale missionshuse, hvor venner af Indre Mission regelmæssigt mødes. Møderne består oftest af prædiken, sang, bøn, samtale og socialt fællesskab.

I mange missionshuse er der særlige aktiviteter for børn, unge og ældre. Dette lokale arbejde bæres fortrinsvis af flere tusinde frivillige. Til støtte for dem har Indre Mission ansat ca. 110 missionærer, ungdomskonsulenter, tværkulturelle medarbejdere mm., der er placeret rundt om i landet.

Ud over de lokale aktiviteter står Indre Mission hvert år bag bibelcamping, en IM-festival, stævner for unge, lederkonferencer og et årsmøde, som samler ca. 2000 deltagere.

Indre Mission driver også et omfattende tværkulturelt arbejde, hvor flygtninge og asylansøgere bl.a. tilbydes gratis sprogundervisning i Internationalt Kristent Center (IKC) i København og Aarhus.

Indre Mission fastholder i dag sit ståsted i Folkekirken, men er kritisk over for den nyere udvikling i folkekirken, bl.a. i spørgsmålet om velsignelse og vielse af homoseksuelle. Siden 2011 har bevægelsen givet mulighed for, at lokale IM-samfund, der ved at danne frimenighed går ud af folkekirken, stadig kan være en del af Indre Missions arbejde.

Virksomheder[redigér | rediger kildetekst]

Indre Mission driver et antal virksomheder, der tjener det dobbelte formål dels at virke for bevægelsens formål, dels at tjene penge til arbejdet. Blandt virksomhederne er missionshotellet Hebron i København, campingpladsen Mørkholt Strand Camping mellem Vejle og Fredericia, Forlagsgruppen Lohse, rejsebureauet Felix Rejser og en lang række genbrugsbutikker: IM-genbrug.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Ahrendtsen, Alex (1997): Indsigt eller fordom: Missionen i litteraturen fra Aakjær til Høeg. Fredericia: Lohse.
Holt, Paul (1940): Nød dem. København: Bethesdas Boghandel.
Holt, Paul (1961): Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. København: Lohse.
Jørgensen, Michael Riber (2018): Fællesskab i forandring: Indre Mission, identitet og interaktion - set fra Thy. Historisk ph.d.-afhandling. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.^[a]
Larsen, Kurt Ettrup (1986): Indre Mission i ny tid. Fredericia: Lohse.
Larsen, Kurt Ettrup (2001): Vilhelm Beck – missionspræsten. Teologisk ph.d.-afhandling. Fredericia: Lohse.
Larsen, Kurt Ettrup (2011): En bevægelse i bevægelse: Indre Mission i Danmark 1861-2011. Fredericia: Lohse.
Larsen, Kurt Ettrup (2014): Christian Bartholdy: Vækkelseskristendom og dansk kirkeliv.. Teologisk doktordisputats. Fredericia: Kolon.
Lauridsen, Henning Ringgaard (1986): Folk i Bevægelse: Folkelig vækkelse, politik og andelsfællesskab i Nordvestjylland. Struer: Dalhus.
Olesen, Elith (1996): De frigjorte og trællefolket: Amerikansk-engelsk indflydelse på dansk kirkeliv omkring 1900. Teologisk doktordisputats. Frederiksberg: Anis.
Schou, Anne-Lise (1987): Ydre og Indre Mission i Vendsyssel 1870-1920, København: Gad.