Indsættelsen af USA's præsident

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. apr. 2015, 21:02 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Fix stednavnlink - indsæt statsnavn mv. i parentes)
Indsættelsesdag i 2005 på den vestlige trappe af U.S. Capitol.

Indsættelsen af USA's præsident sker ved påbegyndelsen af en ny periode for en amerikansk præsident. USA's forfatning fastslår, at præsidenten skal aflægge følgende ed eller bekræftelse, før han eller hun kan overtage embedet:

Citat I do solemnly swear (or affirm) that I will faithfully execute the Office of President of the United States, and will to the best of my Ability, preserve, protect and defend the Constitution of the United States. Citat

Traditionelt sker indsværgelsen ved middagstid på indsættelsesdagen (Inauguration Day) ved United States Capitol i Washington DC, og eden aflægges normalt over for USA's højesteretspræsident.

Indsættelsesceremonier

Den første amerikanske præsident, George Washington, blev indsat 30. april 1789 i New York. Inauguration Day blev oprindelig valgt til at være 4. marts, hvilket gav valgmændene fra hver stat næsten fire måneder efter Election Day til at stemme på en præsident. I 1801 blev Thomas Jefferson som den første taget i ed som præsident i Washington DC, der ikke blev officiel hovedstad i USA før det år.[1] I 1933 blev indsættelsesdagen ved ratifikationen af den 20. tilføjelse til forfatningen ændret fra 4. marts til middag den 20. januar, hvilket første gang fik virkning fra Franklin D. Roosevelts anden periode i 1937.

Indsættelsesparaden på Pennsylvania Avenue passerer den præsidentielle tribune foran Det Hvide Hus.

Siden 1901 har alle indsættelsesceremonier ved United States Capitol været organiseret af Joint Congressional Committee on Inaugural Ceremonies.[2] USA's forsvar har deltaget i Inauguration Day-ceremonierne siden George Washington, da præsidenten er øverstkommanderende for forsvaret.

Embedseden forvaltes traditionelt på trapperne til United States Capitol i Washington DC. Den tiltrædende vicepræsident aflægger embedseden ved samme ceremoni som den tiltrædende præsident. Denne tradition begyndte i 1937. Før da blev vicepræsidentens ed aflagt i senatet. Den tiltrædende vicepræsidents ed har følgende ordlyd:

Citat "I do solemnly swear that I will support and defend the Constitution of the United States against all enemies, foreign and domestic, that I will bear true faith and allegiance to the same: that I take this obligation freely, without any mental reservation or purpose of evasion, and I will well and faithfully discharge the duties of the office on which I am about to enter." Citat
Dansk: "Jeg sværger højt og helligt, at jeg vil støtte og forsvare De forenede Staters forfatning mod alle fjender, udenlandske såvel som indenlandske, at jeg vil nære sand tro og og lydighed over for samme: at jeg påtager mig denne forpligtelse af egen fri vilje, uden mentale forbehold eller forsæt om at unddrage mig, og at jeg godt og trofast vil udføre pligterne i det embede, jeg er ved at tiltræde."

Denne ed efterfølges af fire ruffles and flourishes og "Hail, Columbia".

Ved middagstid overtager den tiltrædende præsident officielt præsidentembedet. Omkring dette tidspunkt aflægger han embedseden, traditionelt forvaltet af højesteretspræsidenten, efter den skabelon, som er givet i artikel II, sektion 1 i USA's forfatning:

Citat "I do solemnly swear (or affirm) that I will faithfully execute the office of President of the United States, and will to the best of my ability, preserve, protect, and defend the Constitution of the United States." Citat
Dansk: "Jeg sværger højt og helligt (eller bekræfter), at jeg omhyggeligt vil udføre min præsidentgerning, og efter min bedste evne bevare, beskytte og forsvare De forenede Staters forfatning.

Ifølge traditionen tilføjede George Washington i den første indsættelsesed orderne "so help me God" ("så hjælpe mig Gud"), da han fremsagde eden, men der er dog ingen samtidige kilder til dette. Ordene er senere blevet gentaget af mange præsidenter (og vicepræsidenter, når de har aflagt deres ed), og i hvert fald af alle siden Franklin D Roosevelt.[kilde mangler] Dog valgte Theodore Roosevelt at afslutte sin ed med frasen "And thus I swear" ("Og således sværger jeg"). Kun Franklin Pierce valgte at bekræfte i stedet for at sværge.[3] Det hævdes ofte, at Herbert Hoover også bekræftede, eftersom han var kvæker, men historier i aviserne op til hans indsættelse angiver hans hensigt om at sværge frem for at bekræfte.[4]

Umiddelbart efter eden spiller orkesteret fire ruffles and flourishes og "Hail to the Chief", efterfulgt af en 21-skuds kanonsalut fra haubitser fra det præsidentielle salut batteri, 3. infanteriregiment. Præsidenten holder derefter en indsættelsestale, hvori han gør rede for den nye regerings politiske linje. Skulle 20. januar falde på en søndag, aflægger præsidenten normalt eden ved en privat ceremoni på selve dagen, efterfulgt af en offentlig ceremoni den følgende dag.

Demonstranter ved Inauguration Day 2005

Siden 1953 har præsidenten og vicepræsidenten været æresgæster ved en frokost holdt af USAs Kongres umiddelbart efter indsættelsesceremonien. Bortset fra ved State of the Union talen, Rødmesse og statsbegravelser, er dette det eneste tidspunkt hvor præsidenten, vicepræsidenten og begge kongressens kamre er forsamlet på samme sted.

Siden Thomas Jeffersons anden indsættelse den 4. marts 1805 har det været tradition, at præsidenten deltager i en parade ad Pennsylvania Avenue fra Capitol til Det Hvide Hus. Den eneste præsident, der ikke har deltaget i en sådan parade var Ronald Reagan. Han gik i parade ad Pennsylvania Avenue ved sin første indsættelse i 1981, midt i festlighederne over hele landet efter nyhederne om, at de 52 amerikanske gidsler i Iran efter 444 dage var blevet frigivet. Reagan paraderede ikke i 1985 på grund af meget lave temperaturer og stærk blæst. I 1977 indledte Jimmy Carter en ny tradition ved at gå fra Capitol til Det Hvide Hus, men senere præsidenter har dog af sikkerhedsmæssige grunde kun gået en lille del af ruten.

Indsættelsesfestlighederne varer normalt ti dage, fra fem dage før indsættelsen til fem dage efter. Dog blev festlighederne i 1973 ved Richard Nixons anden indsættelse begrænset af forhenværende præsident Lyndon Johnsons død to dage efter indsættelsen. Festlighederne stoppede, da man i Washington DC begyndte forberedelserne til Johnsons statsbegravelse. På grund af konstruktionsarbejde på midtertrapperne ved østfronten af Capitol blev Johnsons kiste båret op ad senatfløjens trapper, da den skulle ind i rotunden til hans lit de parade. Da kisten skulle bringes ud igen, skete dette via repræsentantfløjens sidetrapper.[5]

Inauguration Day er en føderal helligdag, der kun holdes af de føderalt ansatte i District of Columbia, Montgomery, Prince George's amter i Maryland, Arlington og Fairfax amter i Virginia, samt byerne Alexandria og Fairfax i Virginia, og gælder kun for dem, som ellers ville skulle arbejde inden for normal arbejdstid på Inauguration Day. Der gives ikke erstatningsfridag til de ansatte eller studenter, som ikke skulle udføre arbejde i normal arbejdstid eller gå i skole på Inauguration Day. Den primære begrundelse for helligdagen er at undgå de trafikale problemer, der opstår ved denne store begivenhed.

Sikkerhed

Sikkerheden ved indsættelsesfestlighederne er en kompleks affære, der ikke kun omfatter Secret Service, men andre føderale politi-agenturer, immigrations og toldmedarbejdere fra Federal Protective Service (ICE-FPS), alle fem værn af USA's forsvar, Capitol-politiet, og politiet i Washington DC. Føderale politi-agenturer anmoder også nogle gange om assistance fra forskellige stats- og lokale politimyndigheder over hele USA. Et af problemerne er muligheden for, at demonstranter kan udøve deres ytringsfrihed, mens man samtidig skal sørge for beskyttelsen af regeringsmedlemmer, der er i fare for attentater eller anden skade.

Præsidentens indsættelsestale

Koncert ved indsættelsen af USA's præsident Barack Obama d. 20. januar 2009[6]

Indsværgede præsidenter holder en tale, der kaldes indsættelsestale. Fire præsidenter holdt dog ingen tale: John Tyler, Millard Fillmore, Andrew Johnson, og Chester A. Arthur. I disse tilfælde efterfulgte den tiltrædende præsident en præsident, der var død i embedet. Gerald Ford talte til nationen via tv efter at have aflagt eden, men han karakteriserede sin tale som "Not an inaugural address, not a fireside chat, not a campaign speech--just a little straight talk among friends." ("Ikke en indsættelsestale, ikke en kaminpassiar, ikke en valgskampstale – bare en lille snak ud af posen mellem venner") [7] Der er blevet holdt 54 taler af 37 præsidenter. George Washingtons anden tale var den korteste (135 ord), og William Henry Harrison holdt den længste (8.495 ord).

Steder

Alle på nær en af indsættelsestalerne blev holdt ved bygningen der husede USAs Kongres. George Washington holdt sin første tale ved Federal Hall i New York og sin anden tale i Congress Hall i Philadelphia. John Adams holdt også sin tale i Congress Hall i Philadelphia. Thomas Jefferson holdt begge sine taler ved United States Capitol i Washington DC og alle taler siden da er blevet holdt her, bortset fra Franklin D. Roosevelts fjerde tale, som han holdt i Det Hvide Hus.

Fra præsident Martin Van Buren til og med Jimmy Carter, skete ceremonien på Capitol's østlige Portico. Siden indsættelsen af Ronald Reagan i 1981, har indsættelsen fundet sted på Capitol's front mod vest. Indsættelsen af William Howard Taft i 1909 og Reagan i 1985 blev flyttet indendørs i Capitol på grund af koldt vejr.

Datoer

Der har været afholdt taler på seks forskellige datoer på året: 30. april, 4. og 5. marts, 20. og 21. januar samt 9. august. Washington holdt sin første tale 30. april 1789 og sin anden tale 4. marts 1793, der dengang var præsidentperiodens startdato.

Søndagsundtagelser

I årene fra 1793 til 1933, blev talen holdt 4. marts med fire undtagelser. Da 4. marts faldt på en søndag i hver af James Monroes, Zachary Taylors, Rutherford B. Hayess og Woodrow Wilsons indsættelsesår holdt de talen mandag 5. marts. Siden 1937 er talen blevet holdt 20. januar, med to undtagelser (bortset fra, når en præsidentperiode endte før tiden): Præsidenterne Dwight D. Eisenhower og Ronald Reagan holdt begge deres taler mandag den 21. januar. Den næste Inauguration Day, der vil falde på en søndag, er 20. januar 2013, og hver 28. år derefter resten af 21. århundrede.

Detaljer

Siden højesteretspræsident Oliver Ellsworth tog præsident John Adams i ed, er ingen højesteretspræsident gået glip af indsværgelsen på Inauguration Day. Når Inauguration Day er faldet på en søndag har højesteretspræsident normalt taget præsidenten i ed på selve Inauguration Day eller privat lørdagen inden og så offentligt den førstkommende mandag. 8 dødsfald blandt præsidenter og Richard Nixons afgang har betydet, at andre embedsmænd har modtaget eden på andre dage. Den Britisk-amerikanske krig (1812) og 2. verdenskrig betød, at to edaflæggelser måtte holdes andre steder i Washington DC.

Fra 1789 til 2005 har edaflæggelsen været forvaltet af 14 højesteretspræsidenter, en højesteretsdommer, tre føderale dommere, to statsdommere fra New York og en notarius publicus. Enhver, der er bemyndiget til at modtage en ed, kan tage en præsident i ed, men den eneste, der ikke var dommer, som har gjort dette, var notaren John C. Coolidge, som i 1923 havde besøg af sin søn, vicepræsident Calvin Coolidge, da sønnen fik nyheden om præsident Warren G. Hardings død.

Det er ikke et krav, at der bruges en bestemt bog eller nærmere bestemt en hellig bog ved afsigelsen af eden, og der nævnes ikke nogen i forfatningen. Normalt bruges en bibel til eden, og dette har i hvert fald været normalt i det 18. og 19. århundrede. Flere præsidenter har aflagt eden på George Washingtons bibel.[kilde mangler] Ved visse indsættelser har man registreret, hvilken passage biblen var slået op på, som det fremgår af nedenstående tabel. Kun en præsident, Franklin Pierce, vides med sikkerhed at have bekræftet sin ed, frem for at sværge. Der er usikkerhed omkring Herbert Hoover, men brugen af en bibel er registreret og dette tyder på, at han som andre præsidenter aflagde ed.

Dato Præsident Sted Forvaltet af[8] Bibelvers[9]
30. april 1789 George Washington Balcony of Federal Hall
New York, New York		 Robert Livingston[10] Første Mosebog 49,13[11][12][13]
4. marts 1793 George Washington Senatet
Congress Hall
Philadelphia, Pennsylvania		 William Cushing[14]
4. marts 1797 John Adams Repræsentanternes hus
Congress Hall
Philadelphia, Pennsylvania		 Oliver Ellsworth
4. marts 1801 Thomas Jefferson Senatet, U.S. Capitol John Marshall
4. marts 1805 Thomas Jefferson Senatet, U.S. Capitol John Marshall
4. marts 1809 James Madison Repræsentanternes hus, U.S. Capitol John Marshall
4. marts 1813 James Madison Repræsentanternes hus, U.S. Capitol John Marshall
4. marts 1817 James Monroe Foran Old Brick Capitol
(1st & A Sts., N.E.)
nu USA's højesteretsbygning		 John Marshall
5. marts 1821 James Monroe Repræsentanternes hus, U.S. Capitol John Marshall
4. marts 1825 John Q. Adams Repræsentanternes hus, U.S. Capitol John Marshall Ingen, brugte en bog over USA's love i stedet for en bibel. [15]
4. marts 1829 Andrew Jackson Østlige portico, U.S. Capitol John Marshall Ukendt
4. marts 1833 Andrew Jackson Repræsentanternes hus, U.S. Capitol John Marshall
4. marts 1837 Martin Van Buren Østlige portico, U.S. Capitol Roger B. Taney Ordsprogenes Bog 3,17[16]
4. marts 1841 William H. Harrison Østlige portico, U.S. Capitol Roger B. Taney
6. april 1841 John Tyler Brown's Hotel
6th St. & Pennsylvania Ave., N.W.
Washington DC		 William Cranch[17]
4. marts 1845 James K. Polk Østlige portico, U.S. Capitol Roger B. Taney Ukendt
5. marts 1849 Zachary Taylor Østlige portico, U.S. Capitol Roger B. Taney Ukendt
10. juli 1850 Millard Fillmore Repræsentanternes hus, U.S. Capitol William Cranch[17]
4. marts 1853 Franklin Pierce Østlige portico, U.S. Capitol Roger B. Taney Ingen[18][19]
4. marts 1857 James Buchanan Østlige portico, U.S. Capitol Roger B. Taney
4. marts 1861 Abraham Lincoln Østlige portico, U.S. Capitol Roger B. Taney [20]
4. marts 1865 Abraham Lincoln Østlige portico, U.S. Capitol Salmon P. Chase Matthæusevangeliet 7,1, Matthæusevangeliet 18,7, Johannes' Åbenbaring 16,7[21]
15. april 1865 Andrew Johnson Kirkwood Hotel
12th St. & Pennsylvania Ave., N.W.
Washington DC		 Salmon P. Chase Ordsprogenes Bog 21
4. marts 1869 Ulysses S. Grant Østlige portico, U.S. Capitol Salmon P. Chase
4. marts 1873 Ulysses S. Grant Østlige portico, U.S. Capitol Salmon P. Chase Esajas' Bog 11,1-3[22]
3. marts 1877 Rutherford B. Hayes Det røde rum i Det hivde Hus (privat) Morrison R. Waite Ingen[23]
5. marts 1877 Rutherford B. Hayes Østlige portico, U.S. Capitol (offentlig) Morrison R. Waite Salmernes Bog 118,11-13[22]
4. marts 1881 James A. Garfield Østlige portico, U.S. Capitol Morrison R. Waite Ordsprogenes Bog 21,1[22][24]
20. september 1881 Chester A. Arthur Bopæl
123 Lexington Avenue
New York (privat)		 John R. Brady[25] Ingen[23]
22. september 1881 Chester A. Arthur Vicepræsidentens kontor
U.S. Capitol (offentlig)		 Morrison R. Waite Salmernes Bog 31,1-3[22][24]
4. marts 1885 Grover Cleveland Østlige portico, U.S. Capitol Morrison R. Waite Salmernes Bog 112,4-10[26]
4. marts 1889 Benjamin Harrison Østlige portico, U.S. Capitol Melville W. Fuller Salmernes Bog 121,1-6[22]
4. marts 1893 Grover Cleveland Østlige portico, U.S. Capitol Melville W. Fuller Salmernes Bog 91,12-16
4. marts 1897 William McKinley Foran den originale Senatfløj
U.S. Capitol		 Melville W. Fuller Anden Krønikebog 1,10[27]
4. marts 1901 William McKinley Østlige portico, U.S. Capitol Melville W. Fuller Ordsprogenes Bog 16[22]
September 14, 1901 Theodore Roosevelt Ansley Wilcox House
Buffalo, New York		 John R. Hazel[28] Ingen[23]
4. marts 1905 Theodore Roosevelt Østlige portico, U.S. Capitol Melville W. Fuller Jakobs Brev 1,22-23[22]
4. marts 1909 William H. Taft Senatet, U.S. Capitol Melville W. Fuller Første Kongebog 3,9-11[22]
4. marts 1913 Woodrow Wilson Østlige portico, U.S. Capitol Edward D. White [22]
4. marts 1917 Woodrow Wilson Præsidentens rum, U.S. Capitol (privat) Edward D. White
5. marts 1917 Woodrow Wilson Østlige portico, U.S. Capitol (offentlig) Edward D. White
4. marts 1921 Warren G. Harding Østlige portico, U.S. Capitol Edward D. White [22]
3. august 1923 Calvin Coolidge Hans fars hjem
Plymouth, Vermont		 John C. Coolidge[29]
4. marts 1925 Calvin Coolidge Østlige portico, U.S. Capitol William H. Taft
4. marts 1929 Herbert C. Hoover Østlige portico, U.S. Capitol William H. Taft Ordsprogenes Bog 29,18[22]
4. marts 1933 Franklin D. Roosevelt Østlige portico, U.S. Capitol Charles E. Hughes
20. januar 1937 Franklin D. Roosevelt Østlige portico, U.S. Capitol Charles E. Hughes
20. januar 1941 Franklin D. Roosevelt Østlige portico, U.S. Capitol Charles E. Hughes
20. januar 1945 Franklin D. Roosevelt Sydlige portico, Det Hvide Hus Harlan F. Stone
12. april 1945 Harry S. Truman Kabinetrummet, Det Hvide Hus Harlan F. Stone
20. januar 1949 Harry S. Truman Østlige portico, U.S. Capitol Frederick M. Vinson
20. januar 1953 Dwight D. Eisenhower Østlige portico, U.S. Capitol Frederick M. Vinson
20. januar 1957 Dwight D. Eisenhower East Room, Det Hvide Hus (privately) Earl Warren
21. januar 1957 Dwight D. Eisenhower Østlige portico, U.S. Capitol (publicly) Earl Warren
20. januar 1961 John F. Kennedy Østlige portico, U.S. Capitol Earl Warren
22. november 1963 Lyndon B. Johnson Konferencerummet om bord på
SAM 26000 (Air Force One)[30]
Love Field, Dallas, Texas		 Sarah T. Hughes[31] Ingen[32][33]
20. januar 1965 Lyndon B. Johnson Østlige portico, U.S. Capitol Earl Warren
20. januar 1969 Richard M. Nixon Østlige portico, U.S. Capitol Earl Warren
20. januar 1973 Richard M. Nixon Østlige portico, U.S. Capitol Warren E. Burger
9. august 1974 Gerald R. Ford East Room, Det Hvide Hus Warren E. Burger
20. januar 1977 James E. Carter Østlige portico, U.S. Capitol Warren E. Burger Mikas bog 6,8[34]
20. januar 1981 Ronald W. Reagan Vestfronten, U.S. Capitol Warren E. Burger
20. januar 1985 Ronald W. Reagan North Entrance Hall
Det Hvide Hus (privat,
men sendt på tv)		 Warren E. Burger
21. januar 1985 Ronald W. Reagan Rotunda, U.S. Capitol (offentlig) Warren E. Burger
20. januar 1989 George H. W. Bush Vestfronten, U.S. Capitol William Rehnquist
20. januar 1993 William J. Clinton Vestfronten, U.S. Capitol William Rehnquist Paulus' Brev til Galaterne 6,8
20. januar 1997 William J. Clinton Vestfronten, U.S. Capitol William Rehnquist Esajas' Bog 58,12
20. januar 2001 George W. Bush Vestfronten, U.S. Capitol William Rehnquist Ingen – bibel lukket
20. januar 2005 George W. Bush Vestfronten, U.S. Capitol William Rehnquist
20. januar 2009 Barack Obama Vestfronten, U.S. Capitol John G. Roberts
ZZZDato ZZZPræsident ZZZSted ZZZForvaltet af[8] Bibelvers[9]

Se også

Referencer

  1. ^ "Inaugural History, Inauguration 2001."
  2. ^ Joint Congressional Committee on Inaugural Ceremonies – Officiel hjemmeside.
  3. ^ "President Franklin Pierce, 1853". Joint Congressional Committee on Inaugural Ceremonies. Hentet 2008-02-15.
  4. ^ "Hoover Plans to Swear on Bible, Taking Oath". Washington Post. 27. februar 1929. s. 5. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  5. ^ Foley, Thomas (25. januar 1973). "Thousands in Washington Brave Cold to Say Goodbye to Johnson". Los Angeles Times. s. A1. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  6. ^ YouTube, 20. januar 2009.
  7. ^ "Gerald R. Ford's Remarks on Taking the Oath of Office as President". Gerald R. Ford Presidential Library and Museum. Hentet 2008-11-18.
  8. ^ a b Med mindre andet er angivet er personen højesteretspræsident
  9. ^ a b Architect of the Capitol
  10. ^ Kansleren af staten New York
  11. ^ Frimurerbibel
  12. ^ Åbnet på en tilfældig side, pga. hast.
  13. ^ Bowen, Clarence W. The History of the Centennial Celebration of the Inauguration of George Washington, N.Y. 1892, p. 72
  14. ^ Supreme Court Associate Justice
  15. ^ Presidential Inaugurations Past and Present: A Look at the History Behind the Pomp and Circumstance
  16. ^ Files of the Legislative Reference Service, Library of Congress
  17. ^ a b Chefdommer af U.S. Circuit Court for the District of Columbia
  18. ^ Bekræftede eden, i stedet for at sværge.
  19. ^ Kyssede ikke biblen.
  20. ^ Tilfældig side.
  21. ^ Wright, John. Historic Bibles in America, N.Y. 1905, p. 46
  22. ^ a b c d e f g h i j k Liste lavet af kontorfunktionær fra USA's højesteret, 1939
  23. ^ a b c Sværgede ikke på nogen bog.
  24. ^ a b En kilde (The Chicago Daily Tribune, Sept. 23, 1881, p. 5) påstår at Garfield og Arthur brugte den samme passage, men ikke hvilken en.
  25. ^ Dommer, New York Supreme Court
  26. ^ Åbnet på tilfældig side af højesteretspræsident
  27. ^ Bibel givet til præsidenten af en metodistisk menighed.
  28. ^ U.S. District Judge (Western District of New York)
  29. ^ Hans far, en notarius publicus.
  30. ^ SAM 26000, denne flyvemaskines rigtige kaldesignal, findes nu på National Museum of the United States Air Force ved Wright-Patterson Air Force Base nær Dayton, Ohio. Officielt er "Air Force One" is an flyvekontroltjeneste kaldesignal for et U.S. Air Force fly, der har præsidenten ombord, dog er det også blevet navnet på det fly, som normalt bruges til formålet (inklusiv SAM 26000).
  31. ^ U.S. District Judge (Northern District of Texas)
  32. ^ Der var ingen bibel ombord på flyet, så Kennedys romerskkatolske messebog, der blev fundet i en skuffe, blev brugt i stedet.
  33. ^ Mooney, Booth. The Lyndon Johnson Story, p. 1
  34. ^ Jimmy Carter: Inaugural Address. U.S. Inaugural Addresses. 1989

Litteratur

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Indsættelsen_af_USA%27s_præsident&oldid=8104743"