Inge Lehmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Inge Lehmann
Inge Lehmann, 1932
Inge Lehmann, 1932
Født: 13. maj 1888
Fødested: København
Død: 21. februar 1993 (104 år)
Dødssted: København
Nationalitet: Danmark Dansk
Forskningområde(r): Seismologi
Alma mater: Københavns Universitet
University of Cambridge
Kendt for: P-bølger
Lehmann-diskontinuiteten
Pris(er): Emil Wiechert-medaljen (1964)
William Bowie-medaljen (1971)

Inge Lehmann (13. maj 1888 i København21. februar 1993 sammesteds) var en dansk seismolog og statsgeodæt. Hun fik i 1920 kandidatgraden i matematik fra Københavns Universitet.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Hun blev født i Danmark i 1888 som datter af professor Alfred Georg Ludvig Lehmann (1858-1921) og Ida Sophie Tørsleff (1866-1935). Hendes tidlige uddannelse skete på en progressiv skole, hvor drenge og piger blev behandlet nøjagtig ens. Dette var en skarp kontrast til det matematiske og videnskabelige mandssamfund, som hun senere stødte på, som hun engang protesterede over til sin nevø, Niles Groes: "Du skal vide, hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med - forgæves."

Seismografen[redigér | redigér wikikode]

Seismografen, der registrerer og registrerer bevægelse af seismiske bølger, blev opfundet i 1880. Ved udgangen af samme årti var der oprettet seismiske stationer over hele verden. På dette tidspunkt troede geofysikerne, at jorden bestod af en flydende kerne omgivet af en fast kappe, der selv var omgivet af en skorpe, alle adskilt af pludselige ændringer i jordens tæthed, kaldet "diskontinuiteter." Seismiske signaler består af flere slags bølger. De vigtige for forståelsen af jordens indre er P-bølger, (primære eller trykbølger) og S-bølger (sekundære eller forskydningsbølger), som rejser gennem fast og flydende materiale på forskellige måder.

Papkassemetoden[redigér | redigér wikikode]

Groes erindrede sig senere: "Jeg husker Inge en søndag i sin elskede have ... med et stort bord fyldt med pap-havregrynskasser. I kasserne var der papkort med information om jordskælv ... fra over hele verden. Det var før computerbehandling var tilgængelig, men systemet var den samme. Med hendes papkort og hendes havregrynskasser registrerede Inge udbredelseshastigheden af jordskælvene til alle dele af kloden. Ved hjælp af disse oplysninger, udledte hun nye teorier om de indre dele af Jorden."

Jordskælvet i 1929[redigér | redigér wikikode]

I 1929 indtrådte et stor jordskælv nær New Zealand. Inge Lehmann studerede chokbølgerne og blev forvirret af, hvad hun så. Et par P-bølger, som burde have været afbøjet af kernen, var faktisk registreret ved seismiske stationer. Lehmann opstillede den teori, at disse bølger var nået et stykke ind i kernen og først der efter prellede af en slags grænse. Hendes fortolkning af disse data var grundlaget for en artikel i 1936, hvor hun argumenterede hun for, at Jordens kerne ikke kun er flydende, men at der også er en fast kerne som accelererer og afbøjer P-bølger (eftervist i 1971 af computerberegninger).[1] Hun skrev også en afhandling med titlen P’ der beskriver P-bølger og andre aspekter ved seismografien.

Ansættelse[redigér | redigér wikikode]

Hun var ansat på Geodætisk Institut, som hun bevarede tilknytning til også efter pensioneringen. Hun fortsatte med at publicere videnskabelige artikler, til hun var højt oppe i alderen.

Anerkendelse[redigér | redigér wikikode]

Lehmann modtog Tagea Brandts Rejselegat hele to gange, i 1938 og igen i 1967.

Først sent i hendes karriere fulgte anerkendelsen, der til gengæld kom i rigt mål: 1957 udnævntes hun til Associate of The Royal Astronomical Society i London, 1959 til Honorary Fellow Royal Society Edinburgh, og 1969 blev hun optaget som Foreign Member of the Royal Society i London. Hun blev tildelt æresdoktorgraden ved Columbia University, New York i 1964, og fire år efter hædrede Københavns Universitet hende med den samme titel. Endvidere modtog hun bl.a. Harry Oscar Wood Award in Seismology 1960, Deutsche Geophysikalische Gesellschafts Emil Wiechert medalje 1964, Videnskabernes Selskabs guldmedalje 1965 og Seismological Society of Americas medalje 1978. I 1996 stiftede American Geophysical Union The Inge Lehmann Medal, og en seismisk målestation på Grønland er desuden opkaldt efter hende.

Legat[redigér | redigér wikikode]

Hun etablerede et legat, som bestyres af Videnskabernes Selskab. Det tildeles på skift en forsker inden for geofysikken og psykologien og blev første gang uddelt 1984.

Gravsted[redigér | redigér wikikode]

Begravet på Hørsholm Kirkegård.

Erindringsmanifestationer[redigér | redigér wikikode]

Den 13. maj 2015 som var den 127. årsdag for hendes fødsel, dedikerede Google sin verdensomspændende Google Doodle som en hyldest til hende.[2][3][4][5]

I 2015 (som var 100-året for kvinders valgret) fik Inge Lehmann, som en anerkendelse for hendes store kamp mod det mandsdominerede forskningsmiljø der bl.a. herskede i Danmark i midten af det 20. århundrede, opkaldt en ny klanner-art efter sig - ✝Globicornis (Hadrotoma) ingelehmannae sp. n., Jiří Háva & Anders Leth Damgaard, 2015 [6].

Ifølge en engelsk Wikipedia side, vil der blive oprettet en mindebuste for Inge Lehmann på Frue Plads i København i 2017. busten bliver designet af Elisabeth Toubro.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]