Ingeborg Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Ingeborg Cathrine Hansen (17. februar 1886 i København5. august 1954 i Vedbæk Sogn) var en dansk jurist, landsretssagfører og politiker fra Socialdemokratiet.

Hun var medlem af Landstinget fra 1936. Da K.K. Steincke i 1950 blev udnævnt til justitsminister, blev Ingeborg Hansen valgt til formand for Landstinget. Dermed fik hun æren af at blive den første kvindelige parlamentsformand i verden. I 1951 vendte Steincke tilbage til Landstinget og overtog formandsposten, men da han i 1952 igen trådte ud, blev hun atter hans afløser. Hun var den sidste formand for Landstinget, der blev afskaffet ved folkeafstemning og den efterfølgende Grundloven af 1953.

Ingeborg Hansen var fortaler for adgang til abort af sociale årsager både som advokat og som folkevalgt. Hun stemte som den eneste i Folketinget og landstinget imod straffelovstillægget af 1945, som genindførte dødsstraffen for landsforrædere med tilbagevirkende kraft. Hun gik ind for fuld ligestilling i arvefølgen i forbindelse med ændringen af grundloven og tronfølgeloven i 1953. Hun støttede nedlæggelsen af landstinget, som hun selv var formand for.

Hun var som kvindesagsforkæmper aktiv i Dansk Kvindesamfund og International Woman Suffrage Alliance. Hun var også formand for Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.

Hendes urne er nedsat på Vestre Kirkegård i København.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Efterfulgte:
Karl Kristian Steincke
Formand for Landstinget
16. marts 1950 – april 1951
Efterfulgtes af:
Karl Kristian Steincke
Efterfulgte:
Karl Kristian Steincke
Formand for Landstinget
7. oktober 1952 – 21. september 1953
Efterfulgtes af:
Embedet nedlagt