Ingvar Ambjørnsen
| Ingvar Ambjørnsen | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Ingvar Even Ambjørnsen 20. maj 1956 Tønsberg Kommune, Norge |
| Død | 19. juli 2025 (69 år) |
| Gravsted | Kulturkirken Jakob |
| Ægtefælle | Gabriele Haefs (1985-2025) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Thor Heyerdahl videregående skole |
| Beskæftigelse | Dramatiker, forfatter, børnebogsforfatter, ungdomsbogsforfatter, romanforfatter |
| Fagområde | Børne- og ungdomslitteratur, kreativ og professionel skrivning, drama |
| Arbejdssted | Hamborg, Tyskland |
| Genre | Børnelitteratur |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Booth-prisen (2004), Jonasprisen (2001), Riksmålsforbundets litteraturpris (1999), Det Norske Akademis Pris (2009), Rivertonprisen (1990) med flere |
| Information med symbolet | |
Ingvar Even Ambjørnsen-Haefs (født 20. maj 1956 i Larvik, død 19. juli 2025)[1] var en norsk forfatter. Han huskes blandt andet for romanen Hvide niggere, samt bøgerne om Pelle og Proffen, og Elling. Flere af hans bøger er filmatiseret, og mange er oversat til dansk.
Ambjørnsen boede i Hamburg i store dele af sit voksne liv. Han flyttede tilbage til Norge i 2025 og var da stærkt svækket af sygdom. Hans sidste bog ventes at udkomme 31. juli 2025.[2][3][4]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Ambjørnsen droppede ud af gymnasiet efter én måned og fuldførte i stedet en etårig uddannelse til typograf på en teknisk skole i Larvik.
Ambjørnsen flyttede til Hamburg i 1984 og boede der, til han flyttede tilbage til Norge i begyndelsen af 2025.[5] I 2009 fik han påvist lungesygdommen KOL.[6]
Han var gift med den tyske oversætter Gabriele Haefs, som har givet hans og andre norske forfatteres bøger tysk sprogdragt og for denne indsats modtog Willy Brandt-prisen (no).
Ambjørnsen var fætter til dramatiker og forfatter Bernt Kristian Børresen (no).
Forfatterskab
[redigér | rediger kildetekst]Ingvar Ambjørnsen debuterede i 1976 med digtsamlingen Pepsikyss. Romanen Den siste revejakta (1983) omhandlede narkotikamiljøet i Oslo; den blev filmatiseret i 2008. I 1986 kom romanen Hvite niggere, der følger Erling Haefs opvækst. Blandt Ambjørnsens mest kendte bøger er ungdomsserien om Pelle og Proffen, der har dannet grundlag for flere film,[7] og romanerne om Elling, som også er filmatiseret. Den første film om Elling blev Oscar-nomineret.
Som børnebogsforfatter har Ambjørnsen udgivet flere bøger om hunden og katten Samson og Roberto.
En række af bøgerne er oversat til flere sprog, heriblandt dansk.
Ambjørnsen er den eneste norske forfatter, der har modtaget både Språklig samlings litteraturpris og Riksmålsforbundets litteraturpris. Han var desuden boganmelder og ugentlig klummeskribent i VG fra 1991 til 2014, da han gik over til Dagbladet, men returnerede til VG i 2019.[8][9]
Ambjørnsen var tekstforfatter ved Festspillene i Bergen (no) i 2006.
I begyndelsen af 2025 fortalte han i et interview, at han fortsat fik nye idéer til både romaner, noveller og digte, men at han ikke længere fysisk kunne skrive. I stedet arbejdede han med fortællingerne i sit eget hoved.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Rottem, Øystein (20. juli 2025). "Ingvar Ambjørnsen – Store norske leksikon". Store norske leksikon (norsk). Hentet 21. juli 2025.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Hjetland, Geir Bjarte (2025-07-19). "Ingvar Ambjørnsen er død". NRK (nynorsk). Hentet 2025-07-19.
- ↑ Norli, Camilla; Østbø, Stein; Bugge, Stella; Storebø, Ingrid (19. juli 2025). "Ingvar Ambjørnsen er død". VG (norsk). Hentet 21. juli 2025.
- 1 2 Norli, Camilla (2025-06-23). "Ny bok fra Ingvar Ambjørnsen: – Det blir definitivt min siste". VG (norsk). Hentet 2025-07-21.
- ↑ Norli, Camilla; Ighanian, Catherine Gonsholt (21. februar 2025). "Ingvar Ambjørnsen har flyttet hjem". VG (norsk). Hentet 21. juli 2025.
- ↑ Skogrand, Merete (2011-09-22). "- Jeg kommer til å dø med mange ideer". Dagbladet (bokmål). Hentet 2025-07-19.
- ↑ Strøm, Grete (2020-12-13). "En hyllest til det ustreite: 30 år siden premieren på «Døden på Oslo S»". NRK (bokmål). Hentet 2023-01-31.
- ↑ Ingvar Ambjørnsen i strupen på VG
- ↑ Ingvar Ambjørnsen tilbake som VG-anmelder